Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 16. december 2022 Kystdirektoratets afgørelse af 21. januar 2022. Afgørelsen vedrørte et afslag på lovliggørende dispensation til flytning af en markvej inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Dreslette By, Haarby.
Kystdirektoratet havde oprindeligt afslået dispensationen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15 og Naturbeskyttelsesloven § 65b, stk. 1. Direktoratet vurderede, at den nye vej fremstod mere markant i kystlandskabet end den oprindelige, som kun bestod af to hjulspor. Desuden fandt direktoratet ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation, herunder hensyn til undgåelse af påkørsler eller myndighedspassivitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at den omlagte vej var en dispensationskrævende tilstandsændring, da den var mere befæstet, længere og bredere end den oprindelige. Nævnet fandt heller ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation, og bemærkede, at en lovliggørende dispensation kunne medføre uønsket præcedensvirkning. Nævnet afviste desuden, at Kystdirektoratet havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse på grund af myndighedspassivitet, da Assens Kommunes korrespondance ikke vedrørte strandbeskyttelseslinjen, og den administrative praksis for myndighedspassivitet kræver længere tidsforløb.
Ejendommens ejer anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen. Anmodningen blev begrundet med, at afgørelsen var truffet på et faktuelt forkert grundlag. Ejeren anførte navnlig, at:
Ejeren henviste desuden til, at vejen var opført i god tro efter korrespondance med Assens Kommune, og at der havde været tekniske problemer og alvorlig sygdom, som havde forsinket ansøgningen. Ejeren var indstillet på at reducere vejens bredde for at tilpasse terrænet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.
En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis der er sket væsentlige nye retlige forhold. Nævnet fandt, at ingen af disse betingelser var opfyldt i den foreliggende sag.
Nævnet lagde vægt på, at de oplysninger, som ejeren fremførte som nye – herunder genopførelsen af driftsbygningen, vejens synlighed og etableringen efter samtaler med Assens Kommune – allerede var indgået i nævnets oprindelige vurdering af klagesagen. Disse forhold blev derfor ikke anset for nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning.
Det forhold, at den omlagte markvej havde betydning for brugen af driftsbygningen, ville ifølge nævnet ikke have medført et andet resultat, selv hvis det var indgået i den oprindelige sagsbehandling. Nævnet bemærkede desuden, at det ikke var bundet af Kystdirektoratets praksis i lignende sager, som ejeren havde henvist til.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af to tidligere afgørelser fra Naturklagenævnet vedrørende en ejendom i Skæring By, Egå. Naturklagenævnet havde den 5. september 2002 og 9. juni 2004 stadfæstet Århus Amts afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 til bibeholdelse af en jordopfyldning op ad en stensætning på ejendommen. Disse afgørelser blev truffet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
Klager havde oprindeligt anført, at jordopfyldningen og stensætningen burde bibeholdes, da ejendommen lå i et fuldt udbygget sommerhusområde, hvilket ifølge klager burde medføre en mindre restriktiv håndhævelse af strandbeskyttelsesreglerne. Klager fremhævede desuden, at stensætningen ikke var skæmmende, ikke kunne ses fra stranden, og ville beskytte mod oversvømmelser. Et væsentligt argument var også, at en plan grund var afgørende for klagers færdsel på ejendommen grundet en fremadskridende øjensygdom.
Lovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne.
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Naturklagenævnet afviste disse argumenter med henvisning til, at strandbeskyttelseslinjen administreres lige restriktivt i sommerhusområder som andre steder, og at stensætningens synlighed fra stranden ikke var afgørende. Nævnet fandt ikke særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis.
Ejeren anmodede den 5. april 2017 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage sagen. Til støtte for anmodningen blev det anført, at etableringen af et lavt stengærde alene var sket for at gøre haven handicapvenlig og forhindre klager, der er blind, i at falde ned ad skrænten. Der blev også henvist til forestående lovændringer af naturbeskyttelsesloven, som formentlig ville lempe reglerne for mindre anlæg.
En tidligere genoptagelsesanmodning af 16. september 2016, hvor klager gjorde gældende, at Naturklagenævnet ikke havde taget stilling til ejerens svære syns- og hørehandicap, blev afvist grundet manglende gebyrindbetaling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet har afvist en klage over Naturstyrelsens dispensation til retablering af en vej indenfor stra...
Læs mere