Afslag på korttidstilladelse til grundvandsindvinding til markvanding stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afslag på en ansøgning om korttidstilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra en boring på Samsø. Klager, ejendommens ejer, ansøgte om en forøget indvindingsmængde på 7.000 m³ vand i perioden 18. juni til 30. september 2023, ud over den eksisterende tilladelse på 6.200 m³ pr. år. Klager begrundede ansøgningen med et tørkeindeks på 10 og behov for vand til kartofler og grøntsager, samt at der var uudnyttet vand i nærområdet.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Aarhus Kommune meddelte afslag den 28. juni 2023 i medfør af Vandforsyningslovens § 20 og kapitel 3 i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning. Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen er beliggende i et indsatsområde inden for nitratfølsomme indvindingsområder, som er omfattet af Indsatsplan Nordsamsø. Ifølge denne plan kan der ikke udstedes nye markvandingstilladelser i indsatsområdet på grund af den begrænsede grundvandsressource. Planen anbefaler desuden, at indvindingsmængden for klagers boring (tidligere DGU nr. [DGU nummer 2]) alene opretholdes og ikke forøges.

Natur- og planforhold i indsatsområdet

Indsatsplan Nordsamsø fra 2006 er en handlingsplan for at sikre drikkevandsinteresserne i Indsatsområde Nordsamsø, som er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Planen bygger på en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens beskyttelse. Området er karakteriseret ved:

• Geologiske forhold: Op til 100 meter tykke jordlag fra istiderne over fedt plastisk ler. Grundvandsstanden ligger lavt, ofte under kote +1 m, hvilket betyder, at ferskvand kun findes ned til omkring 40 meters dybde under grundvandsspejlet, og endnu mindre i tørre perioder.
• Vandkvalitet: Der er et højt indhold af nitrat i grundvandet mange steder, og kun en begrænset mængde nitratfrit vand i bunden af magasinet.
• Ressourcebegrænsninger: Der er væsentlige begrænsninger for vandforsyningerne på grund af den begrænsede mængde ferskvand og risikoen for saltvandsindtrængning.

Planen fastslår, at der ikke må meddeles nye tilladelser til markvandingsformål, og at eksisterende markvanding kun kan fortsætte på nuværende niveau ved fornyelse af tilladelser, med undtagelse af specifikke boringer, hvor indvindingsmængden reduceres. For klagers boring (DGU nr. [DGU nummer 2]) kan den senest tilladte indvindingsmængde opretholdes, men ikke forøges.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse om afslag på korttidstilladelse til indvinding af grundvand til markvanding. Nævnet traf afgørelse efter Vandforsyningslovens § 20, stk. 1 og Vandforsyningslovens § 75, stk. 1.

Nævnets vurdering

MFKN lagde vægt på, at kommunen havde fulgt retningslinjerne i Indsatsplan Nordsamsø, som udtrykkeligt anbefaler, at den seneste tilladte indvindingsmængde til klagers boring alene opretholdes og ikke forøges. Denne anbefaling er baseret på en geologfaglig vurdering af grundvandsressourcen i området.

Nævnet bemærkede, at Vandforsyningslovens § 1 fastslår, at lovens formål er at sikre udnyttelse og beskyttelse af vandforekomster efter en samlet planlægning. Ifølge Vandforsyningslovens § 2, stk. 1 skal der ved administration af loven lægges vægt på vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov for tilstrækkelig og kvalitetsmæssig vandforsyning samt miljø- og naturbeskyttelse.

MFKN fremhævede, at kommunalbestyrelsen i henhold til Vandforsyningslovens § 13 c, stk. 1 skal lægge retningslinjerne i en indsatsplan til grund ved afgørelse af sager. Indsatsplanen for Nordsamsø er udarbejdet på baggrund af en kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af vandressourcerne, jf. Vandforsyningslovens § 13, stk. 2. Afslaget på forøgelse af indvindingsmængden er et led i de nødvendige tiltag for at imødegå konkrete forureningstrusler i forhold til den begrænsede grundvandsressource i området.

Nævnet fandt ikke anledning til at tilsidesætte Aarhus Kommunes vurdering, da afgørelsen varetager hensynet til sikring af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning i overensstemmelse med vandforsyningslovens formål. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Vandforsyningslovens § 81, stk. 1.