Landsskatteretten: Skattemæssigt hjemsted og befordringsfradrag for grænsegænger

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ikke kompetence til at behandle klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for indkomståret 2022, da Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse herom. Den nedlagte påstand for 2022 anses som en anmodning om genoptagelse, som Skattestyrelsen er rette myndighed til at behandle, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.

Skattepligt og skattemæssigt hjemsted (2019-2021)

Klageren har siden 2016 haft bolig til rådighed i Danmark og været tilmeldt det danske folkeregister. Landsskatteretten finder derfor, at klageren i indkomstårene 2019-2021 som udgangspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1. Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i de omhandlede indkomstår, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2.

Ved vurderingen af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4, stk. 2, litra a (midtpunkt for livsinteresser), konstateres det, at klagerens økonomiske interesser er i Danmark grundet hans indkomst fra dansk arbejde, mens hans personlige interesser (ægtefælle og barn) er i Polen. Da det ikke entydigt kan afgøres, hvor midtpunktet for livsinteresser er, skal klagerens skattemæssige hjemsted i stedet afgøres efter artikel 4, stk. 2, litra b (sædvanligt ophold).

Ved en sammenholdelse af fremlagte udskrifter med arbejdstid, brændstofkvitteringer, kontoudskrifter og klagerens egne opgørelser over opholdsdage, hvor rejsedage medregnes som opholdsdage i begge lande, opgøres klagerens ophold til:

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren har sandsynliggjort, at han har opholdt sig mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår. Klageren anses herefter for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Polen i indkomstårene 2019-2021, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4, stk. 2, litra b.

Som følge heraf har klageren kunnet anvende reglerne for grænsegængere i indkomstårene 2019-2021, jf. Kildeskatteloven §§ 5 A-D. Klageren har således også været berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter Kildeskatteloven § 5 C, da den kvalificerende indkomst har udgjort mere end 75 % af globalindkomsten.

Befordringsfradrag (2019-2022)

Efter en konkret helhedsvurdering af sagens faktiske omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2019-2022 har været i Polen i relation til befordringsfradrag efter Ligningsloven § 9 C.

Landsskatteretten har herved henset til:

• At klageren har opholdt sig væsentligt mere i Polen end i Danmark i de omhandlede indkomstår.
• At klagerens familiemæssige og personlige forhold i Polen fremstår veldokumenterede.
• At klagerens boligforhold i Danmark og Polen adskiller sig fra hinanden, idet klageren lejer en lejlighed i Danmark, mens han ejer den ejendom i Polen, som har været hans bopæl siden 2004, og hvor hans familie bor.

Klagerens økonomiske og erhvervsmæssige tilknytning til Danmark ændrer ikke ved, at han anses for at have bibeholdt sin sædvanlige bopæl i Polen. Klageren er herefter berettiget til fradrag for befordring mellem sin arbejdsplads i Danmark og bopæl i Polen, jf. Ligningsloven § 9 C.

Skattestyrelsen har som førsteinstans ikke forholdt sig til størrelsen på det af klagerens repræsentant opgjorte befordringsfradrag, hvorfor denne del hjemvises til førsteinstansbehandling. Det forhold, at Retten i [by3] ved dom af 6. maj 2024, offentliggjort som SKM2024.454.BR, fandt, at den pågældende skatteyder i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort omfanget af den angivne befordring, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende sædvanlig bopæl og skattemæssigt hjemsted, mens den talmæssige opgørelse af befordringsfradraget hjemvises til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen fastholdt, at klageren havde de stærkeste økonomiske forbindelser og sædvanligt ophold i Danmark, hvilket gjorde Danmark til domicilland efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2.