Fristregler hindrede nedsættelse af afskrivninger trods fundet udbyderhonorar i K/S-projekt

Sagen drejer sig om en investor, der ejede 10 % af et kommanditselskab, K/S [virksomhed1], som i 2007 erhvervede seks ejendomme med benzinstationer. Skattestyrelsen havde nedsat de skattemæssige anskaffelsessummer med ca. 12,5 mio. kr., idet styrelsen anså forskellen mellem udbyderens købspris og k-selskabets købspris for at være et ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar. Dette førte til reducerede afskrivninger og et mindre fradragsberettiget tab ved salg af en ejendom i 2019.

Under sagens behandling blev der afholdt syn og skøn, hvor en skønsmand vurderede ejendommenes samlede markedsværdi til at svare til den pris, kommanditselskabet faktisk havde betalt. Skattestyrelsen fastholdt dog, at der var tale om udbyderhonorar, da udbyderen havde købt ejendommene billigere kort forinden.

Udbyderhonorar og skønsmæssig fastsættelse

Landsskatteretten fandt, at der var grundlag for at fastsætte et udbyderhonorar, men ikke i det omfang Skattestyrelsen havde gjort. Da udbyderen havde udarbejdet prospekt og varetaget opgaver svarende til andre projekter, men ikke havde opkrævet et særskilt honorar, blev honoraret skønsmæssigt fastsat til 6 % af købesummen.

Betydningen af skatteforvaltningslovens fristregler

Et centralt punkt i sagen var Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at en ansættelse, der beror på en skønsmæssig ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag uden for den ordinære ansættelsesfrist, ikke kan foretages. Da ejendommene blev købt i 2007, og nedsættelsen af afskrivningsgrundlaget byggede på et skøn over udbyderhonorar, kunne Skattestyrelsen ikke ændre afskrivningerne for indkomståret 2019.

"Da klagerens bygningsafskrivninger for indkomståret 2019 beror på en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag, som beror på et skøn og ligger uden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan disse ikke ændres."

Opgørelse af ejendomsavance

Fristreglen i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3 gælder dog ikke for ejendomsavancebeskatning. Derfor kunne anskaffelsessummen i forhold til avancen ved delsalget af ejendommen i 2019 godt reguleres med det fundne udbyderhonorar. Dette medførte, at et selvangivet tab blev vendt til en skattepligtig fortjeneste.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse på følgende punkter:

• Afskrivninger og tab (Afskrivningsloven): Klageren fik medhold i, at afskrivninger og tab efter og skulle fastsættes til det selvangivne beløb. Dette skyldtes, at ændringen beroede på et skøn over afskrivningsgrundlaget foretaget efter udløbet af fristerne i .