Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om opførelse af enfamiliehuse og hotelhytter i Tønder Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Tønder Kommunes indirekte afgørelse om, at et projekt i Kongsmark på Rømø ikke var omfattet af miljøvurderingsloven. Projektet omfatter opførelse af 13 enfamiliehuse, 36 fritliggende hotelhytter og et fælles aktivitetsområde. Klagen blev indgivet den 6. februar 2023 af en nabo til projektområdet, som efterfølgende har fremsat supplerende bemærkninger.

Klager har anført en række punkter, herunder manglende VVM-undersøgelse, utilstrækkelige støjdæmpende foranstaltninger, øget trafikbelastning, tilstedeværelse af tudser i området, projektets placering nær et Natura 2000-område, inhabilitet hos kommunaldirektøren, blokering af en sti, manglende borgerhøring og misinformation af Bolig- og Planstyrelsen.

Projektets baggrund og omfang

Projektområdet i Kongsmark grænser op til Natura 2000-område nr. 89, Vadehavet, og ligger ca. 400 meter derfra. Området har hidtil været ubebygget. I maj 2021 henvendte to virksomheder sig til Tønder Kommune med et projektforslag, der oprindeligt omfattede 32 hotelhuse og 16 helårshuse. Efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen blev projektet ændret til 36 hotelhytter.

Byggetilladelser blev udstedt i perioden februar til november 2022 for de 13 enfamiliehuse, de 36 hotelhytter og en receptionsbygning. Tønder Kommune har i den forbindelse truffet en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Kommunen har begrundet dette med, at projektet ligger i byzone og derfor ikke er omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven, og dermed ikke er screenet.

Klagerens specifikke anbringender

Klager har fremhævet, at projektet burde have været miljøvurderet. Der er bekymring for støj fra det fælles aktivitetsområde, som kan høres op til 1 km væk. Den øgede trafikbelastning på den primære vej gennem Kongsmark og Rømø, især om sommeren, er også et centralt punkt. Klager har desuden påpeget utilstrækkelige parkeringspladser og risiko for trafikale gener.

Miljømæssigt har klager anført, at området tidligere var en brakmark brugt rekreativt, og at der var en sø med tudser, herunder grønbrogede skrubtudse og strandtudse. Klager har også bemærket, at hotelhytterne er opført på fast sokkel, hvilket øger behovet for en miljøvurdering. Endelig har klager rejst spørgsmål vedrørende kommunaldirektørens rolle og manglende høring af borgere og den lokale naturforening, samt at projektet spærrer en gammel kirkesti.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har begrænset sin prøvelse til at vurdere, om projektet er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål, herunder lovligheden og gyldigheden af afgørelser, men ikke skønsmæssige spørgsmål om hensigtsmæssighed eller rimelighed. Klagepunktet om misinformation af Bolig- og Planstyrelsen er oversendt til Planklagenævnet, som er rette klageinstans efter sommerhusloven.

Miljøvurderingslovens anvendelsesområde

Nævnet fastslår, at miljøvurderingsloven finder anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Projekter i bilag 1 kræver altid miljøvurdering, mens projekter i bilag 2 kræver en screeningsafgørelse, hvis de kan forventes at have væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingsloven § 15, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 21.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det konkrete projekt er omfattet af Miljøvurderingsloven bilag 2, pkt. 10, litra b, som omhandler anlægsarbejder i byzonen. Nævnet har lagt vægt på, at projektet, der består af 13 enfamiliehuse, 36 fritliggende hotelhytter med reception, veje og et fælles aktivitetsområde, er placeret i byzone. Projektet vil medføre øget trafik, ændret arealanvendelse og et ændret visuelt udtryk, da området tidligere var ubebygget. Nævnet bemærker desuden, at Miljøvurderingsloven bilag 2, pkt. 10, litra e, der omhandler anlæg af veje, også kunne være relevant.

Afgørelse og hjemvisning

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Tønder Kommunes indirekte afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Ved den fornyede behandling bør Tønder Kommune overveje, om der er parter, herunder klager, som skal parthøres efter Forvaltningsloven § 19.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.