Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en landbrugers klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse af grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for støtteåret 2022. Nedsættelsen skyldtes, at visse arealer (mark nr. 13-1 og 13-2) blev anset for ikke-støtteberettigede på grund af et udløbet skovtilsagn.
Landbrugeren havde i fællesskema 2022 ansøgt om støtte til 24,84 ha, herunder mark nr. 13-1 (2,78 ha) og 13-2 (2,25 ha), som var anmeldt med skovrejsning på tidligere landbrugsjord og markeret som "Under artikel 32" med henvisning til et skovtilsagn. Det fremgik dog, at feltet for anden anlægsrate var tomt.
Landbrugsstyrelsen meddelte den 23. august 2022, at skovtilsagnet for mark nr. 13-1 og 13-2 var udløbet, da anden investeringsrate ikke var indberettet/udbetalt, hvilket gjorde tilsagnet inaktivt. Klageren trak herefter ansøgningen for disse marker tilbage den 26. august 2022.
Den 29. november 2022 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om at nedsætte klagerens støtte. Det støtteberettigede areal til grundbetaling og ø-støtte blev nedsat fra 24,84 ha til 12,27 ha. Styrelsen begrundede nedsættelsen med, at markerne 13-1 og 13-2 ikke var støtteberettigede, da skovtilsagnet ikke længere var aktivt, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b, nr. ii. Da arealafvigelsen på 5,03 ha udgjorde 25,39 % af det konstaterede areal på 19,81 ha, og dermed var over 3 %, nedsatte styrelsen grundbetalingen og ø-støtten med 1,5 gange arealafvigelsen. Dette skete i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 3, stk. 2, og artikel 15, stk. 3, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1804 artikel 1, nr. 2, samt Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 19 a, stk. 1 og stk. 2, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1393 artikel 1, stk. 7.
Klageren påklagede afgørelsen den 21. december 2022. Klageren anførte, at der var problemer med afsnittet om skovtilsagn i fællesskemaet, hvilket førte til gentagne kontakter med Landbrugsstyrelsen, som angiveligt udfyldte skemaet for klageren. Klageren mente, at ansøgningskontrollen burde have opfanget de manglende oplysninger om anden anlægsrate, og at styrelsen derfor havde ansvaret for, at der var søgt grundbetaling for de ikke-støtteberettigede marker. Klageren anmodede derfor om tilbagetrækning af fradraget på 7,55 ha.
Landbrugsstyrelsen afviste klagerens anbringender. Styrelsen oplyste, at de kun kan se ansøgernes skærme og ikke udfylde fællesskemaer. De påpegede, at klageren ved indsendelse af fællesskemaet gentagne gange modtog en meddelelse om, at der var søgt grundbetaling for et areal med skovrejsning, som ikke var berettiget. Selvom meddelelsen fejlagtigt henviste til "mark nr. 2", fastholdt styrelsen, at klageren var blevet informeret om problemet. Styrelsen afviste at have begået fejl, der kunne berettige sanktionsfrihed, og understregede, at det er klagerens ansvar at sikre korrektheden af oplysningerne i fællesskemaet. Fristen for anden indberetning for anlægstilskuddet var den 14. februar 2021, hvilket bekræftede, at skovtilsagnet ikke var aktivt i 2022.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen vedrørende støtteberettigelsen af mark nr. 13-1 og 13-2 samt Landbrugsstyrelsens ansvar for udfyldelse af fællesskemaet. Nævnet har truffet afgørelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b, nr. ii, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 77, stk. 2, litra c og litra d, samt Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at mark nr. 13-1 og 13-2 ikke var støtteberettiget til grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for støtteåret 2022. Dette skyldtes, at klager ikke havde et aktivt tilsagn om tilskud til privat skovrejsning på de omhandlede arealer i 2022. Det blev lagt til grund, at arealerne ikke længere opfyldte definitionen af "støtteberettiget hektar" som følge af skovtilplantningen, og at klager dermed ikke opfyldte betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b, nr. ii.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke havde begået fejl i forbindelse med klagers udfyldelse af fællesskema 2022, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 77, stk. 2, litra c og litra d. Nævnet lagde vægt på, at styrelsens medarbejdere ikke kunne udfylde fællesskemaet for klager, men kun se det. Desuden modtog klager flere meddelelser om, at der var søgt om grundbetaling for et areal med skovrejsning, som ikke var berettiget. Selvom meddelelsen fejlagtigt henviste til "mark nr. 2", burde den have givet klager anledning til at undersøge forholdet nærmere. Nævnet understregede, at det er klagers ansvar at sikre korrektheden af oplysningerne i fællesskemaet, især da der er tale om en erhvervsrettet støtteordning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 29. november 2022 om nedsættelse af grundbetaling, grøn støtte og ø-støtte for 2022 på [adresse1].
Ansøgningsrunden for bio-ordningen miljø- og klimavenligt græs er nu genåbnet, efter at en datafejl i kortlaget i Internet Markkort er blevet udbedret.
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i mark 1-0, som inkluderede den omstridte mark 1b. Landbrugsstyrelsen gennemførte kontrol og konstaterede, at mark 1b på 0,30 hektar, anmeldt som vårhavre, reelt var græs uden kløvergræs og fysisk adskilt af et hegn. Styrelsen fandt, at aktivitetskravet for græsarealer ikke var opfyldt, da arealet hverken var slået eller tilstrækkeligt afgræsset. Dette førte til en nedsættelse af det støtteberettigede areal med 1,10 hektar til 44,11 hektar. Som følge heraf traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om inddragelse af 1,92 hektar overskydende betalingsrettigheder, da landbrugeren rådede over 46,03 hektar betalingsrettigheder, men kun havde 44,11 hektar støtteberettiget areal. Styrelsen henviste til og vedrørende aktivitetskravet og vedrørende inddragelse af betalingsrettigheder.
Landbrugere kan nu søge om tilskud til permanent ekstensivering af sårbare tørvejorde og vådområder for at styrke biodiversiteten og gavne klimaet.
Fra i dag er det muligt at søge den nye tilskudsordning til skovrejsning, der blev aftalt i den grønne trepart. Det er starten på en historisk investering på 20 milliarder kroner i nye danske skove.
Landbrugeren klagede over afgørelserne og anførte, at mark 1b var støtteberettiget, da den indgik i en hønsegård, hvor varierende plantehøjde var vigtig for dyrevelfærden. Klageren mente, at hønsene havde afgræsset arealet tilstrækkeligt og bestred antallet af inddragede betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen fastholdt, at mark 1b skulle betragtes som en selvstændig mark på grund af afgrødeforskellen og den fysiske adskillelse, og at dyrevelfærdskrav ikke var en støttebetingelse under grundbetalingsordningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvist bortfald af tilsagn om t...
Læs mereSagen omhandler et 10-årigt tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som klager modtog den 26. feb...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
