Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om kontrolprogram for vandforsyning

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 6. januar 2023, som fastlagde et kontrolprogram for vandforsyningsanlægget på en ejendom i Aars. Kommunen havde vurderet, at anlægget leverede vand til en kommerciel aktivitet, da ejendommen var udlejet, og derfor skulle undergå regelmæssig kontrol i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 7, stk. 3.

Klageren, ejendommens ejer, anførte, at udlejningen til klagers bror ikke var kommerciel, da der forelå en samejeerklæring. Klageren mente derfor, at ejendommen kun burde være omfattet af forenklet kontrol hvert femte år.

Kommunens vurdering og klagers indsigelse

Kommunen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at klager ifølge tingbogen var eneste adkomsthaver, og at udlejning per definition er kommerciel. Kommunen henviste til definitionen af "offentlig eller kommerciel aktivitet" i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1, stk. 4 samt Miljøstyrelsens fortolkning og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis. Kontrolprogrammet fastsatte årlige prøver for gruppe A-parametre og prøver hvert tredje år for gruppe B-parametre, da anlægget leverede mindre end 10 m³ vand pr. dag.

Nye oplysninger under sagsbehandlingen

Under sagens behandling fremsendte klageren den omtalte samejeerklæring. Det fremgik heraf, at klageren var den eneste ejer af ejendommen, og at broderen var lejer. Erklæringen fastslog dog, at nettoprovenuet ved et eventuelt salg til tredjemand skulle deles mellem ejer og lejer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 6. januar 2023 om fastlæggelse af kontrolprogram for vandforsyningsanlægget. Nævnet fandt, at vandforsyningsanlægget leverede drikkevand til en kommerciel aktivitet, og at drikkevandet derfor var omfattet af Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 1 og skulle kontrolleres ved regelmæssig kontrol i henhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 13, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at ejendommen var udlejet, og at drikkevand blev stillet til rådighed i forbindelse med udlejningen. Det forhold, at nettoprovenuet ved salg skulle deles mellem ejer og lejer ifølge samejeerklæringen, ændrede ikke ved, at ejendommen var udlejet. Nævnet henviste til definitionen af "kommerciel eller offentlig aktivitet" i og Miljøstyrelsens drikkevandsvejledning, som specifikt nævner udlejningsejendomme som eksempler på kommerciel aktivitet. Formålet med drikkevandsbekendtgørelsen, som implementerer dele af , er at sikre adgang til rent drikkevand, hvilket taler for en bred fortolkning af begrebet "anden offentlig og kommerciel aktivitet".