Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet afgiver en generel udtalelse om, hvordan begrebet 'fordelingsvej' skal forstås i henhold til privatvejsloven. Udtalelsen kommer på baggrund af en borgers henvendelse vedrørende den private fællesvej Skovbovej og spørgsmål om vejret og vedligeholdelsespligt for ejendomme, der ikke grænser op til vejen.
Kernen i udtalelsen er fortolkningen af definitionen i Privatvejslovens § 10, nr. 18. En fordelingsvej er en privat fællesvej, som andre grundejere end de direkte vedligeholdelsespligtige (dem, der grænser til vejen jf. § 44) har vejret til og må benytte for at komme til deres ejendomme.
Vejdirektoratet fastslår, at formuleringen 'må benytte' skal fortolkes som 'skal benytte' eller 'er nødt til at benytte'. Det betyder, at en vej kun kan klassificeres som en fordelingsvej, hvis den opfylder følgende kriterium:
Hvis en grundejer har adgang til sin ejendom via flere uafhængige veje, vil ingen af disse veje kunne betegnes som en fordelingsvej.
Udtalelsen præciserer, at en ejendom kan have vejret (ret til at benytte en vej) til en privat fællesvej, uanset om vejen er en fordelingsvej eller ej. En vejret er en privatretlig ret, der typisk stiftes ved aftale, hævd eller tildeles af en myndighed, f.eks. ved udlæg efter Privatvejslovens § 26, stk. 2.
Vejrettens eksistens er uafhængig af, om den aktivt benyttes. De grundejere, hvis ejendomme grænser til en privat fællesvej, formodes ifølge Privatvejslovens § 44 at have vejret og er som udgangspunkt vedligeholdelsespligtige.
Vejdirektoratet understreger, at de som klagemyndighed ikke kan tage stilling til, om den konkrete vej, Skovbovej, er en fordelingsvej. Dette er en afgørelse, som skal træffes af kommunen som vejmyndighed. Borgere, der ønsker en afklaring, henvises til at kontakte deres kommune.
Vejdirektoratet udtaler sig generelt om fortolkningen af begrebet 'fordelingsvej' i privatvejsloven. En privat fællesvej kan kun betegnes som en fordelingsvej, hvis den er den nødvendige adgangsvej for andre ejendomme end dem, der grænser direkte til vejen. Vejdirektoratet fortolker formuleringen 'må benytte' i som 'skal benytte' eller 'er nødt til at benytte'. Hvis en grundejer har alternative, færdselsmæssigt uafhængige adgangsveje, er den pågældende vej ikke en fordelingsvej. Vejdirektoratet afviser at tage konkret stilling til, om vejen 'Skovbovej' er en fordelingsvej, da dette falder uden for rammerne af en generel udtalelse og henhører under kommunens kompetence.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i landdistrikterne. Det sker ved at etablere en ny tilladelsesordning for nedgravning af kabler i private fællesveje på landet, når der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejeren (f.eks. et teleselskab) og ejeren af vejarealet.
Efter de gældende regler for private fællesveje på landet beror placering af kabler udelukkende på privatretlige aftaler. Dette har i praksis vist sig at være en barriere for udbredelsen af f.eks. bredbånd, da det ikke altid er muligt at opnå en aftale. For private fællesveje i byområder findes der allerede en ordning, hvor kommunen kan give tilladelse til gravearbejde. Lovforslaget udvider en lignende, men tilpasset, model til også at gælde for landzoner.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
Geodatastyrelsen gennemfører en nyberegning af vejarealer i matriklen for at sikre korrekte data i hele landet.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 7 a i lov om private fællesveje, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at gribe ind, når forhandlinger mellem en ledningsejer og en vejejer er brudt sammen.
Når kommunalbestyrelsen meddeler en tilladelse, skal den stille en række obligatoriske vilkår for at beskytte grundejerens interesser.
| Forpligtelse for Ledningsejer | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsøg på aftale | Skal først forsøge at indgå en privatretlig aftale med vejejeren. |
| Erstatning | Skal yde erstatning for eventuel skade forårsaget af kablet eller arbejdet. |
| Retablering | Skal genetablere vej- og arbejdsareal efter endt gravearbejde. |
| Underretning | Skal skriftligt underrette kommunen, når retablering er fuldført. |
| Varsling af arbejde | Skal varsle fremtidigt vedligeholdelsesarbejde med mindst 3 ugers varsel. Uopsættelige reparationer er undtaget. |
| Tinglysning | Skal tinglyse en ledningsdeklaration for kablet og afholde alle udgifter hertil. |
Når en tilladelse er meddelt, eller arbejde er korrekt varslet, kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen.
For at sikre kendskab til kablets placering og forebygge graveskader, indføres der en pligt for ledningsejeren til at tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre tra...
Læs mereDette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om privat vandløb vs. spildevandsledning