Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Høje-Taastrup Kommune afslog den 7. februar 2023 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til anvendelse og indretning af bygning 3 på ejendommen [A1] til en ekstra bolig, en tømrervirksomhed med kontor og værksted samt en oplagsplads. Ejendommen ligger i landzone og er noteret som en landbrugsejendom på ca. 8,61 ha. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, område med naturbeskyttelsesinteresser, bevaringsværdigt landskab og delvist i et område med risiko for oversvømmelse og lavbundsarealer i kommuneplan 2021. Ejendommen grænser op til et fredet område og beskyttede moser efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Planklagenævnet har behandlet spørgsmål om undtagelse fra krav om landzonetilladelse og muligheden for at give landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.
Kommunen besigtigede ejendommen den 7. november 2019 efter en henvendelse fra SKAT og konstaterede ulovlig ombygning af bygning 3. Tagkonstruktionen var hævet, facaden ændret, og der var indsat mange vinduer og døre samt opført altaner og trapper. Bygningen var indrettet med fire lejligheder og seks udlejningsværelser samt fællesfaciliteter. Kommunen meddelte den 30. januar 2020, at ombygningen og anvendelsen ikke var i overensstemmelse med Planlovens § 37, stk. 1, og at boligerne skulle nedrives, og bygningen tilbageføres.
Klageren ansøgte den 26. marts 2020 om godkendelse af et kontor, en bolig og personalefaciliteter i bygning 3 efter Planlovens § 37, stk. 1 og om landzonetilladelse til to ferielejligheder efter Planlovens § 35, stk. 1.
Den 24. august 2020 afslog kommunen ansøgningen, da bygning 3 ikke opfyldte betingelserne i Planlovens § 37, stk. 1 grundet væsentlig ombygning, og forholdene derfor krævede landzonetilladelse. Afslag blev også givet til ferielejlighederne, da placeringen ikke var egnet, og det kunne føre til uønsket udvikling.
Planklagenævnet stadfæstede den 16. december 2021 kommunens afgørelse af 24. august 2020. Nævnet fandt, at klagerens anmeldelse af 26. marts 2020 var omfattet af Planlovens § 38, stk. 1, og at kommunen havde overskredet fristen for indsigelse. Dog fandt nævnet, at særlige omstændigheder berettigede kommunen til at tilbagekalde sin indirekte afgørelse, da klageren var informeret om, at ombygningen ikke var omfattet af . Afslaget på ferielejligheder blev også stadfæstet.
Den 29. april 2022 gav kommunen påbud om fysisk lovliggørelse af de ulovligt indrettede lejligheder og værelser i bygning 3. Planklagenævnet ophævede dette påbud den 10. juni 2022, da kommunen ikke havde forholdt sig til muligheden for retlig lovliggørelse af dele af bygningen, før påbud om fysisk lovliggørelse blev udstedt. Nævnet understregede, at kommunen skulle anvende det mindst indgribende middel.
Den 7. februar 2023 afslog Høje-Taastrup Kommune på ny lovliggørende landzonetilladelse til den ansøgte anvendelse af bygning 3 til en ekstra bolig, tømrervirksomhed og oplagsplads. Kommunen begrundede afslaget med, at indretningen ikke var i overensstemmelse med Planlovens § 37, da der var sket betydelig ombygning, og bygningen ikke kunne betragtes som en overflødiggjort landbrugsbygning. Desuden var det i strid med Kommuneplan 2021 og Fingerplan 2019 samt hensynet til landskabelige værdier. Kommunen varslede partshøring og påbud om ophør og fjernelse af ulovlige aktiviteter.
Planklagenævnet stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 7. februar 2023 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller Planlovens § 38 fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at etablering af nye ikke-primære erhverv som udgangspunkt bør henvises til planlagte erhvervsområder i byzone. Der blev ikke fundet særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af dette princip. Ligeledes fandt nævnet ikke grundlag for at give landzonetilladelse til indretning af bolig i bygningen, da de væsentlige ombygninger ikke var omfattet af Planlovens § 37, stk. 1 eller Planlovens § 37, stk. 2.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke havde givet et bindende forhåndstilsagn om landzonetilladelse, og at klageren ikke havde haft en berettiget forventning om at opnå en lovliggørende tilladelse. Dette skyldtes den langvarige korrespondance og kommunens gentagne afslag og påbud vedrørende bygningens anvendelse. Dialogen og forslag til ændringer fratog ikke kommunen muligheden for at give afslag.
Planklagenævnet stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 7. februar 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Ældreministeriet
Klimatilpasning
Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Frederikssund Kommunes afslag på landzonetilladelse til en staldbygn...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på landzonetilladelse og dispensation fra lok...
Læs mere