Virksomhedsejer dømt for groft skattesvig og hvidvask af 12 millioner kroner

Tiltalte (T), der var hovedaktionær og direktør i Selskab X, var anklaget for omfattende økonomisk kriminalitet begået i perioden 2018 til 2020. Anklagen vedrørte primært groft skattesvig og momsunddragelse på samlet cirka 12 millioner kroner. Unddragelsen skete gennem et komplekst netværk af fiktive fakturaer og stråmandsvirksomheder, der havde til formål at sløre reelle indtægter og skabe uretmæssige fradrag.

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden krævede T idømt en ubetinget fængselsstraf og konfiskation af det unddragne beløb. De mente, at handlingerne opfyldte kriterierne for skattesvig af særlig grov karakter efter Straffeloven § 289, da det var systematisk, planlagt og omfattede et meget stort beløb.

Derudover var T tiltalt for efterfølgende hvidvask af udbyttet ved at flytte pengene gennem flere mellemliggende konti og selskaber. Dette forhold blev rejst i henhold til Straffeloven § 290a om hvidvask.

Forsvarets synspunkter

Forsvaret påstod frifindelse for hvidvask-forholdet. T forklarede, at midlerne blot var blevet overført mellem egne selskaber og derved aldrig forlod den ejerstruktur, han kontrollerede. Forsvaret argumenterede for, at formålet med overførslerne var at optimere driften, ikke at skjule udbyttet i strafferetlig forstand.

Vedrørende skattesviget fastholdt T, at der ikke var tale om et fuldt udbygget forsæt til bedrageri. Fejlene skyldtes primært:

• Manglende kontrol og overblik i selskabets bogføring.
• Afhængighed af rådgivere, som angiveligt havde leveret fejlbehæftede regnskaber.

Østre Landsret stadfæstede Byrettens dom og fandt tiltalte skyldig i samtlige anklagepunkter. Landsretten lagde vægt på omfanget, planlægningen og det professionelle præg af skattesviget, som begrundede en straf efter skærpelsesbestemmelsen i Straffeloven § 289.

Landsrettens vurdering af Hvidvask

Retten afviste T's påstand om frifindelse for hvidvask. Det blev anset for bevist, at overførslerne mellem selskaberne havde til formål at skjule midlernes ulovlige oprindelse, hvilket opfyldte betingelserne i Straffeloven § 290a. Handlingen med at indsluse det kriminelle udbytte i den legitime virksomheds økonomi blev betragtet som en klar hvidvaskforanstaltning.