Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en swimmingpool, der er etableret inden for søbeskyttelseslinjen ved Tystrup Sø. Ejendommen, hvor swimmingpoolen er placeret, er på ca. 1.227 m2 og ligger i landzone, ca. 22 meter fra søen og 6 meter fra beboelsen. Swimmingpoolen, der har et areal på ca. 23 m2, er integreret i en terrasse og blev etableret i 2011, før den nuværende ejer erhvervede ejendommen i 2018.
Næstved Kommune meddelte afslag på dispensationen den 9. januar 2023 i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at swimmingpoolen er opført i strid med lovens bestemmelser, da den ligger inden for søbeskyttelseslinjen og ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 3. Kommunen vurderede, at swimmingpoolen ville forringe søens værdi som landskabselement og fremstå som et fremmedelement i det fredede naturområde. Desuden lagde kommunen vægt på, at etablering af swimmingpools i haver inden for søbeskyttelseslinjen ikke er tilladt, og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens.
Klageren, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 6. februar 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at swimmingpoolen ikke er synlig fra søen eller vejen på grund af terrænforskelle og placering bag huset. Det blev også fremhævet, at swimmingpoolen er integreret i terrassen og fungerer som en del af husets varmeforsyning som en 'buffertank' til solcelleanlægget, og dermed også udgør et energianlæg. Klageren mente, at swimmingpoolen derfor var etableret i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 3 og ikke påvirkede landskabet væsentligt. Klageren påpegede desuden, at kommunens afgørelse var baseret på en faktuel forkert forudsætning om, at arealet var omfattet af en fredning.
Næstved Kommune fastholdt sit afslag og bemærkede, at swimmingpoolen udgør en terrænændring i strid med naturbeskyttelseslovens regler, uanset synlighed. Kommunen afviste, at swimmingpoolens energimæssige formål kunne ændre vurderingen, da en 'buffertank' kunne etableres uden synlige terrænændringer. Kommunen præciserede, at afgørelsen var baseret på reglerne for søbeskyttelseslinjen, og at fredningen af området blot indgik i den samlede vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Næstved Kommunes afslag til en dispensation, hvilket betyder, at den lovliggørende dispensation til swimmingpoolen blev meddelt. Klagegebyret blev tilbagebetalt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at swimmingpoolen ikke var omfattet af undtagelsen i . Nævnet lagde vægt på swimmingpoolens betydelige størrelse på ca. 23 m2, som er væsentligt mere end de 10 m2, der typisk er nævnt i bestemmelsen for mindre anlæg. Det forhold, at swimmingpoolen er integreret i terrassen og i niveau med denne, ændrede ikke på denne vurdering. Derfor skulle sagen behandles efter den almindelige dispensationsadgang i .
Nævnet foretog en konkret vurdering og fandt, at der forelå forhold, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde navnlig vægt på følgende:
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke var risiko for, at en dispensation i denne sag ville medføre uønsket præcedensvirkning i andre sager om etablering af swimmingpools inden for søbeskyttelseslinjen, da afgørelsen var baseret på de helt konkrete forhold i sagen.
Nævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Næstved Kommunes vurdering af, at swimmingpoolen ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område væsentligt. Nævnet vurderede, at anlægget ikke ville ødelægge eller beskadige yngle- eller rasteområder for de dyre- og plantearter, der indgår i habitatdirektivets bilag IV.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.


Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afslag på dispensation til opførelse af et nyt fritidshus inden for søbeskyttelseslinjen på en sommerhusejendom i landzone. Ejendommen, der er på ca. 975 m², ligger i første række til F2 og er fuldt omfattet af søbeskyttelseslinjen. Der findes et eksisterende fritidshus på ca. 50 m² fra 1925 på ejendommen.
Ejendommens ejer ansøgte om dispensation til at opføre et nyt fritidshus på ca. 64,5 m² med et overdækket areal på ca. 8 m², som erstatning for det eksisterende hus. Det nye hus skulle placeres på ejendommens sydøstlige hjørne og opføres i træ med sorte betonteglsten.
Skanderborg Kommune meddelte afslag på dispensation fra søbeskyttelseslinjen i henhold til og , samt afslag på landzonetilladelse efter . Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte fritidshus' størrelse ville påvirke søen som landskabselement og forringe udsynet fra den offentlige vej. Kommunen lagde vægt på hensynet til områdets naturmæssige og landskabelige interesser og frygtede en uønsket præcedensvirkning. Kommunen bemærkede desuden, at tidligere tilladelser til helårshuse på naboejendomme ikke skabte præcedens, da praksis for helårshuse er mindre restriktiv end for fritidshuse.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Skanderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til, at administrationspraksis for fritidshuse er mere restriktiv end for enfamiliehuse, både efter Planloven § 35 og Naturbeskyttelsesloven § 16. Kommunen understregede, at de tidligere sager om helårshuse ikke var sammenlignelige, da de involverede erstatning af eksisterende huse med samme placering, og at der i et tilfælde løb en vej mellem bebyggelsen og søen. Desuden kræves der dispensation til opførelse af bebyggelser inden for søbeskyttelseslinjen, uanset om de er undtaget krav om byggetilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lemvig Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelsesl...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere