Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beregning af tinglysningsafgift ved overdragelse af en ejendom. Klageren, en enke, havde arvet alle anparter i sin afdøde mands selskab, [virksomhed1] ApS. Selskabet, som ejede en ubebygget grund, blev efterfølgende opløst ved erklæring i henhold til Selskabsloven § 216. Ejendommen blev herefter overdraget til klageren ved skøde.
Ved tinglysningen blev der kun betalt den faste afgift, idet klageren anførte, at overdragelsen var omfattet af reglen for en efterlevende ægtefælles overtagelse, jf. Tinglysningsafgiftsloven § 10, stk. 1, nr. 2. Klageren argumenterede for, at der var tale om et arveudlæg, og at selskabet som juridisk enhed reelt var ophørt, hvorfor ejendommen overgik direkte til boet og dermed til hende som enearving.
Skattestyrelsen afviste dette og opkrævede fuld variabel tinglysningsafgift. Styrelsen anførte, at overdragelsen skete fra et selskab (en selvstændig juridisk person) til en privatperson, og ikke mellem ægtefæller. Derfor kunne undtagelsen ikke anvendes, og afgiften skulle beregnes efter hovedreglen i Tinglysningsafgiftsloven § 4.
Landsskatteretten skulle vurdere, om betingelserne for nedsat tinglysningsafgift var opfyldt ved overdragelse af en ejendom fra et selskab til klageren, der var enearving efter selskabets ejer.
Ifølge skødet var der tale om et ejerskifte af en fast ejendom, hvilket som udgangspunkt udløser tinglysningsafgift i henhold til Tinglysningsafgiftsloven § 1, stk. 1, nr. 1. Hovedreglen for beregning af afgiften findes i Tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1, som foreskriver både en fast og en variabel afgift.
Klageren påberåbte sig undtagelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 10, stk. 1, nr. 2, som giver afgiftsfritagelse for den variable del, når en længstlevende ægtefælle indtræder i den afdøde ægtefælles rettigheder.
Landsskatteretten fastslog, at tinglysningen dokumenterede et ejerskifte fra selskabet [virksomhed1] ApS til klageren. Da et anpartsselskab er en selvstændig juridisk person og et separat retssubjekt, var overdragelsen ikke en direkte indtræden i den afdøde ægtefælles rettigheder. Det faktum, at klageren havde arvet anparterne i selskabet, ændrede ikke på, at ejendommen blev overdraget fra selskabet som juridisk enhed.
Derfor fandt Landsskatteretten, at betingelserne for den nedsatte afgift i ikke var opfyldt. Retten tiltrådte Skattestyrelsens beregning af den yderligere tinglysningsafgift på 4.830 kr., inklusiv et gebyr på 230 kr. for for sen betaling jf. . Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet.

Oversigt over satser og beløbsgrænser for bo- og gaveafgift i henhold til boafgiftsloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandlede SKATs afslag på at nedsætte tinglysningsafgiften for en ejendomsoverdragelse, da SKAT ikke anså tinglysningen for omfattet af fritagelsesbestemmelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 6a. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
I marts 2015 omdannede [person1] sin personligt drevne virksomhed til [virksomhed1] ApS, hvor ejendommen matrikelnummer [...1] [by1] By, [by2], blev indskudt. Adkomstændringen blev dog ikke tinglyst. I maj 2015 blev det besluttet at fusionere [virksomhed1] ApS med selskabet ([virksomhed2] ApS). Den 10. november 2015 blev der tinglyst et skøde på ejendommen med [person1] som sælger og selskabet ([virksomhed2] ApS) som køber. Ved tinglysningen blev der betalt 29.260 kr. i tinglysningsafgift, hvoraf 27.600 kr. var variabel afgift.
Afgiftssatser i lov om afgift af tinglysning af ejer- og panterettigheder m.v. (tinglysningsafgiftsloven)
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab analyserer dansk økonomi frem mod 2030 og anbefaler en strammere finanspolitik samt nye regneregler for arv og skat.
Selskabets repræsentant anmodede om tilbagebetaling af den variable del af afgiften med henvisning til, at transaktionen burde være omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 6a, som kun udløser en fast afgift på 1.660 kr.
SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at tinglysningsafgiftsloven er transaktionsbaseret, hvilket betyder, at det er den faktiske adkomstændring i tingbogen, der udløser afgiften. SKAT anførte, at Tinglysningsafgiftsloven § 6a som udgangspunkt kun finder anvendelse ved selskabers omstrukturering. Selvom omdannelse af en personligt drevet virksomhed kan være omfattet, kræver det opfyldelse af betingelserne i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2.
SKAT fremhævede, at:
Derfor fandt SKAT, at Tinglysningsafgiftsloven § 6a ikke kunne anvendes, og at fuld afgift skulle betales efter Tinglysningsafgiftsloven § 4. Afgiften blev beregnet ud fra ejendomsværdien, da denne var højere end ejerskiftesummen:
| Beregning | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 0,6 % af 4.600.000 kr. (ejendomsværdi) | 27.600 |
| Fast afgift | 1.660 |
| Tinglysningsafgift i alt | 29.260 |
Selskabets repræsentant argumenterede for, at de foretagne transaktioner – en omdannelse efterfulgt af en fusion – netop var omfattet af Tinglysningsafgiftsloven § 6a. Repræsentanten anførte, at SKAT havde misforstået sagens faktiske indhold. Det blev fremhævet, at:
Repræsentanten mente, at SKATs henvisning til en tidligere afgørelse (LSR 12-0191320) ikke var relevant som præjudikat for denne sag.

Sagen omhandler SKATs opkrævning af yderligere tinglysningsafgift og en forhøjet afgift i forbindelse med tinglysning af...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs opkrævning af yderligere tinglysningsafgift på 600 kr. i forbindelse med overdragelse af en ideel...
Læs mereLov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.)