Stadfæstelse med ændringer af afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til tilstandsændringer på [F1]

Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger til klagen

SKS fastholdt, at afgørelsen var velbegrundet og henviste til, at de afviste ændringer var permanente, omfattende og irreversible. Vedrørende B&W-motorerne vurderede SKS, at aftalen fra 2021 var ulovlig og ikke kunne tilsidesætte kravet om fysisk retablering. SKS afviste, at der var nye oplysninger, der kunne begrunde genoptagelse. SKS anførte, at klager ikke havde været i god tro, da klager var informeret om fredningen og krav om forudgående tilladelse. SKS vurderede de ansøgte forhold ud fra Museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 1, Museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 2, Museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 3 og Museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 4, men fandt, at hensynet til fortidsmindets bevaringsværdier vejede tungest. SKS afviste, at lighedsgrundsætningen var tilsidesat, da de nævnte sammenlignelige tilfælde enten var etableret før fredning eller var under opfølgning. Endelig fandt SKS, at hensynet til fortidsmindets integritet oversteg klagers økonomiske interesser, og at afgørelsen ikke var uproportional.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæster Slots- og Kulturstyrelsens (SKS) afgørelse af 24. januar 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til tilstandsændringer på F1, dog med visse ændringer og præciseringer.

MFKN bemærkede indledningsvist, at F1 har en høj grad af autenticitet, integritet og signifikans, og at de mange ændringer har påvirket disse bevaringsværdier. Nævnet fandt, at SKS's afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, når den læses i lyset af tidligere afgørelser og lovhenvisninger.

Dispensation for udendørs tilstandsændringer

MFKN afslog dispensation for en række udendørs ændringer, herunder skilte og standere til hundeluftposer, containerrum, trævæg til afdækning af skraldespande og gasflasker, kantsten ved sti, murstensvæg ved tankplads, kantbelægning ved vold langs kaj, flisetrappe, fjernet jord ved helikopterplatform, pæle (undtagen til redningskranse), saunahus med gasbetonmur, badebro, reklameskilte, minigolfbane, legeredskaber, blomsterkasser og -krukker samt rebhegn ud for skibsproviant/kiosk og cirkulært ildsted. Begrundelsen var typisk, at ændringerne var visuelt skæmmende, udgjorde massive indgreb, ikke var nødvendige for fortets funktion som udflugtsmål, eller krævede jordarbejde, hvilket udelukker dem fra at være af underordnet betydning, jf. Museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt..

MFKN meddelte dog lovliggørende dispensation til:

• Borde og bænkesæt: Hensen til den samlede mængde var de ikke af underordnet betydning, men de bidrager til nutidig, etableret anvendelse som udflugtsmål og har været på stedet i lang tid, herunder før fredningen i 1995.
• Sandkasse og gyngestativ: Disse var ikke etableret før 1995 og var ikke af underordnet betydning, da de krævede jordarbejde. Dispensation blev dog givet, da de ikke er visuelt dominerende, og lignende legeredskaber har eksisteret tidligere, hvilket understøtter fortets anvendelse som udflugtsmål.
• Flisebelægningen foran restaurantbygningen: Denne blev givet dispensation, da den flugter med bygningen, ikke medfører negativ merpåvirkning og bidrager til adgangsforhold for personer med fysisk funktionsnedsættelse.
• Restaurantbygningen: Dispensation blev givet, da fotomateriale og byggetilladelse viser, at der har været restaurantdrift på stedet siden 1980, og staten solgte fortet med henblik på denne drift, hvilket understøtter en nutidig, etableret anvendelse.

Følgende udendørs ændringer blev anset for lovlige, da det ikke kunne afvises, at de var etableret før fredningen i 1995:

• Flisebelægningen vest for restaurantbygningen.

Dispensation for indendørs tilstandsændringer

MFKN afslog dispensation for de syv ansøgte køkkener, træ- og flisegulvbelægning (med undtagelse af strubegangen), gulvpaneler, fliselister, granitvindueskarme, granitplade på disk, skillevægge, vægfliser, ny dør og overdækning, elinstallationer (i deres nuværende udseende og placering) og akustikplader. Begrundelsen var, at disse ændringer slører fortidsmindets oprindelige funktion og militære karakter, er visuelt skæmmende, eller ikke respekterer fortidsmindets bevaringsværdier.

Følgende indendørs ændringer blev anset for lovlige, da det ikke kunne afvises, at de var etableret før fredningen i 1995:

• Gulvbelægningen i strubegangen.
• Gennembruddet i væggen mellem rum 57 og 58.

B&W-motorerne

MFKN fandt, at der ikke kunne meddeles dispensation til bortfjernelse af den ene B&W-motor, da motorerne har væsentlig betydning for forståelsen af fortets selvforsynende militære funktion. Aftaler indgået efter fredningen eller med usikker gyldighed over for kreditorer kunne ikke tilsidesætte fortidsmindebeskyttelsen. Dog bemærkede nævnet, at de to motorer, der var brugt som reservedele, ikke kunne kræves retableret, da de ikke længere eksisterer.

Lighedsgrundsætningen og værdispildsbetragtninger

MFKN fandt, at SKS ikke havde tilsidesat lighedsgrundsætningen, da de af klager nævnte sammenlignelige tilfælde på andre forter enten var etableret før fredningen eller var under opfølgning af SKS. Nævnet fandt desuden, at klager ikke havde været i god tro med hensyn til de foretagne ændringer, da klager var informeret om fredningen og krav om dispensation. Hensynet til bevarelsen af fortidsmindet og retshåndhævelsen oversteg klagers økonomiske interesser, og SKS's afgørelse blev derfor ikke anset for uproportional.

Klagepunkter

Fire klagere påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Deres hovedargumenter var:

• Projektet ville påføre fortidsmindet uoprettelige skader, herunder ved at bygge oven på eksisterende ruiner og faste konstruktioner.
• Det ville medføre en markant visuel påvirkning og ubalance i forhold til de eksisterende historiske bygninger og omgivelserne.
• Afgørelsen stred mod hidtidig bevaringspraksis i Danmark og kunne skabe en uønsket præcedens.
• Afgørelsen var truffet på et utilstrækkeligt grundlag, indeholdt faktuelle fejl og led af myndighedsinhabilitet, da Slots- og Kulturstyrelsen både var bygherre og myndighed.

Klagerne henviste desuden til ICOMOS-udtalelser, der afviste Nyborg Slots optagelse på UNESCO's tentative verdensarvsliste, og udtrykte bekymring for, om ruinerne kunne bære den nye konstruktion.

Slots- og Kulturstyrelsens svar

Slots- og Kulturstyrelsen fastholdt, at der var tale om et særligt tilfælde, der historisk og formidlingsmæssigt kunne begrunde dispensationen, og at afgørelsen ikke ville ændre den administrative praksis. De anerkendte den visuelle ændring, men fremhævede slottets dynamiske udseende gennem historien. Styrelsen oplyste, at der var foretaget omfattende undersøgelser for at sikre ruinernes bevarelse, og at projektforløbet havde været transparent med løbende dialog med Arkæologisk Arbejdsgruppe. De afviste anklager om myndighedsinhabilitet med henvisning til organisatorisk opsplitning i styrelsen og overholdelse af forvaltningsprincipper.