Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En ejendomsejer klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Varde Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af et dige på sin ejendom. Klageren anførte, at der ikke havde været et dige, men blot en ca. 20 cm forhøjning i et gammelt læhegn, som var opstået på grund af jordfygning. Klageren mente, at en forhøjning på 20 cm ikke kunne betegnes som et dige. Sagen blev behandlet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 t, stk. 1.
Ejendommen er et landbrug på ca. 24,6 ha i det åbne land. Det omhandlede dige, D00.047.496, havde et nordøst- og sydvestgående forløb på ca. 102 m og var en del af et større digesystem. Diget lå i skel mellem flere matrikler og tilstødte et læhegn.
Varde Kommune meddelte den 9. marts 2023 afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget i medfør af Museumslovens § 29 j, stk. 2, jf. Museumslovens § 29 a. Kommunen havde informeret klageren om den ulovlige nedlæggelse og anmodet om bemærkninger. Klageren svarede, at læhegnet blev fjernet i 2021, da træerne var gået ud, og at der ikke var et dige under læhegnet.
Kommunen foretog en omfattende luftfototolkning af papirluftfotos fra 1976, 1980, 1985 og 1992 samt digitale luftfotos fra 1945 til 2021. Denne analyse viste, at diget var tydeligt synligt fra 1945 til 1971 og fortsat kunne anes eller ses tydeligt på fotos frem til 2019. Luftfotos fra sommer 2020 og forår 2021 bekræftede, at diget var blevet nedlagt. Kommunen vurderede, at diget eksisterede i 1992, da digebeskyttelsen trådte i kraft, og at det havde en bredde på ca. 3 m.
Varde Kommune indhentede en udtalelse fra ArkVest – Arkæologi Vestjylland, som bekræftede, at diget var mere end 100 år gammelt og fremgik af målebordsblade. Museet vurderede diget som kulturhistorisk væsentligt, idet det udgjorde et gammelt markskel. Kommunen var enig i denne vurdering og fremhævede desuden digets biologiske betydning som småbiotop og spredningskorridor samt dets rolle som del af et større sammenhængende digesystem.
Kommunen konkluderede, at diget var korrekt registreret som beskyttet i henhold til Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4, da det fremgik af Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992. På baggrund af den samlede vurdering af digets kulturhistoriske og biologiske værdi fandt kommunen ikke grundlag for at meddele lovliggørende dispensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Varde Kommunes afgørelse af 9. marts 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse af dige (D00.047.496) på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Nævnet vurderede sagen i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger, og Museumslovens § 29 j, stk. 2, der omhandler dispensation i særlige tilfælde.
Nævnet fandt, at der havde eksisteret et dige på strækningen i hvert fald indtil sommeren 2020. Denne vurdering baseredes på:
Nævnet var enig i Varde Kommunes vurdering af digets væsentlige kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur. Derudover fandt nævnet, at diget havde en betydelig biologisk værdi som levested, ledelinje og fødekilde for planter og dyr, samt en landskabelig værdi som et skel, der opbrød den store, homogene dyrkede mark. Det blev understreget, at det er tilstrækkeligt, at et dige er værdifuldt i blot én henseende for at være beskyttelsesværdigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Nævnet lagde vægt på, at diget var nedlagt af hensyn til markdriften, idet markerne på hver side af diget var lagt sammen. Ifølge lovens forarbejder og fast praksis er driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser ikke tilstrækkelige til at meddele dispensation, og praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugsdrift er yderst restriktiv.
Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Museumslovens § 29 x. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger. Klager anførte, at der aldrig havde været et beskyttet dige på strækningen, og at forhøjningen blot var et resultat af opsamlet jord.
Opmærksomme borgere i Fanø-, Esbjerg- og Rejsbyområdet og Hasmark ved Nordfyn vil de næste par uger bemærke en lille maskine, som udtager boreprøver på digerne.
Kystdirektoratet foretager geotekniske undersøgelser af 300 kilometer danske diger for at vurdere deres styrke og modstandskraft mod fremtidige stormfloder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vejle Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D0...
Læs mere