Virksomhed hæfter for A-skat og AM-bidrag ved brug af fiktive underleverandørfakturaer

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der blev anset for at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen havde konstateret, at virksomheden havde betalt fakturaer fra fem underleverandører, som blev anset for at være fiktive. Betalingerne blev vurderet til at dække over løn til uregistreret arbejdskraft ("sort arbejde"), da virksomhedens omsætning ikke kunne være genereret af ejeren alene, og da der ikke var registreret ansatte.

Klageren anførte, at der var tale om reelle ydelser fra underleverandører, og at der ikke var grundlag for at pålægge virksomheden en indeholdelsespligt. Klageren bestred desuden at have udvist forsømmelighed.

Landsskatteretten stadfæstede, at virksomheden hæftede for A-skat og AM-bidrag. Retten skærpede dog Skattestyrelsens afgørelse ved at ændre beregningsgrundlaget. Hvor Skattestyrelsen havde beregnet hæftelsen ud fra fakturabeløbene eksklusive moms, fandt Landsskatteretten, at hele det overførte beløb, inklusive det, der var angivet som moms, skulle anses som løn. Dette medførte en forhøjelse af den samlede hæftelse fra 443.496 kr. til 554.370 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden hæftede for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Rettens afgørelse byggede på en parallel sag om virksomhedens moms ([sag1]), hvor det blev fastslået, at fakturaer fra fem underleverandører var fiktive.

Retten lagde vægt på flere forhold, der pegede på, at der ikke var sket reelle leverancer fra underleverandørerne:

• Fakturaerne var mangelfulde og specificerede ikke det udførte arbejde tilstrækkeligt.
• De fleste underleverandører var ikke registreret med ansatte og havde ikke selv indeholdt A-skat eller AM-bidrag.
• En underleverandør havde branchekoder, der ikke stemte overens med de fakturerede ydelser, og havde uregelmæssigheder i bogføringen, herunder store udenlandske overførsler.

Da virksomheden havde en betydelig omsætning, som ejeren ikke kunne have genereret alene, og da der ikke var registreret ansatte, konkluderede retten, at betalingerne til de fiktive underleverandører i virkeligheden dækkede over løn til uregistrerede medarbejdere. Betalingerne blev derfor anset for A-indkomst, jf. Kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Virksomheden blev anset for at have udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og AM-bidrag og hæftede derfor for de manglende beløb i henhold til Kildeskattelovens § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.