Afslag på lovliggørende dispensation til vej inden for strandbeskyttelseslinje og Natura 2000-område

Sagen omhandler en ansøgning om lovliggørende dispensation til en vej, der er etableret inden for strandbeskyttelseslinjen på en landbrugsejendom ved Lovns Bredning. Ejendommen er beliggende i landzone og er omfattet af både den almindelige og den udvidede strandbeskyttelseslinje samt et Natura 2000-område.

Vejens etablering og formål

Vejen blev anlagt i 2021 som erstatning for en tidligere vej, der var blevet ufarbar på grund af sumpede forhold. Den nye vej, som er ca. 135 meter lang og belagt med grus, skulle give adgang til stranden for kørende, herunder til søsætning af både. Den er anlagt i et område, der er registreret som § 3-beskyttet strandeng, og en del af vejen ligger direkte i habitatnaturtypen "strandvold med flerårige planter".

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen. Direktoratet vurderede, at den tidligere vej ikke havde været anvendt i så lang tid (siden 2008), at den kunne danne grundlag for en dispensation til en ny vej med en anden placering. Vejen skulle derfor betragtes som et nyanlæg. Kystdirektoratet lagde vægt på, at:

• Etablering af adgang til stranden ikke i sig selv udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde dispensation.
• Vejen udgør et markant indgreb i et åbent naturområde.
• Anlægget har haft negative konsekvenser for den beskyttede habitatnaturtype.
• En dispensation ville skabe en uønsket præcedens.

Klagen til nævnet

Ejeren klagede over afgørelsen med henvisning til, at vejen forbedrer offentlighedens adgang til fjorden, en mulighed som lokalområdet historisk har haft. Klager anførte, at den naturmæssige belastning er minimal i forhold til den rekreative værdi, vejen skaber.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse og giver afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet fastslår, at etablering af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen er forbudt ifølge Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, og at dispensation kun kan gives i helt særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet er enig med Kystdirektoratet i, at der ikke foreligger et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. Nævnet lægger afgørende vægt på flere forhold:

• Landskabelig påvirkning: Vejen med dens grusbelægning og terrænændringer udgør et markant indgreb, der påvirker det åbne kystlandskab negativt.