Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet traf den 12. maj 2023 en afgørelse vedrørende Stevns Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 1, Boligkvarter syd for Valløby, og lokalplan nr. 204, Nyt boligområde syd for Valløby. Nævnet ophævede planerne, da de blev anset for at lide af væsentlige retlige mangler, især i forhold til fortolkningen af begrebet "afrunding" af bysamfundet.
Stevns Kommune anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen den 6. juni 2023. Kommunen argumenterede for, at Planklagenævnet havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved ikke at inddrage kommunens vurderinger og det bagvedliggende arbejde, herunder oplysninger fra kommunens hvidbøger, redegørelsen i lokalplan nr. 204 og kommunens landskabsanalyse fra 2011. Kommunen mente, at nævnet havde tilsidesat officialprincippet.
Officialprincippet, også kendt som undersøgelsesprincippet, er en almindelig retsgrundsætning, der forpligter offentlige myndigheder til at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Dette indebærer en aktiv indsamling og kontrol af alle relevante og nødvendige oplysninger for at sikre materielt lovlige og rigtige afgørelser. Princippet gælder også, hvis en myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, men ikke har anvendt dem i afgørelsen.
I sin afgørelse af 12. maj 2023 fastslog Planklagenævnet, at det planlagte boligområde ikke udgjorde en afrunding af bysamfundet i Valløby i overensstemmelse med Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning § 22, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 5 j, nr. 4, jf. Planloven § 11, stk. 4, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at den sydlige del af Valløby var afgrænset af en vej, hvor området syd for vejen primært bestod af marker og spredte ejendomme, og at vejen allerede udgjorde en skarp grænse til det åbne land. Nævnet bemærkede desuden, at hensynet til at undgå uønsket præcedens var afgørende, og at en mere diffus bygrænse historisk eller i andre dele af byen ikke kunne føre til et andet resultat, da planlægningen skulle ske efter gældende regler og forhold på vedtagelsestidspunktet, jf. Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning § 23.
Planklagenævnet afslog Stevns Kommunes anmodning om genoptagelse af sagen. Nævnets afgørelse af 12. maj 2023 forbliver dermed gældende.
Planklagenævnet vurderede, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye, væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. En uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er derimod ikke tilstrækkelig grund til genoptagelse.
Nævnet afviste kommunens argument om tilsidesættelse af officialprincippet. Planklagenævnet fremhævede, at de dokumenter, som kommunen henviste til (hvidbøger, lokalplan nr. 204 og landskabsanalysen), allerede var indgået i nævnets sagsbehandling. Hvidbøgerne og lokalplanen blev fremsendt i forbindelse med klagens oversendelse, og landskabsanalysen blev indhentet af nævnet via kommunens hjemmeside.
Nævnet fastslog, at den retlige prøvelse i den oprindelige afgørelse fokuserede på, hvorvidt det planlagte udgjorde en afrunding i overensstemmelse med Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning § 22, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 5 j, nr. 4, jf. Planloven § 11, stk. 4, nr. 1. Selvom kommunens vurdering af en "flosset bykant" var baseret på de nævnte dokumenter, fandt nævnet, at disse oplysninger ikke ændrede ved nævnets fortolkning af "afrunding". Nævnet fastholdt, at en historisk eller eksisterende diffus bykant ikke kunne føre til et andet resultat i forhold til den konkrete planlægning.
Afgørelsen er truffet af formanden på Planklagenævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.
Den nuværende restriktive tilgang til byudvikling i hovedstadsområdet uden for fingerbyen skal ændres for at give kommuner bedre muligheder for vækst og bosætning.
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:
Aalborg Kommune vedtog den 31. august 2020 endeligt lokalplan nr. 6-4-102, "Boliger, vest for skolen, Sønderholm". Lokal...
Læs merePlanklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mere