Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Køge Kommune meddelte den 19. december 2022 landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på 100 m² på matr.nr. [M1] på ejendommen [A1] i Køge. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen, idet der var ansøgt om en maskinhal på 300 m². Kommunen havde vurderet, at kun 100 m² kunne tillades under hensyntagen til landskabelige, landbrugsmæssige og planlægningsmæssige interesser. Kommunen lagde vægt på, at maskinhallen skulle understøtte vedligeholdelse af en naturgrund, og at dens placering var afskærmet af træer og ikke i strid med hensynene for kystnærhedszonen, bevaringsværdigt landskab eller økologiske forbindelser. Planklagenævnet forstod afgørelsen som et afslag på 300 m² og en tilladelse til 100 m².
Ejendommen er en bygningsløs ejendom på ca. 7,5 ha beliggende i landzone, ejet af ejeren af en nærliggende ejendom. Arealet ønskes genoprettet med natur efter at have været anvendt som juletræsplantage, og maskinhallen skal bruges til opbevaring af maskiner til naturpleje.
Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som:
Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer og inden for kystnærhedszonen, ca. 1,3 km fra kysten. En del af matriklen er desuden omfattet af en åbeskyttelseslinje, jf. Naturbeskyttelsesloven § 16.
Planklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse om afslag på en maskinhal på 300 m² og tilladelse til en maskinhal på 100 m².
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse.
I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Ingen af undtagelserne i Planloven § 5 u, Planloven § 36, eller fandt anvendelse i denne sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Køge Kommunes vurdering om, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til en maskinhal på 300 m². Nævnet lagde vægt på, at en tilladelse til den ansøgte størrelse ville stride mod landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Særligt blev det fremhævet, at en maskinhal på 300 m² ikke blev anset for erhvervsmæssigt nødvendig.
Nævnet fandt desuden, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en tilladelse til opførelse af en så stor maskinhal på den ubebyggede ejendom. Det forhold, at 100 m² ifølge klageren ikke var tilstrækkeligt til opbevaring af maskiner til naturpleje af de 7,5 ha, kunne ikke føre til et andet resultat. Endvidere lagde nævnet vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager.
Ejendommen ligger i kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængig af kystnærhed. Der må kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser skal tillægges særlig betydning.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et maskinhus på 924 m² på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er noteret som en landbrugsejendom på ca. 3 ha, ligger i et landbrugsområde omkranset af marker og spredt bebyggelse, uden for kommuneplanens rammer og udpeget som storbakket morænelandskab.
Ejendommens ejer ansøgte om at opføre et maskinhus på 924 m² (22 m bredt, 42 m langt, 8 m højt) til erhvervsmæssig opbevaring af maskiner, redskaber, hø og halm. Maskinhuset skulle opføres i afdæmpede farver, stålspær med eternittag og stålplader, placeret 28 m fra den eksisterende bebyggelse.
Kommunens administration vurderede, at maskinhuset på 924 m² ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en ejendom på ca. 3 ha, især da der ikke var opdyrkede arealer, og der allerede fandtes 674 m² udhusbygninger. Administrationen indstillede derfor til afslag. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede dog at imødekomme ansøgningen. Kommunen begrundede tilladelsen med, at det større landbrugsområde kunne tåle maskinhuset i den ønskede størrelse og placering, da området ikke var udpeget som bevaringsværdigt, og maskinhuset ville overholde bygningsreglementet og ikke være dominerende i landskabet.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Det er anden gang, ejeren søger om tilladelse til en stor bygning på samme placering. Planklagenævnet ændrede i 2019 en tidligere tilladelse til en ridehal på 1.357 m² på samme ejendom til et afslag.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ringkøbing-Skjern klagede over den nye afgørelse og tilsluttede sig kommunens administrations indstilling om, at maskinhuset ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Klageren fremhævede, at tilladelsen ville fravige Planlovens § 35, stk. 1 og intentionen om at friholde det åbne land for unødvendig bebyggelse, og at den ville kunne danne præcedens. Kommunen fastholdt sin tilladelse uden yderligere bemærkninger.
Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelser og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om undtagelser for erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger. Nævnet lagde vægt på, at en bygning skal benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og have et vist omfang for at være erhvervsmæssigt nødvendig. Proportionalitet mellem byggeriets størrelse og den landbrugsmæssige produktion er afgørende, ligesom eksisterende bygninger på ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerha...
Læs mere
Sønderborg Kommune traf den 24. juni 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en maskinhal på en ...
Læs mere