Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på forlængelse af dispensation fra bopælspligten på en landbrugsejendom i Kvanløse. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, idet det blev anført, at det ikke var muligt at opfylde bopælspligten inden for den tidsramme, Landbrugsstyrelsen havde fastsat. Klager erhvervede ejendommen den 24. september 2021 og havde fået dispensation fra bopælspligten frem til den 24. marts 2023. Denne dispensation var meddelt den 13. december 2022. Klager ansøgte om forlængelse den 11. april 2023. Landbrugsstyrelsen traf afgørelse om afslag den 16. maj 2023. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Landbrugslovens § 8, stk. 4 og Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 1, nr. 1.
Klager anførte, at ejendommen var i for dårlig stand til at blive renoveret som oprindeligt planlagt, og at en nedrivning og nybygning var nødvendig. Denne proces ville kræve nye bygge-, landzone- og nedrivningstilladelser, hvilket ikke kunne gennemføres inden for fristen. Klager havde indhentet tilbud på nedrivning, men disse oversteg budgettet. Desuden anførte klager, at nedrivningen ikke måtte påbegyndes, før et museum havde gennemført en undersøgelse for fortidsminder, som allerede var påvist i området.
Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at klager ikke havde anført særlige forhold, der kunne begrunde en yderligere udsættelse af bopælspligten. Styrelsen fremhævede, at praksis for dispensation fra bopælspligten er restriktiv, og at en forlængelse normalt kun gives ved ganske særlige forhold, der ikke kan tilskrives ejendommens ejer. Styrelsen vurderede, at klager ikke havde udvist rettidig omhu i forhold til opfyldelse af bopælspligten, og at den manglende renovering ikke kunne tilskrives udefrakommende forhold. Forsinkelsen i byggeprocessen udgjorde ikke et særligt forhold, og klager havde ikke i tilstrækkelig grad fremmet istandsættelsen af boligen. Landbrugsstyrelsen bemærkede desuden, at individuelle økonomiske hensyn ikke varetages af Landbrugslovens § 1, og at klager ikke havde indsendt dokumentation for museumsundersøgelser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 16. maj 2023 om afslag på ansøgning om forlængelse af dispensation fra bopælspligten. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.
Nævnet konstaterede, at ejendommen er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister og dermed opfylder definitionen på en landbrugsejendom, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 1. Ejendommen er undergivet landbrugspligt, herunder bopælspligten, jf. Landbrugslovens § 2, stk. 2, Landbrugslovens § 16, stk. 2, Landbrugslovens § 12 og Landbrugslovens § 8, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Landbrugsstyrelsens vurdering af, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en yderligere forlængelse af dispensationen fra bopælspligten efter Landbrugslovens § 8, stk. 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste til, at praksis for dispensation fra bopælspligten er restriktiv og som udgangspunkt begrænset til de situationer, der er oplistet i Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11. Nævnet lagde vægt på, at klager allerede havde opnået dispensation i halvandet år, hvilket overstiger den normale frist på et år for istandsættelse eller ombygning. Nævnet vurderede, at klager ikke havde redegjort for særlige forhold, der undtagelsesvis kunne begrunde en yderligere forlængelse. Klagerens konstatering af, at renovering ikke længere var en mulighed, og at nedrivning var nødvendig, udgjorde ikke et særligt forhold, da dette burde være konstateret tidligere. Nævnet vurderede, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde fremmet udskiftningen af beboelsesbygningen, jf. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme § 11, stk. 1, nr. 1.
Nævnet konstaterede desuden, at klager ikke havde indsendt dokumentation for, at museet skulle gennemføre undersøgelser for fortidsminder på ejendommen, eller at sådanne undersøgelser ville forhindre overholdelse af fristen. At der var konstateret fortidsminder i området, kunne heller ikke begrunde en yderligere fristforlængelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en ansøgning om erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Klager, bestående af tre arvinger, ønskede at erhverve ejendommen efter deres forældre og fortsætte den hidtidige anvendelse, som primært var ophold i sommerhalvåret og udlejning af længer til Det Danske Spejderkorps.
Klager indsendte ansøgning den 16. marts 2017 om tilladelse til at erhverve ejendommen med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Ejendommen, der blev erhvervet af klagers forældre i 1963, omfatter 29 hektar jord, som har været bortforpagtet. Bygningerne, herunder stuehuset, har primært været anvendt til ophold i sommerhalvåret på grund af begrænsede opvarmningsmuligheder. En lejeaftale med Det Danske Spejderkorps har bestået i ca. 40 år, hvor længer og folde udlejes til Nekselø Spejdercenter.
Der er i øjeblikket længere sagsbehandlingstid på sager om samvær, bopæl og forældremyndighed, og vi beklager ventetiden.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
Landbrugsstyrelsen afslog den 16. juni 2017 ansøgningen om tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten. Styrelsen henviste til, at der gælder en bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme, som skal opfyldes i mindst 10 år, og at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. Dog meddelte styrelsen tilladelse til midlertidigt at eje ejendommen i to år, hvorefter den skulle sælges, eller forholdet lovliggøres. Styrelsen henviste til Landbrugslovens § 17, stk. 1, Landbrugslovens § 14 og Landbrugslovens § 8.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager ønskede at beholde ejendommen som en helhed, herunder jordarealet, for at kunne påvirke dyrkningsmetoderne, især da ejendommens vandboring forsyner ca. 10 husstande på øen. Klager anførte også, at stuehuset var under renovering for at blive helårsbeboeligt, og at renoveringsprojekter på en lille ø er en længerevarende proces. Klager ønskede at fortsætte med at være en del af livet på øen og mente, at særlige forhold omkring øen kunne begrunde en dispensation fra bopælspligten. Klager gentog også vigtigheden af lejeaftalen med Det Danske Spejderkorps.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagers kendskab til landbrugsmæssig drift, ønsket om at påvirke dyrkning, og vandboringen ikke var relevante forhold, der kunne ændre ved de objektive betingelser for tidsubegrænset dispensation. Styrelsen oplyste desuden, at der pr. 19. januar 2021 ikke var bopæl på ejendommen, og at den sidst var beboet i 2003. Der er daglig færgeadgang til øen med en færgetid på 20 minutter, hvilket normalt ikke berettiger til dispensation på grund af beliggenhed.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ophævelse af landbrugspligten på en ejendom i Varde Kommune....
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Holbæk Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdyr...
Læs mere