Stadfæstelse af forbud mod markedsføring af vin som økologisk uden nødvendig registrering

Fødevarestyrelsen fastholdt forbuddet og anførte, at det er virksomhedslederens ansvar at overholde reglerne, og at vejledningsindsatsen i 2019 ikke kunne dokumenteres at have omfattet de konkrete forhold omkring økologimærkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Fødevarestyrelsens afgørelse om forbud mod produktion og markedsføring af vin som økologisk i medfør af Økologiloven § 23, stk. 1 og Økologibekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. § 5, stk. 1.

Definition af markedsføring og manglende anmeldelse

Nævnet lagde vægt på, at både udsagn på hjemmesiden og etiketterne udgjorde markedsføring, da produkterne var i virksomhedens besiddelse med henblik på salg, jf. definitionen i Forordning (EF) 178/2002 artikel 3, nr. 8. Da virksomheden ubestridt ikke havde anmeldt deres aktiviteter med henblik på økologicertificering efter Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. § 5, stk. 1, var betingelserne for at nedlægge forbud opfyldt.

Myndighedens vejledningspligt og virksomhedens efterfølgende rettelser

Nævnet fandt ikke, at virksomhedens påstand om mangelfuld vejledning kunne føre til forbuddets bortfald. Nævnet understregede, at der ikke var ført bevis for fejlagtig vejledning, og at mangelfuld vejledning som udgangspunkt ikke medfører ugyldighed i denne type sager. Desuden blev det præciseret, at efterfølgende rettelser af etiketter ikke ændrer på overtrædelsen på kontroltidspunktet:

"Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for Fødevarestyrelsens valg af sanktion. Det forhold, at klager efterfølgende har fjernet den økologiske betegnelse fra etiketter og hjemmeside, ændrer således ikke på, at forholdet statuerede en overtrædelse af reglerne på kontroltidspunktet."

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Konstaterede overtrædelser

Fødevarestyrelsen fandt en række uregelmæssigheder ved produkterne:

• V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk: Ingredienser i sammensatte ingredienser (f.eks. vand i bouillon) var ikke deklareret. Allergene ingredienser var angivet som ”spor af”. Ingredienser var ikke konsekvent nævnt i faldende orden efter mængde. Nettomængden var uklar (550 ml angivet, men flasken identisk med en 500 ml flaske). Anprisningen ”uden konservering og tilsætningsstoffer” var vildledende, da produkterne indeholdt tilsætningsstoffer som johannesbrødkernemel, guargummi, citronsyre, mælkesyre og calciumlactat.

• Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe: Lignende problemer med udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser og ”spor af” for allergener. Uoverensstemmelse mellem ingredienser på forside- og bagsideetiket. Varebetegnelsen ”Jomfru Hummer Suppe” stemte ikke overens med produktnavnet ”Hummersuppe”. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Uklar nettomængde (500 ml angivet, men flasken identisk med en 550 ml flaske). Anprisninger som ”Nordjysk Madkunst” og ”efter original Læsø opskrift” blev anset for vildledende, da produkterne ikke stammede fra Læsø.

• Lammefjorden Jordskokkesuppe: Udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Varebetegnelsen ”Lammefjorden Jordskokkesuppe” blev anset for vildledende, da kun en lille del af jordskokkerne (ca. 5 %) stammede fra Lammefjorden, mens produktet samlet indeholdt 44 % jordskokker.

• Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing: Uoverensstemmelse mellem ingredienser angivet på forsideetiketten og den faktiske ingrediensliste på bagsiden.

Fødevarestyrelsen påbød desuden virksomheden at orientere aftagere om den ukorrekte mærkning, da forbrugerne ikke kunne træffe et oplyst valg.

Klagerens anbringender

Virksomheden påklagede afgørelsen den 28. april 2017 og anførte, at ingen af produkterne var sundhedsskadelige, men kun forkert mærket. Klageren fremsendte udkast til ny produktmærkning og argumenterede for, at:

• V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk korrekt indeholdt 550 ml, og anprisningen om fravær af konserverings- og tilsætningsstoffer ville blive fjernet. Klager mente, at de nævnte tilsætningsstoffer var bærestoffer, der ikke skulle deklareres.
• Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe korrekt indeholdt 550 ml, selvom de var mærket med 500 ml. Klager mente, at ”Efter original Læsø opskrift” og ”Nordjysk Madkunst” var retvisende angivelser.
• Lammefjorden Jordskokkesuppe var korrekt navngivet, da ca. 5 % af jordskokkerne var fra Lammefjorden.
• Angivelserne på forsiden af Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing var ”appetitvækkere” og ikke en ingrediensliste i faldende orden.

Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de nye etiketter ville indgå i en senere vurdering af ophævelse af forbuddet. Styrelsen understregede, at tilsætningsstofferne skulle deklareres, medmindre det kunne dokumenteres, at de ikke havde en teknologisk funktion i færdigvaren. Desuden fastholdt styrelsen, at herkomstangivelserne var vildledende, da hovedparten af ingredienserne ikke stammede fra de angivne steder.