Dispensation til regnvandsbassin i beskyttet natur ophævet og hjemvist grundet mangelfuld vurdering af bilag IV-arter

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Randers Kommunes afgørelse af 28. februar 2023 om dispensation til etablering af regnvandsbassin og tilhørende anlæg i beskyttet natur og hjemvist sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter

Nævnet fandt, at Randers Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af, hvorvidt projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, specifikt spidssnudet frø, i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1. Kommunens vurdering var baseret på for få konkrete oplysninger om artens forekomst i det berørte område, og der manglede undersøgelser af søer inden for 300 meter fra projektområdet, som potentielt kunne være yngleområder for spidssnudet frø.

Særlige omstændigheder og alternative placeringer

Et flertal i nævnet vurderede, at der potentielt kan være tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, idet projektet er af væsentlig samfundsmæssig interesse, ligger bynært, og Randers Kommune i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at der ikke er realistiske alternative placeringsmuligheder. Flertallet lagde også vægt på, at der udlægges erstatningsnatur i forholdet 1:2. Denne foreløbige vurdering forudsætter dog, at den fornyede undersøgelse af bilag IV-arter ikke ændrer herpå. Et mindretal fandt derimod, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensationen, primært på grund af den betydelige påvirkning af beskyttet natur, projektets politiske og økonomiske begrundelse, og at alternative placeringsmuligheder ikke kunne udelukkes.

Vurdering af Natura 2000-områder

Nævnet fandt i overensstemmelse med Randers Kommunes vurdering, at projektets påvirkning af nærmeste Natura 2000-områder er neutral, da projektområdet ligger langt fra disse områder, og der ikke sker en merbelastning med stoffer, der kan påvirke områderne. Nævnet bemærkede desuden, at udpegede fuglearter i fuglebeskyttelsesområde nr. 15 ikke påvirkes, og at almindelige fuglearter tilknyttet engen fortsat vil kunne benytte området.

Yderligere undersøgelser af erstatningsarealer

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Randers Kommune ved den fornyede behandling af sagen desuden skal foretage undersøgelser af erstatningsarealerne på matr. nr. M15 og M21 Floes By, Virring. Disse undersøgelser skal sikre, at kommunen kan fastsætte de nødvendige vilkår for pleje af arealerne, så de som minimum opnår en moderat naturtilstand. Dette kan inkludere jordbundsundersøgelser af næringsstoffer og potentielt opstrømmende (artesisk) grundvand.

Hedensted Kommune varslede den 2. august 2018 et påbud om retablering af moseområdet, da den nye grøft var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3. Efter en fornyet besigtigelse den 11. september 2018 og en vurdering fra en entreprenør, der fandt det upraktisk at retablere grøften uden tilførsel af materiale udefra, trak kommunen varslet tilbage. Den 1. oktober 2018 meddelte kommunen en lovliggørende dispensation med vilkår om, at fremtidig oprensning ikke måtte medføre dræning eller andre tilstandsændringer af de omkringliggende naturarealer. Kommunen vurderede, at et uændret dræningsniveau ville sikre, at den beskyttede natur, herunder rigkær i Natura 2000-området, ikke blev negativt påvirket, og at den nye grøft udgjorde erstatningsnatur.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. oktober 2018 med krav om, at dispensationen skulle ændres til et afslag eller hjemvises. Klager anførte blandt andet, at:

• Indgrebet var foretaget i § 3-beskyttet mose, habitatnatur og Natura 2000-område.
• Der var tale om skærpende omstændigheder, da indgrebet var i habitatnatur og et område med okkerrisiko.
• Der var gravet en helt ny grøft, ikke blot oprenset en eksisterende.
• Hedensted Kommunes afgørelse manglede plantedata.
• Det var ikke sandsynliggjort, at fysisk reetablering med kompenserende vilkår ikke ville give en bedre natur.
• Erstatningsbiotoper alene bør anvendes, hvis fysisk retablering ikke er mulig.

Hedensted Kommunes bemærkninger til klagen

Hedensted Kommune fastholdt, at den gravede grøft ikke gik gennem habitatnatur. Kommunen oplyste, at vegetationen langs den nye grøft var karakteristisk for et moseområde, og at vandstanden var upåvirket. Kommunen gentog, at retablering med stor sandsynlighed ville kræve tilførsel af jord udefra, hvilket ville skade arealet yderligere.