Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 112, Egeskov Byhave, Vallensbæk Kommune - miljøvurdering og overensstemmelse med planloven

Planklagenævnet behandlede klager over Vallensbæk Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 112, Egeskov Byhave, og den tilhørende miljørapport. Nævnet havde kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med planvedtagelsen, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Miljøvurderingens mangler vedrørende trafikforhold

Nævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel i forhold til trafikforhold. Miljørapporten, der skal vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1, baserede sig på trafiktællinger fra 2012-2017 og inddrog ikke oplysninger om tre andre boligområder, som kommunen havde vedtaget lokalplaner for i 2019, og som også grænser op til den primære adgangsvej. Nævnet vurderede, at de trafikale konsekvenser af projektet ikke var beskrevet og vurderet i tilstrækkeligt omfang til at opfylde Miljøvurderingslovens krav. Det blev understreget, at selvom kommunen kan lade andre udarbejde miljøvurderingen, har kommunen ansvaret for, at den overholder lovens krav. På grund af denne væsentlige retlige mangel ophævede Planklagenævnet miljørapporten.

Miljøvurderingens tilstrækkelighed vedrørende trafikstøj

I modsætning hertil fandt Planklagenævnet, at kommunen i miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for forhold i relation til trafikstøj. Miljørapporten anvendte den gældende Nord2000-model til beregning af vejtrafikstøj og sammenlignede resultaterne med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB for vejstøj udendørs. Rapporten beskrev afværgetiltag som specialkonstruerede vinduer og dæmpende facadeløsninger for at overholde indendørs støjniveauer. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagepunktet vedrørende trafikstøj.

Overholdelse af planlovens § 15 a om støjbelastede arealer

Planklagenævnet vurderede, om lokalplanen var i overensstemmelse med Planlovens § 15 a, stk. 1, som regulerer udlægning af støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse. Lokalplanen udlagde området til blandede byfunktioner, herunder boliger, og forudsatte anvendelse af lempede støjgrænser og isolering af ny boligbebyggelse, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26.

Nævnet fandt, at planområdet udgjorde et eksisterende byområde, da det var et industriområde omgivet af eksisterende bolig- og erhvervsbebyggelse og lå i byzone. Desuden var området udlagt til blandede byfunktioner i kommuneplanen via kommuneplantillæg nr. 2, jf. Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2. Selvom en mindre del var udlagt til trafikanlæg, var denne del ikke udlagt til støjfølsom anvendelse. På denne baggrund fandt nævnet, at kommunen havde mulighed for at anvende de lempede støjgrænser og stille krav om isolering af nyt boligbyggeri, og at Planlovens § 15 a, stk. 1, var overholdt.

Kompetence vedrørende luftforurening

Klagerne anførte, at beliggenheden af boligerne langs motorvejen var uegnet til beboelse på grund af sundhedsskadelig luftforurening fra vejtrafik. Planklagenævnet konstaterede, at Planlovens § 15 b, stk. 1, kun omfatter lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug, og ikke luftforurening fra vejtrafik. Da planloven ikke indeholder bestemmelser, der regulerer lokalplanlægning i områder udsat for luftforurening fra vejtrafik, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle dette spørgsmål.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet fandt, at miljøvurderingen led af en væsentlig retlig mangel, da Miljøvurderingslovens minimumskrav ikke var opfyldt i forhold til trafikforhold. Som følge heraf ophævede nævnet kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 112, Egeskov Byhave, da miljøvurderingen skal gennemføres inden planens vedtagelse, jf. Miljøvurderingslovens § 13, stk. 1. Nævnet konstaterede desuden, at kommuneplantillæg nr. 2 til kommuneplan 2020-2032 var ugyldigt på grund af en væsentlig retlig mangel. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Vallensbæk Kommune vedtog den 9. oktober 2019 endeligt lokalplan nr. 102, Vallensbæk Byhave, efter en offentlig høringsperiode. Lokalplanens primære formål er at muliggøre etablering af en ny bydel med helårsboliger og plejeboliger. Planen foreskriver etagebebyggelse på 3-8 etager med to tårne på op til 14 etager langs motorvejen, som skal fungere som støjafskærmning.

Lokalplanen opdeler området i to delområder:

• Delområde I: En smal stribe mod motorvejen, der kun må anvendes til færdsel og parkering for delområde II, og hvor der ikke må bygges.
• Delområde II: Beliggende bag delområde I, kun til boliger og plejeboliger med tilhørende fællesfaciliteter.

Lokalplanen fastsætter desuden, at der ikke må etableres udendørs opholdsarealer på facader mod Køge Bugt Motorvejen, og at altangange mod motorvejen skal udføres med glasinddækning. For at sikre støjfri udluftning og ventilation skal der etableres specialkonstruerede vinduer mod motorvejen. Lokalplanen kræver, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj overholdes, herunder en grænse på 58 dB for udendørs opholdsarealer og 46 dB indendørs i boligers opholdsrum med lukkede vinduer. Dokumentation for overholdelse af støjgrænserne er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Kommuneplanens relevans

Lokalplanområdet er i Kommuneplan 2016 udpeget som byomdannelsesområde. Da lokalplan nr. 102 ikke var i overensstemmelse med Kommuneplan 2016's rammer for bygningshøjde, etageantal og bebyggelsesprocent, vedtog kommunen samtidig Kommuneplantillæg nr. 6. Dette tillæg ændrede kommuneplanens rammeområder, så lokalplanens byggeri fremadrettet ligger inden for et nyt rammeområde 3-B112, med anvendelse som boligområde. Det nye rammeområde angiver dog ikke, at området er et byomdannelses- eller transformationsområde.

Klagernes anbringender

Klagerne anførte primært, at lokalplanen er i strid med Planloven § 15 a om planlægning for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer. De fremhævede følgende punkter:

• Området er ikke et transformationsområde, hvor byggeri i første række mod støjkilden er tilladt, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 13 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 26.
• Støjbelastningen kommer fra motorvejen og er permanent, hvilket strider mod Planloven § 15 a, stk. 2, som forudsætter, at støj ophører.
• Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje fraråder planlægning for boliger, hvor støjniveauet overstiger 68 dB.
• Området er ikke et eksisterende boligområde eller et område for blandede byfunktioner, men et nyt boligområde.

Klagerne anførte desuden en række andre klagepunkter, herunder manglende miljøvurdering og urigtige oplysninger til kommunalbestyrelsen.

Kommunens og ejernes bemærkninger

Vallensbæk Kommune fastholdt, at lokalplanen opfylder Planlovens § 15 a og Miljøstyrelsens grænseværdier. Kommunen argumenterede for, at lokalplanområdet er et byomdannelsesområde, og at den skærmende bebyggelse mod motorvejen forventes opført inden for otte år, hvilket vil afskærme den bagvedliggende bebyggelse. Kommunen henviste til, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, ikke indeholder en udtømmende opregning af afskærmningsforanstaltninger, og at det ikke er korrekt, at bebyggelse i første række mod støjkilden kun er en mulighed i transformationsområder.

En bygherre og ejere af ejendomme i lokalplanområdet støttede kommunens synspunkt. Bygherren fremlagde en støjanalyse, der viste, at tekniske løsninger som dobbeltfacader og lydabsorberende grønne facader kan sikre overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ejendomsejerne henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet fra 1999, der fastslog en vidtrækkende hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, til at stille krav om støjafskærmning, og argumenterede for, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, var en udvidelse af mulighederne, ikke en begrænsning af Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13.