Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til stenudlæg inden for strandbeskyttelseslinjen

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder etablering af hegn. Formålet er at friholde strande og kystområder mod indgreb. Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og bestemmelsen administreres meget restriktivt.

Nævnet fandt ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. De udlagte sten udgjorde et ikke ubetydeligt indgreb på strandarealet, hvilket ikke var foreneligt med hensynet bag strandbeskyttelseslinjen. En dispensation ville desuden kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager.

Offentlighedens adgang og tilsyn

Det forhold, at stenene ifølge klager bidrog til offentlighedens frie færden, kunne ikke føre til et andet resultat, da offentlighedens adgang til kysten ikke er et hensyn, der varetages ved administrationen af strandbeskyttelseslinjen. Nævnet bemærkede, at Naturbeskyttelseslovens § 1 er en formålsbestemmelse, der ikke i sig selv kan begrunde en dispensation. Kommunen er tilsynsmyndighed for offentlighedens adgang.

Nævnet fandt ikke, at klagen i øvrigt indeholdt forhold, der kunne ændre førsteinstansens afgørelse, herunder klagers henvisning til Lov om mark- og vejfred § 17.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.

Ejendommen og pavillonen

Ejendommen er et sommerhus beliggende direkte ud til Roskilde Fjord i Jægerspris, delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Ca. 1.350 m² af ejendommens kystnære arealer ligger inden for denne linje, herunder en pavillon opført i 2002. Pavillonen er ca. 5,5 m² og ligger ca. 60 meter fra kysten og 62 meter fra beboelsen. Den anvendes til opbevaring af haveredskaber og havemøbler samt til fugleobservation.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 4. september 2018 afslag på lovliggørende dispensation til pavillonen i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 3, nr. 1. Direktoratet vurderede, at pavillonen ikke var omfattet af undtagelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3, da den ligger mere end 15 meter fra boligen. Desuden fandt direktoratet, at pavillonens fremskudte placering mod kysten medførte en negativ påvirkning af kystlandskabet, og den var derfor ikke omfattet af den lempeligere dispensationshjemmel.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at pavillonen er en naturlig installation i haven, der ikke påvirker kystlandskabet negativt, og at den ikke er synlig fra den nærliggende sti. Klager mente, at der burde gives dispensation, da der i områdets omkringliggende ejendomme i forvejen er bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.