LBK nr 572 af 29/05/2024
By-, Land- og Kirkeministeriet
Planloven § 5j
Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at
-
byudvikling og byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone og med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening,
-
byudvikling og nye byfunktioner i det ydre storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den eksisterende og besluttede infrastruktur og til mulighederne for at styrke den kollektive trafik,
-
de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg og
-
byudvikling i det øvrige hovedstadsområde er af lokal karakter og sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter fastlægger i regler efter § 3, stk. 1, en opdeling af hovedstadsområdet i
-
det indre storbyområde,
-
det ydre storbyområde (fingerbyen),
-
de grønne kiler og
-
det øvrige hovedstadsområde.
Stk. 3. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder og lign. af betydning for udviklingen i området som helhed.
Stk. 4. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter regler efter § 3, stk. 1, der konkretiserer de i § 5 i og i stk. 1 og 3 nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet. Ministeren for byer og landdistrikter kan herunder foretage mindre betydende fravigelser fra stk. 1.