Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse af 30. november 2022. Kommunen havde meddelt dispensation til etablering af et vandhul, terrænregulering af eksisterende støjvolde og lovliggørende dispensation til en indgangsportal. Disse tiltag var placeret inden for åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen på matr.nr. [matr.nr.1] og [matr.nr.2]. Dispensationerne blev meddelt med specifikke vilkår i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
Klageren, en borgergruppe repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 22. december 2022.
Klageren anførte, at Odense Kommune ikke tilstrækkeligt havde varetaget hensynet til bilag IV-arter i området. Desuden mente klageren, at landskabelige interesser talte stærkt imod yderligere indgreb, herunder udvidelsen af støjvoldene, som ville tilsidesætte de landskabelige og naturmæssige hensyn bag åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Klageren mente også, at den lovliggørende dispensation til indgangsportalen ændrede oplevelsen af skoven som landskabselement.
Det var endvidere klagerens opfattelse, at kommunen skulle have meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til udvidelse af randzonen omkring vandhullet på matr.nr. [matr.nr.2].
Odense Kommune vurderede, at vandhullerne ville forbedre forholdene for padder og insekter, og at de ansøgte tiltag ved vandhullet ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen mente, at en mindre forøgelse af støjvoldene ikke væsentligt ville ændre oplevelsen af ådalen og skoven, da der var tale om et eksisterende anlæg. Indgangsportalen blev vurderet ikke at ændre oplevelsen af skoven som landskabselement, da området i forvejen var præget af støjvoldene.
Både Odense Kommune og ansøger gjorde gældende, at klageren ikke var klageberettiget. De henviste til en tidligere afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (NMK-501-00244 af 18. april 2018), hvor en klage fra samme borgergruppe vedrørende et tilsvarende motorsportsanlæg blev afvist på grund af manglende klageberettigelse. De argumenterede for, at nabohensyn ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, og at borgergruppens formål var af generel karakter uden særlig tilknytning til de interesser, loven beskytter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Odense Kommunes afgørelse af 30. november 2022.
Nævnet konstaterede, at klageberettigelse i sager efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 er reguleret af Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1. Denne paragraf specificerer, hvem der kan påklage afgørelser, herunder adressaten, ejeren, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde, lokale foreninger med væsentlig interesse, samt landsdækkende foreninger og organisationer med hovedformål inden for natur- og miljøbeskyttelse eller væsentlige rekreative interesser.
Nævnet henviste til sin tidligere afgørelse af 18. april 2018 (NMK-501-00244), hvor samme borgergruppe blev fundet ikke-klageberettiget i en lignende sag. I den tidligere afgørelse lagde nævnet vægt på, at naboer ikke er klageberettigede, da nabohensyn ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, selvom mange naboer er samlet i en beboerforening. Desuden blev det vurderet, at borgergruppens formål var af generel karakter og ikke specifikt knyttet til de interesser, der beskyttes af naturbeskyttelsesloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ingen grund til at fravige denne tidligere vurdering, da borgerforeningens vedtægter og naturbeskyttelseslovens regler om klageberettigelse ikke havde ændret sig. Nævnet fastslog derfor, at hverken borgergruppen eller den navngivne person som nabo var omfattet af kredsen af klageberettigede i Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Brøndby Kommune
Silkeborg Kommune traf den 11. november 2019 afgørelse om dispensation til opførelse af tre punkthuse med tilhørende anlæg inden for skovbyggelinjen og søbeskyttelseslinjen. Projektet omfatter punkthuse på 3, 4 og 5 etager med højder på henholdsvis 13, 16,5 og 20 meter. Denne dispensation blev givet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.
En grundejerforening, F 1, påklagede afgørelsen den 8. december 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at projektet tilsidesætter landskabelige hensyn og naturmæssige værdier, og at dispensationen er i strid med de hensyn, der ligger bag søbeskyttelseslinjen. Det blev yderligere fremført, at projektet ville medføre en massiv fortætning af bebyggelsen omkring søen og en markant ændring af samspillet mellem grønne arealer og bymæssig bebyggelse.
En bred politisk aftale baner vej for statslige energiparker på land og sikrer milliarder i kompensation til naboer og lokalsamfund.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Klageren henviste også til, at lignende ansøgninger tidligere var blevet afvist af Naturklagenævnet i 2003 og Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018, hvilket ifølge klageren burde have gjort endeligt op med muligheden for byggeri på arealet.
Silkeborg Kommune vurderede, at det ansøgte projekt ikke ville påvirke de biologiske værdier eller oplevelsen af skovbrynet, da skoven ligger cirka 200 meter fra arealet. Vedrørende søbeskyttelseslinjen mente kommunen, at projektet med sine varierende højder ville indgå i en klar bymæssig sammenhæng. Kommunen lagde vægt på, at arealet allerede indgår i en bymæssig sammenhæng, og at de nye punkthuse ville "trappe op" fra eksisterende villabebyggelse mod vest til højere bebyggelse mod øst. Der var desuden fastsat vilkår i lokalplanen om bevaring af træer og tagrørsbevoksning for at tage hensyn til dyre- og plantelivet.
Kommunen afviste, at Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse fra 2018 gjorde endeligt op med byggeri på arealet, idet projektændringerne, de vedtagne lokalplaner og dispensationer for nærliggende grunde gav grundlag for en ny vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Frederikshavn Kommunes dispensation efter [Naturbeskyttelseslo...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnets afgørelse om afvisning af klage vedrørende dispensation til retablering af vej indenfor strandbeskyttelseslinjen
