Stadfæstelse af afslag på varemærkeregistrering af COVAXIX grundet forvekslelighed med COVAMLIX

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse. Nævnet tiltrådte vurderingen af, at der foreligger risiko for forveksling mellem COVAXIX og COVAMLIX for så vidt angår varerne i klasse 5, jf. Varemærkeloven § 15, stk. 1, nr. 2.

Ankenævnet anerkendte, at den relevante omsætningskreds for vacciner er professionel og udviser et mere end almindeligt opmærksomhedsniveau. Nævnet fandt dog ikke, at dette ændrede på konklusionen om forvekslelighed. Det blev understreget, at mærkerne lydligt ligner hinanden betydeligt, da de har samme start og slutning samt samme rytme.

Nævnet afviste desuden argumentet om, at mærkeelementerne "COVA" eller "COV" var svage eller deskriptive. Efter nævnets opfattelse giver disse elementer ikke så stærke associationer til virussen "Covid-19", at det fjerner mærkernes karakter af fantasiord. Da der var fuldstændigt varesammenfald i klasse 5, og mærkerne udviste betydelig lighed, blev afslaget for denne klasse opretholdt. Registreringen for varerne i klasse 1 forblev gyldig, da styrelsens delvise imødekommelse på dette punkt ikke var genstand for klagen fra SSI's side, og Biofarmas modpåstand ikke førte til ændring heraf.

Baggrund og Ankenævnets Afgørelse

Ankenævnet havde fundet, at Eirgens opfindelse, der omhandlede et nyt doseringsregime for et velkendt aktivt stof, ikke udgjorde et tilstrækkeligt opfindelsestrin. Ankenævnet henviste til en række forudgående publikationer (kendt teknik), som ifølge nævnet indikerede, at en fagperson let kunne have nået frem til det ansøgte regime.

Ankenævnet udtalte, at den kombinerede lære fra dokument A og B ville give en fagperson den nødvendige motivation til at afprøve det foreslåede doseringsinterval, og at de opnåede resultater ikke var overraskende i en grad, der berettigede en patentretlig beskyttelse i medfør af Patentloven § 2, stk. 1.

Sagsøgers Argumenter (Eirgen Pharma Limited)

Eirgen gjorde gældende, at Ankenævnet havde begået en retlig fejl ved vurderingen af opfindelseshøjden, især ved ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til de uventede tekniske effekter opnået med det nye doseringsregime. Eirgen argumenterede for:

• Den valgte kombination af dosis og tidspunkt medførte en markant forbedring af patientcompliance og effekt, som ikke kunne forudses ud fra den kendte teknik.
• De referencepublikationer, som Ankenævnet havde lagt til grund, pegede i flere forskellige og modsatrettede retninger, hvilket i sig selv indikerede, at det ikke var oplagt at vælge netop Eirgens løsning.

Ankenævnets Argumenter (Sagsøgte)

Ankenævnet fastholdt, at dets afgørelse var korrekt og baseret på en grundig teknisk og juridisk vurdering. Ankenævnet understregede, at domstolenes prøvelse af en nævnsafgørelse er begrænset, og at Eirgen ikke havde godtgjort, at der forelå en retlig mangel eller et åbenbart urigtigt faktisk grundlag for Ankenævnets skøn over opfindelseshøjde.