Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En boligejer klagede til Ankenævnet for Huseftersyn over en tilstandsrapport, specifikt vedrørende beskrivelsen af tagbelægningen samt inddækninger ved en muret skorsten og en stålskorsten.
Under sagsbehandlingen kom nævnet i besiddelse af en udlejningsaftale for ejendommen, som er et sommerhus. Af aftalen fremgik det, at ejeren kun havde reserveret sommerhuset til eget brug i én uge om året (uge 29), mens ejendommen var tilgængelig for udlejning i resten af året. På baggrund af dette omfattende udlejningsforhold vurderede nævnet, at klageren skulle betragtes som erhvervsdrivende.
Ankenævnet for Huseftersyn afviste at behandle sagen.
Afgørelsen var baseret på, at klageren blev anset for at være erhvervsdrivende. I henhold til Ankenævnet for Huseftersyns regler § 1, stk. 2 kan klager indgivet af erhvervsdrivende ikke behandles af nævnet. Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr returneret.
Klageren anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget. Nævnet behandlede anmodningen, men fandt ikke, at der var fremkommet nye oplysninger eller andre særlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse, jf. Ankenævnet for Huseftersyns regler § 29. Nævnet understregede, at det var uden betydning for afgørelsen, om ejendommen havde status som sommerhus eller helårsbolig. Klageren blev henvist til muligheden for at indbringe sagen for domstolene.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning af skader på en kældervæg i en ejendom. Forsikringstageren anmeldte den 25. januar 2021 en skade på en kældervæg, der buede betydeligt indad ved en afblændet lyskasse. If Skadeforsikring afviste dækning med henvisning til, at skaden ikke var en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, da den vurderedes at være opstået over tid, og da der ikke kunne fastslås en præcis skadeårsag.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen evaluerer nu reglerne for udlejning af helårsboliger til ferieformål, som har været gældende i knap seks år.
Ankenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Klageren ønsker dækning til reparation af kældervæggen. Han anfører, at skaden skyldes et brud på en fælles regnvandsledning i gården fra 2015 og efterfølgende tilstopninger, hvilket har ændret jordbunden under den afblændede lyskasse. Dette har medført, at lyskassen er vippet og har trykket på kældervæggen, hvilket har forårsaget et "bøjningsbrud" på væggen. Klageren understreger, at vandet er blevet forhindret i at komme væk på grund af en "dæmning" skabt af kældervæggene og en stigning ud mod vejen, når ledningen/kloakken var defekt/stoppet. Han henviser til, at vandet vil søge den nemmeste vej, og at den mættede lerjord har ændret sin bæreevne. Klageren fremhæver, at lyskassens vægt ikke længere kan bæres af væggen alene, og at skadens form og placering understøtter hans forklaring.
Klageren har fremlagt rapporter fra flere ingeniørfirmaer og en kloakmester, som alle har besigtiget skaden og er enige om, at et brud i en fælles kloakledning har været årsagen til skaderne. Han påpeger, at en lignende skade på naboejendommen, kun få meter væk, blev anerkendt og dækket af naboens forsikringsselskab som en følgeskade af en skade i 2015. Klageren mener, at utætheden på kloakledningen er opstået pludseligt, og at der ikke er tale om en sætningsskade, som forsikringen ikke dækker. Han bestrider forsikringsselskabets påstand om, at skaden er sket over tid, og at den er en sætningsskade, og fremhæver, at skaden ikke har forværret sig siden opdagelsen, hvilket han mener skyldes reparationen af naboskaden og efterfølgende udtørring.
Klageren har desuden anført, at ejendommen har været familiens bolig i ca. 30 år, og at tvisten med selskabet ikke adskiller sig væsentligt fra private tvister. Han påpeger, at selskabet selv anbefalede ham at kontakte Ankenævnet for Forsikring, og at selskabet derfor må være ansvarligt for sin rådgivning.
If Skadeforsikring fastholder sin afvisning af dækning. Selskabet anfører, at ejendommen er en udlejningsejendom forsikret på erhvervsvilkår, og at klagen derfor falder uden for Ankenævnet for Forsikrings kompetence. Selskabet har i policen beskrevet den forsikrede aktivitet som "Udlejning og forvaltning af egen eller lejet ejendom" og har noteret, at der er tale om en "Bygning med to privatlejemål og to erhvervslejemål".
Med hensyn til dækningsspørgsmålet har selskabet anført, at der ikke er fastslået en egentlig og præcis skadeårsag. De henviser til, at to uafhængige taksatorer har konkluderet, at det ikke er muligt at fastslå en præcis årsag. Selskabet påpeger, at forsikringen ikke dækker skader, der sker over tid, eller sætningsskader, jf. vilkårenes punkt 5.6. Ifølge selskabets taksatorer er skaden sandsynligvis sket over tid, og der er ikke belæg for at antage, at jord er skyllet bort under lyskassen på grund af regnvandsproblemer. Selskabet har også henvist til, at naboejendommens skade blev dækket som følge af brud på en gammel køkken/tagbrønd, som er placeret umiddelbart op ad lyskassen ved naboejendommen, men at dette ikke er sammenligneligt med klagerens skade.

En forsikringstager med en retshjælpsforsikring tilknyttet sin fritidshusforsikring klagede over, at forsikringsselskabe...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes forsikringsselskab, Lokal Forsikring, om dækning fra en re...
Læs mere
Landsskatteretten, Journalnr. 10-00676: Skattepligt, gavebeskatning, virksomhedsindkomst, aktieavance og ejendomsværdiskat