Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 9. maj 2023, der afslog en lovliggørende dispensation til plantning af paulowniatræer og opsætning af hegn inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Korsør. Kystdirektoratet havde desuden påbudt fjernelse af beplantningen og hegnet.
Ejendommen, matr. nr. [m1], er beliggende i landzone øst for Korsør og delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje. Den er noteret som en beboelsesejendom uden landbrugspligt.
Klageren anførte, at paulownia er en urt og en landbrugsafgrøde med kort rotationsrunde, anerkendt under en EU-forordning om fremme af landzonedistrikter. Klageren mente, at der ikke var tale om en egentlig ændring af driften, da arealet tidligere havde været anvendt til landbrug. Det blev også fremført, at det konkrete areal ikke var omfattet af strandbeskyttelseslinjen, da det var adskilt af [v1]. Klageren henviste til lighedsgrundsætningen og tidligere dispensationer i nærområdet. Hegnet var opsat for at beskytte planterne mod vildtskader og tyveri, og klageren tilbød at fjerne det og finde alternative løsninger, herunder plantning af valnøddetræer. Klageren oplyste desuden, at Slagelse Kommune angiveligt ville ophæve en tinglyst deklaration, der forbød skovdrift, og at kommunen ikke havde indvendinger mod paulowniabestanden. Klageren fremhævede også en forbedret biodiversitet som følge af beplantningen.
Kystdirektoratet havde vurderet, at administrativ praksis er restriktiv, selv for vedplanter godkendt som reformafgrøder. Direktoratet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, der kunne begrunde dispensation. En dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedenseffekt. For hegnet bemærkede direktoratet, at det med en højde på ca. 160 cm ikke var et sædvanligt hegn, og at ejendommen ikke var en landbrugsejendom, hvorfor den ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til paulowniatræer og hegning inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at beplantningen og hegnet var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder tilplantning og etablering af hegn.
Nævnet vurderede, at paulowniatræerne ikke var omfattet af undtagelsen i om landbrugsmæssig drift, da der var tale om tilplantning. Det blev understreget, at enhver tilplantning inden for strandbeskyttelseslinjen kræver dispensation, uanset om den sker som led i landbrugsdrift. Nævnet lagde vægt på, at paulownia er en hurtigt voksende træart, der kan opnå betydelig højde og tykkelse, og at den må sidestilles med juletræer, energipil og lignende udsigtshæmmende beplantning.
For så vidt angår hegnet fandt nævnet, at det med en højde på 1,60 m og sin konstruktion ikke kunne karakteriseres som et sædvanligt hegn, og dermed ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 3 om sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Ejendommen var desuden ikke en jordbrugsejendom.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at beplantningen og hegnet bidrog til en uhensigtsmæssig ændring af kystlandskabet, og at en dispensation ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager. Det forhold, at arealet var afgrænset af [v1], ændrede ikke vurderingen, da strandbeskyttelseslinjen også beskytter de bagvedliggende kystlandskaber. Klagerens argumenter om paulownia som bæredygtig afgrøde, forbedret biodiversitet eller henvisning til en EU-forordning om fremme af landzonedistrikter blev ikke anset for at udgøre et særligt tilfælde.
Nævnet fandt ingen holdepunkter for, at Kystdirektoratet havde foretaget usaglig forskelsbehandling. De af klageren anførte sammenlignelige afgørelser blev ikke fundet at være faktuelt sammenlignelige med den foreliggende sag, og nævnet var i øvrigt ikke bundet af førsteinstansens praksis.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til solpaneler på en østvendt tagflade og et hegn på et bolværk. Ejendommen, der er delvist beliggende i byzone og landzone, ligger direkte ud til kysten i Lejre Kommune og er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Boligen ligger 15 meter fra kysten, og både solpanelerne og hegnet er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet varslede påbud om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen efter en anmeldelse i oktober 2017. Klager ansøgte om lovliggørende dispensation for hegnet og solpanelerne. Kystdirektoratet afslog dispensationen den 10. januar 2019 med den begrundelse, at solpanelerne fremstod iøjnefaldende og påvirkede kystlandskabet væsentligt, og at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens. Selvom vedvarende energi generelt behandles lempeligere, fandt direktoratet, at de landskabelige interesser vejede tungere i dette tilfælde. For hegnet lagde Kystdirektoratet vægt på dets markante fremtræden og manglen på tidligere behov for et sikkerhedshegn, samt risikoen for præcedens.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at både hegnet og solpanelerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3. Klager fremhævede, at hegnet var nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, da hans hustru er handicappet, og der var risiko for faldulykker for børn og ved arbejde på ejendommen. Klager mente desuden, at en dispensation ikke ville skabe præcedens, da der ikke fandtes lignende hegn på kyststrækningen. Vedrørende solpanelerne argumenterede klager for, at anlæg til vedvarende energi behandles lempeligere, og at kun en tredjedel af panelerne var på den østvendte tagflade, men producerede lige så meget strøm som de resterende to tredjedele. Klager henviste til andre ejendomme med solpaneler og en tidligere afgørelse fra Naturstyrelsen samt lighedsprincippet i forhold til et anlæg på Samsø.

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til bibeholdelse af en juletræskultur inden for s...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere