Ingen godtgørelse til læge med hørehandicap efter ophør af tidsbegrænset uddannelsesstilling

Sagen drejer sig herefter om, hvorvidt den manglende forlængelse af uddannelsesstillingen var begrundet i klagerens faglige kvalifikationer eller i hendes handicap, samt om arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2, at introduktionsstillingen ikke blev forlænget.

Nævnets vurdering og begrundelse

Handicap og tilpasningsforpligtelse

Nævnet slog fast, at klagerens høretab udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da der er tale om en langvarig funktionsbegrænsning, der kan hindre hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Sammenhæng mellem handicap og fagligt niveau

Nævnet vurderede dog, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på en sammenhæng mellem hendes handicap og de faglige mangler, som førte til den manglende forlængelse. Nævnet lagde særlig vægt på:

• Karakteren af de beskrevne faglige fejl (f.eks. at overse inflammation i en blindtarm og fejlkodning af prøver).
• At disse fejl ikke kunne sandsynliggøres som værende en direkte følge af hørenedsættelsen.
• At en introduktionsstilling kun kan forlænges, hvis der er et fagligt formål, og arbejdsgiveren vurderede sagligt, at klageren ikke ville kunne opnå de påkrævede kompetencer selv ved en maksimal forlængelse.

Da der ikke var etableret en formodning for forskelsbehandling, blev bevisbyrden ikke overført til indklagede efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.

• Manglende initiativ i det daglige teamarbejde.
• Utilstrækkeligt kendskab til medarbejderhåndbogen trods gentagne test.
• Manglende beherskelse af det interne dokumentationssystem, herunder tidsregistrering og beboerjournaler.
• Alvorlige fejl i medicinmapper, som var klagers ansvarsområde.

Parternes påstande

Klager gjorde gældende, at afskedigelsen udelukkende skyldtes hans skriftlige udfordringer som følge af ordblindhed. Han påpegede, at Dictus-programmet i en periode ikke fungerede teknisk, og at han brugte meget fritid på at lære systemerne at kende. Han mente, at arbejdsgiveren burde have tilbudt yderligere støtte, såsom en personlig assistent eller ændret opgavefordeling.

Indklagede argumenterede for, at afskedigelsen skyldtes manglende faglige kompetencer og engagement, som ikke relaterede sig til ordblindheden. De fremhævede, at klager begik kritiske fejl i medicinhåndteringen og udviste manglende initiativ, hvilket var afgørende for sikkerheden og kvaliteten i arbejdet med beboerne.

Lovforslag om styrket opkvalificering, udvidet mindre intensiv indsats og fritagelse for STU-elever