Landsskatterettens afgørelse om periodisering af filmrettigheder og betydningen af fristregler for skattemæssige ændringer

Sagen omhandlede et selskab, der erhvervede tidsbegrænsede brugsrettigheder til filmrettigheder (typisk af 20 års varighed). Selskabet havde oprindeligt aktiveret disse udgifter og afskrevet dem over en 7-årig periode efter Afskrivningsloven § 40, stk. 2. Selskabet anmodede senere om genoptagelse for at opnå fuldt straksfradrag i betalingsåret for nye rettigheder, men ønskede samtidig at fortsætte afskrivninger på rettigheder anskaffet før 2017.

Juridisk klassificering af brugsrettigheder

Landsskatteretten fastslog i overensstemmelse med højesteretspraksis (SKM2003.586.HR), at tidsbegrænsede brugsrettigheder til film, hvor den endelige ejendomsret ikke overdrages, ikke er omfattet af Afskrivningsloven § 40, stk. 2. Udgifterne er i stedet driftsomkostninger omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Sådanne udgifter anses for "anvendt" og er dermed fradragsberettigede i det indkomstår, hvor betalingen finder sted. Der er ikke hjemmel til at periodisere disse udgifter eller vælge mellem straksfradrag og afskrivning.

Fristregler og gyldighed af ansættelser

Et centralt punkt i sagen var overholdelsen af fristreglerne i Skatteforvaltningsloven § 26. For indkomstårene 2017 og 2018 var den ordinære ansættelsesfrist udløbet for de løbende afskrivninger. Da der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, kunne Skattestyrelsen ikke nægte disse afskrivninger for 2017 og 2018.

Derimod fandt den forlængede 6-årige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 anvendelse på selskabets tab ved salg af rettigheder til moderselskabet, da der var tale om kontrollerede transaktioner, jf. Skattekontrolloven § 37. For indkomstårene 2019-2021 var de ordinære frister iagttaget, hvorfor afskrivningerne her kunne nægtes.