Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse af 6. marts 2023 om dispensation til midlertidig campering inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Middelfart Kommune. Afgørelsen er truffet med hjemmel i Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4.
Kystdirektoratet meddelte dispensation til midlertidig anvendelse af et areal til campering med op til 10 campingenheder (autocampere, campingvogne eller telte) i forbindelse med en naturistfestival i uge 29 og 30 i 2023, samt tre dage før og efter festivalen. Ansøgningen kom fra en forening, der ejer en nærliggende campingplads. De øvrige festivalaktiviteter og servicefaciliteter ville foregå på den eksisterende campingplads. Arealet, der ansøgtes om, fremstår som græsplæne, og der var indgået en lejeaftale med ejeren.
Kystdirektoratet vurderede, at den ansøgte midlertidige anvendelse udgjorde en mindre tilstandsændring, da arealet kun anvendes kortvarigt i forbindelse med et specifikt arrangement. Direktoratet lagde afgørende vægt på den midlertidige karakter af tilstandsændringen og det begrænsede antal enheder, som var underordnet den primære campingplads. Direktoratet har en praksis for at meddele dispensation til midlertidig campering ved festivaler og lignende, når arealerne kan fremstå som før arrangementet.
Kystdirektoratet skelnede mellem denne midlertidige dispensation og et tidligere afslag på permanent udvidelse af campingpladsen på samme areal. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 112 eller beskadigelse af yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, da arealet fremstår som græsplæne og ikke er et oplagt levested for de nævnte arter.
Afgørelsen blev påklaget af Foreningen Den Landsdækkende Gruppe af borgere i Strandbeskyttelseslinjen. Klager anførte blandt andet, at dispensationen var i strid med Kystdirektoratets praksis, at arealet ligger i åbent kystlandskab og er synligt fra kysten, og at der forelå et påbud mod campering på arealet. Klager mente også, at Kystdirektoratet havde tilsidesat hensynet til Natura 2000-området og fredede dyrearter. Derudover blev der fremført betragtninger om alternative placeringsmuligheder, ledige pladser på den eksisterende campingplads, sagsbehandlingsfejl og andre ulovlige forhold på ejendommene.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at foreningen ”Den Landsdækkende Gruppe af borgere i Strandbeskyttelseslinjen” var klageberettiget i medfør af , da foreningens formål og klagepunkter vedrørte rekreative interesser i forbindelse med campering.
Nævnet vurderede, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation til den ansøgte midlertidige campering. Nævnet lagde vægt på, at arealet fremstår som et åbent græsareal, og at camperingen ikke ville indebære permanente ændringer af området. Nævnet var enig i Kystdirektoratets vurdering af, at den midlertidige anvendelse kun udgjorde en mindre tilstandsændring, og at påvirkningen af kystlandskabet ville være begrænset til arrangementsperioden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at projektet ikke ville medføre væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 112. Nævnet lagde særligt vægt på, at det aktuelle område ikke er oplagt som yngleområde for rørhøg eller andre fugle, da arterne ikke er observeret, og der ikke er kortlagt levesteder i disse områder. Rørhøg yngler primært i vådområder med rørskove, hvilket det konkrete græsareal ikke er. Nævnet vurderede desuden, at arealet ikke er et potentielt yngle- og rasteområde for bilag IV-arter, herunder flagermus, da det er et åbent areal uden træer. Dette er i overensstemmelse med kravene i Habitatdirektivet og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1, og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2.
Nævnet lagde vægt på, at et tidligere afslag på permanent campering og påbud om lovliggørelse af andre forhold ikke var en del af den påklagede afgørelse, som udelukkende omhandlede midlertidig campering. De af klager fremhævede tidligere afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet blev ikke anset for sammenlignelige med den aktuelle sag på grund af forskellige faktiske forhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at nævnet foretager en fuld prøvelse og ikke er bundet af førsteinstansens tidligere praksis.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 6. marts 2023 om dispensation til midlertidig campering inden for strandbeskyttelseslinjen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Odsherred, over Kystdirektoratets afgørelse af 29. november 2019. Afgørelsen gav dispensation til etablering af yderligere 16 campingenheder på en eksisterende campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen i Odsherred Kommune. Campingpladsen, der ligger ca. 310 meter fra kysten ved Nyrup Bugt, ønskede at udvide med 16 enheder på et løvskovsareal på 1.680-1.800 m², hvoraf ca. 650 m² ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen var begrundet i et større pladsbehov som følge af større telte og autocampere. Ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, som strækker sig ca. 400 meter ind i kystlandskabet, og delvist af skovbyggelinjen. Det ansøgte løvskovsareal er dog ikke omfattet af skovbyggelinjen.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
I 2012 ansøgte den tidligere lejrchef om dispensation til en lignende udvidelse, men fik afslag fra Naturstyrelsen Roskilde i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Naturstyrelsen vurderede, at udvidelsen var ønsket i retning mod kysten, men tilkendegav, at en placering vest for den nordlige del af pladsen kunne forventes at opnå dispensation.
Kystdirektoratet meddelte i 2019 dispensationen med henvisning til lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994, som åbner for en lempeligere adgang til dispensation for eksisterende erhvervsvirksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen ikke skete mod kysten, og at den var i overensstemmelse med Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, som burde udnyttes. De fremhævede også, at løvskovsarealet, hvor udvidelsen var planlagt, naturmæssigt hang sammen med en urørt, kommunalt ejet skov, og at en dispensation ville medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Desuden blev det anført, at de tilladte enheder i stort omfang ville blive brugt til fast opbevaring af campingvogne og telte, hvilket ville gøre dem til stationære anlæg.
Ejendommens ejer oplyste under sagens behandling, at udvidelsen ikke var etablering af nye enheder, men en genskabelse/omfordeling af eksisterende enheder for at tilpasse sig større campingvogne. Ejeren fastholdt, at Naturstyrelsen i 2012 havde tilkendegivet, at den nu ansøgte placering kunne forventes at opnå dispensation.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på opstilling af 10 mobilehomes med tilhørend...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation fra strandbeskyttelsesli...
Læs mere