Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Fredningsnævnet for Østsjælland meddelte den 22. december 2022 dispensation til overgravning af en del af en trampesti på matr.nr. [Matrikelnummer 1] ved Stevns Klint. Formålet med overgravningen var at muliggøre kridtudvinding for virksomheden [Virksomhed 1] og etablering af en ny tilkørselsvej. Dispensationen omfattede også en midlertidig omlægning af trampestien.
Den pågældende trampesti er en del af et større stisystem ved Stevns Klint, som er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets fredningsafgørelse af 29. januar 2021. Fredningen har til formål at bevare områdets geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt sikre offentlighedens adgang via et sammenhængende, kystnært stiforløb. Fredningsafgørelsens § 8 regulerer stisystemer og offentlig adgang, herunder krav om en kystnær sti og etablering af en trappe.
Fredningsnævnet vurderede, at den ansøgte overgravning og midlertidige omlægning ikke stred mod fredningens formål, da foranstaltningen var midlertidig, indtil Stevns Kommune kunne etablere et mere kystnært stiforløb som beskrevet i fredningsafgørelsen. Nævnet meddelte en tidsbegrænset dispensation på to år og fandt betingelserne i Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 3 opfyldt.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 13. januar 2023. Klager anførte, at den ønskede omlægning var midlertidig, men uden specificeret varighed, potentielt i årevis på grund af råstofgravning. De fremhævede, at et af fredningens formål var etablering af en kystnær trampesti, og at det burde være teknisk muligt at etablere den påkrævede trappe, så råstofgravningen måtte organiseres under hensyntagen til det eksisterende stiforløb.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Østsjællands afgørelse af 22. december 2022 om dispensation til overgravning af en del af en trampesti på matr.nr. [Matrikelnummer 1] ved Stevns Klint. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om overgravning inden for fredningen, da den midlertidige omlægning af stisystemet lå uden for fredningsområdet.
Nævnet fandt, at det ansøgte ikke stred mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1. Ved vurderingen lagde nævnet vægt på, at det var et begrænset område af trampestien, der ønskedes overgravet. Desuden blev de trafikale forhold på [Vejnavn 1], hvor trampestien ønskedes overgravet, anset for farlige, hvilket talte for overgravning af den eksisterende sti og omlægning. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Fredningsnævnets vurdering af, at dispensationen ikke var i strid med og .
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Fredningsnævnets tidsbegrænsning på to år for dispensationen til overgravning. Nævnet vurderede, at overgravningen er en foranstaltning af blivende karakter og derfor ikke fornødent at fastsætte en gyldighedsperiode.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden seks måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Kystdirektoratet
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes ansøgning om dispensation til etablering af et midlertidigt grusfortov inden for et fredet område. Projektarealet er beliggende i det centrale Lyngby, umiddelbart syd for Cirkuspladsen, og er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 18. september 2002 om fredning af den grønne landskabskile mellem Ermelunden og Lyngby Sø (Ermelundkilefredningen).
Fredningens formål er at bevare fæstningskanalen som fortidsminde, bevare den grønne landskabskile som levested og spredningskorridor for vildt plante- og dyreliv samt bevare og forbedre landskabskilens rekreative funktioner. Ifølge fredningsbestemmelserne skal arealerne bevares i deres nuværende tilstand, og terrænændringer er ikke tilladt, medmindre der meddeles dispensation.
Kystdirektoratet har givet tilladelse til at uddybe sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Uddybningen vil give havnen mulighed for modtage større skibe end i dag.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Lyngby-Taarbæk Kommune ansøgte om etablering af et midlertidigt grusfortov langs nordsiden af A1. Baggrunden var en plan om at fredeliggøre A3, hvilket ville medføre en tredobling af trafikken på A1 (fra 2.800 til ca. 8.000 biler i døgnet) samt flere cyklister og fodgængere. Kommunen vurderede, at den øgede trafik krævede en bredere vejprofil for at sikre tilstrækkelig kapacitet og trafiksikkerhed. Det eksisterende fortov skulle inddrages til cykelsti, og et nyt midlertidigt grusfortov skulle flyttes ind på det grønne fredede areal nord for vejen, hvilket ville øge vejprofilen med maksimalt en meter. Projektet blev anset for en midlertidig løsning, med et ønske om etablering af et permanent fortov senere.
Fredningsnævnet for København meddelte den 4. februar 2019 afslag på dispensationen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Afslaget var begrundet i, at kommunen ikke havde efterkommet et vilkår i en tidligere dispensation fra 2016 vedrørende en midlertidig grusparkeringsplads, som fortsat var i brug. Fredningsnævnet lagde afgørende vægt på retshåndhævelseshensyn og anførte, at den manglende efterlevelse af vilkår kompromitterede projektets midlertidige karakter. Fredningsnævnet behandlede ansøgningen om fortovet og parkeringspladsen samlet.
Lyngby-Taarbæk Kommune påklagede afgørelsen den 1. marts 2019. Kommunen anførte navnlig, at fredningsnævnet ikke havde foretaget en konkret vurdering af fortovsansøgningen i forhold til fredningens formål og bestemmelser, og at kravet i Forvaltningslovens § 24 om begrundelse ikke var iagttaget. Kommunen fremhævede, at de to ansøgninger (parkeringsplads og fortov) var separate og uafhængige, og at retshåndhævelseshensyn vedrørende parkeringspladsen ikke burde indgå i vurderingen af fortovet. Desuden blev det understreget, at fortovet var nødvendigt af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Kommunen trak senere klagen vedrørende parkeringspladsen tilbage, da den ville blive fjernet, men fastholdt klagen vedrørende grusfortovet.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktobe...
Læs mereFredningsnævnet for Østsjælland traf den 1. maj 2017 afgørelse om at gennemføre en fredning af Stevns Klint i Stevns Kom...
Læs mere