Tinglysningsafgiftsloven § 1

Reglen er en indledningsbestemmelse, der angiver lovens anvendelsesområde og henviser til de relevante paragraffer i loven. Efter loven skal der betales afgift for tinglysninger med visse undtagelser og for visse registreringer. Afgiftspligten ved tinglysning omfatter tinglysning i tingbogen, personbogen eller bilbogen. De afgiftspligtige registreringer omfatter dels registrering af ejer af og pant i skib i Skibsregistret, dels registrering af ejer af luftfartøj i Nationalitetsregistret og af pant i luftfartøj i Rettighedsregistret over luftfartøjer.

For tinglysninger gælder, at der er regler for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom i §§ 4, 9 og 10, tinglysning af pant i fast ejendom eller løsøre mv. i §§ 5, 9 og 10, tinglysning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer mv. i § 6 og andre tinglysninger i §§ 7 og 9. Registreringer vedrørende skibe er omfattet af lovens § 11 og § 12, og registreringer vedrørende luftfartøjer er omfattet af lovens § 13 og § 14.

Afgiftspligten for tinglysning og registrering af pant omfatter tinglysning/registrering af viljes- og lovbestemt pant, herunder ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog ikke tinglysning/registrering af retspant. Retspant er pant, som ved retsdekret stiftes i en skyldners ejendele til tvungen fyldestgørelse af dennes kreditorer, f.eks. udlæg og arrest. Tinglysning og registrering af retspant foreslås undtaget fra afgiftspligten for ikke at belaste stiftelse af retspant med yderligere omkostninger. Denne undtagelse fra afgiftspligten indebærer ikke afgrænsningsproblemer i forhold til det afgiftspligtige område og vurderes ikke at ville give anledning til omgåelser af afgiften.

Det er uden betydning for afgiftspligten, hvor og mellem hvem en aftale om en rettighed er indgået, fx. om udlændinge har indgået aftalen i udlandet. Afgørende for afgiftspligten er, om der ønskes tinglysning eller registrering af rettigheden i et dansk register som nævnt ovenfor.