Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af dige

En ejendomsejer klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Varde Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af et dige på sin ejendom. Klageren anførte, at der ikke havde været et dige, men blot en ca. 20 cm forhøjning i et gammelt læhegn, som var opstået på grund af jordfygning. Klageren mente, at en forhøjning på 20 cm ikke kunne betegnes som et dige. Sagen blev behandlet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1.

Ejendommen og det nedlagte dige

Ejendommen er et landbrug på ca. 24,6 ha i det åbne land. Det omhandlede dige, D00.047.496, havde et nordøst- og sydvestgående forløb på ca. 102 m og var en del af et større digesystem. Diget lå i skel mellem flere matrikler og tilstødte et læhegn.

Varde Kommunes afgørelse

Varde Kommune meddelte den 9. marts 2023 afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 a. Kommunen havde informeret klageren om den ulovlige nedlæggelse og anmodet om bemærkninger. Klageren svarede, at læhegnet blev fjernet i 2021, da træerne var gået ud, og at der ikke var et dige under læhegnet.

Kommunen foretog en omfattende luftfototolkning af papirluftfotos fra 1976, 1980, 1985 og 1992 samt digitale luftfotos fra 1945 til 2021. Denne analyse viste, at diget var tydeligt synligt fra 1945 til 1971 og fortsat kunne anes eller ses tydeligt på fotos frem til 2019. Luftfotos fra sommer 2020 og forår 2021 bekræftede, at diget var blevet nedlagt. Kommunen vurderede, at diget eksisterede i 1992, da digebeskyttelsen trådte i kraft, og at det havde en bredde på ca. 3 m.

Kulturhistorisk og biologisk værdi

Varde Kommune indhentede en udtalelse fra ArkVest – Arkæologi Vestjylland, som bekræftede, at diget var mere end 100 år gammelt og fremgik af målebordsblade. Museet vurderede diget som kulturhistorisk væsentligt, idet det udgjorde et gammelt markskel. Kommunen var enig i denne vurdering og fremhævede desuden digets biologiske betydning som småbiotop og spredningskorridor samt dets rolle som del af et større sammenhængende digesystem.

Kommunen konkluderede, at diget var korrekt registreret som beskyttet i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, da det fremgik af Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. På baggrund af den samlede vurdering af digets kulturhistoriske og biologiske værdi fandt kommunen ikke grundlag for at meddele lovliggørende dispensation.