Planklagenævnets afgørelse om anvendelse af ejendom til fritidsbolig i strid med lokalplan i Ærøskøbing

Vurdering af eksisterende lovlig anvendelse

Klageren overtog ejendommen i juli 2015 og har siden anvendt den som fritidsbolig. På dette tidspunkt var lokalplan nr. 9-9A gældende, som tillod helårsboliger, men ikke fritidsboliger, i delområde I. Nævnet konkluderede derfor, at anvendelsen til fritidsbolig allerede var i strid med den dagældende lokalplan og dermed ikke udgjorde en eksisterende lovlig anvendelse.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at anvendelse til fritidsbolig ikke ligger tæt på den tilladte anvendelse til centerformål, og en dispensation ville derfor være i strid med lokalplanens principper.

Fortabelse af retten til at kræve lovliggørelse (myndighedspassivitet)

Klageren argumenterede for, at kommunen havde udvist passivitet, da den angiveligt havde kendskab til fritidsboliganvendelsen siden 2015. Planklagenævnet fandt dog, at:

• Standardbreve om lokalplanens offentliggørelse og vedtagelse, sendt til klagerens adresse, ikke indebar, at kommunen var bekendt med den konkrete anvendelse af ejendommen.
• Kendskab hos den daværende borgmester eller en politisk partiformand ikke kunne sidestilles med kommunens planafdelings kendskab, da disse personer ikke repræsenterer kommunens tilsynsmyndighed.
• Kommunen først fik kendskab til den muligt ulovlige anvendelse i september 2021 og derefter påbegyndte en lovliggørelsessag.

Nævnet konkluderede, at kommunen ikke havde udvist myndighedspassivitet, der kunne fortabe retten til at kræve lovliggørelse. Det blev også fremhævet, at det er en betingelse for myndighedspassivitet, at tilsynsmyndigheden har gjort ejeren bekendt med, at en undersøgelse er indledt, hvilket ikke var tilfældet her.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Naturklagenævnets tidligere afgørelse

• Naturklagenævnet havde tidligere behandlet en lignende sag og fastslået, at Læsø Kommune var forpligtet til at påse, at bestemmelserne i en lokalplan om helårsbeboelse blev overholdt.
• Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af de enkelte ejendomme på et oplyst grundlag.