Afslag på dispensation fra lokalplan til opførelse af kviste var i overensstemmelse med planloven og lighedsgrundsætningen

Sagen omhandler Bornholms Regionskommunes afslag på dispensation fra en lokalplan til etablering af to kviste på en bevaringsværdig ejendom. Ansøgningen indebar en udvidelse af bygningsarealet, hvilket udløste krav om tilladelse.

Lokalplanens formål og bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 123, som har til formål at bevare og videreudvikle områdets særegne historiske bymiljø. I henhold til lokalplanens § 5.1 må bygninger i det pågældende delområde ikke ombygges eller ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse, hvis bygningsarealet udvides. Lokalplanen indeholder desuden specifikke krav til tagmaterialer (§ 5.3) og udformning af kviste (§ 5.7).

Kommunens afslag

Kommunen meddelte afslag på dispensation med den begrundelse, at de ansøgte kviste, med vinduer i siderne (flunke) og zinkbeklædning, var fremmede for både ejendommens arkitektur og den lokale byggetradition. Kommunen vurderede, at kvistene ville ændre bygningens og områdets samlede udtryk væsentligt.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, idet en nærliggende ejendom havde en kvist med glas i flunkerne. Derudover argumenterede klageren for, at kvistene ikke ville være synlige eller til gene for naboer.

Planklagenævnet stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse. Nævnet fandt, at kommunens afslag var lovligt og ikke i strid med forvaltningsretlige principper.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at projektet krævede en dispensation, da opførelsen af kvistene medførte en udvidelse af bygningsarealet. Dette følger af lokalplanens § 5.1, som er en dispensationsbestemmelse, der giver kommunen mulighed for efter en konkret vurdering at tillade en ombygning. At en disposition er bindende for borgerne, følger af Planloven § 18, og fravigelse heraf kræver dispensation efter Planloven § 19. Nævnet bemærkede, at de øvrige bestemmelser i lokalplanen om kvistes udformning ikke ændrede ved, at projektet krævede en grundlæggende tilladelse.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Nævnet fandt ikke, at kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen. Kommunen havde oplyst, at den kvist, klageren henviste til på en anden ejendom, var etableret i 1989, og at det ikke kunne konstateres, om der var givet tilladelse til den nuværende udformning med glas i flunkerne. Det forhold, at en kommune eventuelt ikke har håndhævet et ulovligt forhold, skaber ikke en ret for andre til at opnå en lignende tilladelse. Der var derfor ikke tale om usaglig forskelsbehandling.

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, da dette er en del af kommunens skønsmæssige vurdering og falder uden for nævnets kompetence.