Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet traf oprindeligt afgørelse den 8. juni 2023 om at stadfæste Helsingør Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse. Ansøgningen vedrørte terrænregulering i forbindelse med etablering af en ridebane og opførelse af en løsdriftsstald på en landbrugsejendom i Græsted. Nævnet fandt dengang, at ridebanen ville fremstå fritliggende og medføre en væsentlig landskabelig påvirkning, ligesom løsdriftsstalden med sin størrelse og placering ville stride mod landskabelige hensyn.
Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen. I anmodningen oplyste klageren, at der ikke var tale om et privat hestehold, men et stutteri med 6 avlshopper og et hoppeføl, samt at stutteriet var registreret i CHR-registeret og havde et CVR-nummer. Klageren redegjorde for avlsplaner og baggrunden for stutteriet. Det blev også oplyst, at løsdriftsstalden var ca. 40 m² i grundplan, mod nævnets tidligere antagelse om 50 m² (inkl. udhæng).
Planklagenævnet besluttede at genoptage sagen, da de nye oplysninger om stutteriets karakter og omfang blev anset for at være af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for et andet resultat. Nævnet konstaterede, at der på tidspunktet for den oprindelige afgørelse var mindst 4 avlshopper, hvilket ikke var blevet behandlet i den tidligere afgørelse. Genoptagelsen skete i henhold til nævnets pligt til at genoptage sager ved nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning.
Ejendommen, der er ca. 8,7 ha og noteret som landbrugsejendom, ligger i landzone og er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Dele af ejendommen er også udpeget med økologiske forbindelser og grænser op til Nationalpark Kongernes Nordsjælland og fredningen 'Esrums Sø’s omgivelser'. Helsingør Kommune havde den 8. september 2022 givet afslag på lovliggørende landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Etablering af ridebaner kræver som udgangspunkt landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, medmindre ridebanen er nødvendig for et stutteri, der udgør en landbrugsmæssig virksomhed. Et stutteri kan betragtes som en landbrugsmæssig virksomhed, hvis der er 5-7 avlshopper, men der foretages altid en konkret vurdering af den professionelle/kommercielle karakter.
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugsejendom, kræver ikke landzonetilladelse, jf. . Dette forudsætter, at bygningen benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen, og at der er tale om et dyrehold af et vist omfang eller karakter med erhvervsmæssig karakter, typisk i form af salg til tredjemand. Proportionalitet mellem byggeriets størrelse og den landbrugsmæssige produktion er også afgørende.
Selvom et byggeri er undtaget fra landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der tilladelse for beliggenhed og udformning af bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, jf. Planloven § 36, stk. 2. Denne bestemmelse beskytter primært landskabelige værdier og kræver en særlig begrundelse for fritliggende placering.
Planklagenævnet konstaterede, at Helsingør Kommune i sin oprindelige afgørelse havde lagt til grund, at der var tale om et fritidshestehold. De nye oplysninger i sagen nødvendiggør dog en vurdering af, hvorvidt der er tale om et stutteri på ejendommen, og om det ansøgte dermed kan være omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 3.
Da kommunen ikke tidligere har forholdt sig til dette, ophæver og hjemviser Planklagenævnet Helsingør Kommunes afgørelse af 8. september 2022. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende, og at sagen skal behandles på ny. Nævnet understreger, at denne afgørelse ikke tager stilling til, om der er tale om et stutteri i planlovens forstand, men pålægger kommunen at foretage denne vurdering.
Kommunen skal ved den fornyede behandling sikre tilstrækkelige oplysninger om virksomhedens karakter, vurdere om der er tale om et stutteri, og om det ansøgte er erhvervsmæssigt nødvendigt efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen også tage stilling til placering og udformning i henhold til Planloven § 36, stk. 2.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende en landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal. Den oprindelige tilladelse, givet af Viborg Kommune, tillod opførelsen af en 2.920 m² hal på en landbrugsejendom. En nabo klagede over tilladelsen og anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mere
Køge Kommune meddelte den 2. september 2020 en lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane uden belysning på ejendo...
Læs mere