Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Vejle Kommune

Planklagenævnet bemærkede, at der er et betydeligt samfundsmæssigt hensyn i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, hvilket vægter højt i vurderingen efter Planloven § 35, stk. 1. Dette hensyn skal dog afvejes mod landskabelige og andre samfundsmæssige interesser, jf. Planloven § 1, stk. 2.

Nævnet lagde vægt på følgende principper for placering af telemaster:

• Nye telemaster bør så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller, skorstene, siloer) eller integreres i eksisterende bebyggelse.
• Hvis dette ikke er muligt, bør telemasten placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom en anden placering uden tilknytning til bebyggelse ville medføre færre nabogener. Hensynet til at undgå nabogener må normalt vige for hensynet til landskabet.
• Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås, men der skal altid ske en konkret vurdering.
• Ansøgeren skal undersøge alternative placeringsmuligheder og godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste. Kommunen skal påse, at den ansøgte placering er den bedste efter de gældende principper.

Planklagenævnet fandt det godtgjort, at der er behov for telemasten i området, og at den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse, da ansøgeren har et dækningskrav. Nævnet konstaterede, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, som masten kan placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kan opsættes for at opnå den ønskede dækning.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til opførelse af telemasten på den ansøgte placering. Telemasten placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen, hvorfor den ikke fremstår som fritstående i det åbne landskab. Selvom masten vil være synlig, vurderede nævnet, at opførelsen ikke ville medføre nabogener i et omfang, der kunne ændre resultatet. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de alternative placeringer ikke var bedre egnede end den ansøgte, idet det ikke er et krav at undersøge alle tænkelige adresser/placeringer, men kun relevante og repræsentative steder.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse af 16. maj 2023. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kommuneplanens retningslinjer for telemaster fremhæver, at antenneudstyr primært skal placeres i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, skal nye master placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at undgå, at de fremstår som fritstående elementer i landskabet. Der stilles også krav om koordinering på tværs af kommunegrænser og vilkår om deling af masten.

Ansøgning og kommunens vurdering

Et teleselskab ansøgte om tilladelsen med begrundelsen, at en ny mast var nødvendig for at opretholde og forbedre mobildækningen i området. Ansøgeren oplyste, at alternative placeringer på eksisterende master eller høje bygninger var undersøgt, men ikke fundet egnede. Den valgte placering blev fremhævet som værende i tilknytning til let industri og med eksisterende træbeplantning, der kunne skærme.

Kommunen besigtigede området og konstaterede, at det var kuperet med en del beplantning og eksisterende tekniske anlæg. Kommunen gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, idet den vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommunens administrationsgrundlag og kommuneplanens retningslinjer. Kommunen lagde vægt på den samfundsmæssige interesse i digital infrastruktur og vurderede, at der ikke var tungtvejende landskabelige hensyn eller nabohensyn, der talte imod. Kommunen mente, at masten ikke ville have en væsentlig indvirkning på oplevelsen af Haraldsted tunneldal og Gyrstinge Sø, og at den ansøgte placering var den bedst mulige.

Klagen fra beboere

En beboer klagede på vegne af flere beboere over kommunens afgørelse. Klagen anførte navnlig:

• Mastens nødvendighed: Området havde allerede tilstrækkelig dækning fra eksisterende master og fibernet.
• Landskabelig indvirkning: Masten ville skæmme landskabet, da den ville blive placeret på et højdedrag og fremstå som en dominerende konstruktion, i strid med landskabskarakteranalysens anbefalinger.
• Alternative placeringer: Kommunen havde ikke tilstrækkeligt redegjort for alternative masteplaceringer eller muligheder for at udnytte eksisterende master.
• Påvirkning af dyr, planter og mennesker: Bekymring for stråling fra antennerne, herunder 5G-teknologi, og henvisning til et EU-retligt forsigtighedsprincip. Klageren anførte også, at masten ville ødelægge klagerens klinik, der tager hensyn til strålingsfølsomme mennesker.

Kommunen fastholdt, at dækningen ville blive forbedret, at masten ikke ville ødelægge de primære udsigtsmuligheder, og at ansøgeren havde undersøgt alternativer. Kommunen afviste desuden, at projektet ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og henviste til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende stråling.