Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
Far
Mor
Sagsøgere
Far
Advokat: Claus Christian Hansen
Sagsøgte
Mor
Advokat: Niels Anker Rasmussen
Retssagen drejer sig om forældremyndigheden over og samværet med et barn født i 2012. Barnet har siden 2016 haft bopæl hos sin far sammen med sine halvsøskende, herunder morens særbarn, som faren er godkendt plejefar for. Forældrenes relation har i mange år været præget af konflikter, hvilket førte til, at Familieretshuset i december 2020 indbragte sagen for retten efter anmodning fra faren.
Faren anmodede om at få tillagt forældremyndigheden alene og krævede overvåget samvær for moren. Hans primære argumenter omfattede:
Moren nedlagde påstand om frifindelse og krævede subsidiært barnets bopæl overført til sig eller at få forældremyndigheden alene. Hun anførte:
Der blev under sagen gennemført en børnesagkyndig undersøgelse og afholdt en samtale med barnet. En rapport fra september 2021 om overvågede samvær indikerede, at der var en naturlig nærhed og tryghed i relationen mellem mor og barn, og at moren var i stand til at sætte rammer for barnet.
Københavns Byret traf afgørelse om at opretholde den fælles forældremyndighed og lade barnets bopæl forblive hos faren.
Retten vurderede, at selvom forældrenes forhold var konfliktfyldt, havde de i det væsentlige kunnet samarbejde om barnets forhold, når det var nødvendigt. Der var derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed i medfør af Forældreansvarsloven § 11.
Da barnet havde boet hos faren siden 2016 og trivedes der, fandt retten det bedst for barnet at opretholde bopælen hos ham, jf. Forældreansvarsloven § 17.
Vedrørende samvær lagde retten vægt på den børnesagkyndige rapport, der viste en god tilknytning. Retten fandt det bevist, at moren ikke havde et aktuelt misbrug, og besluttede, at samværet fremover skulle være uovervåget:
Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.

Familieretshuset styrker inddragelsen af børn i skilsmissesager og præsenterer en plan for at nedbringe de nuværende sagsbehandlingstider.

Sagen omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende forældremyndighed, bopæl og samvær for deres to fælles børn, født i 2017 og 2020. Familieretten modtog sagen i februar 2022. Forældrene har haft et meget konfliktfyldt forhold, og der har i længere tid ikke været etableret reelt samvær mellem faderen og børnene.
Familieretshuset har tidligere truffet afgørelser om midlertidig forældremyndighed og overvåget samvær, som dog ikke er blevet fuldt ud gennemført, primært grundet børnenes reaktioner og moderens manglende evne til at agere tryghedsperson eller finde en sådan. Kommunen har også været involveret med børnefaglige undersøgelser.
Da Familieretshuset blev oprettet i 2019, var forventningerne høje. Med udgangspunkt i barnets bedste skulle man kunne løse de tvister, der opstår, når familier er i krise og falder fra hinanden. Men resultaterne er desværre trist læsning. Derfor bør vi genoverveje, om vi ikke kan finde bedre løsninger.
Børnerådet advarer mod at indføre begrebet forældrefremmedgørelse i lovgivningen, da det risikerer at overskygge barnets perspektiv og svække beskyttelsen af børn i konfliktfyldte sager.
En børnesagkyndig undersøgelse fra marts 2023 vurderede, at begge forældre har de nødvendige kvaliteter til at være relevante forældre. Undersøgelsen fremhævede dog en diskrepans mellem moderens generelle funktionsniveau og hendes evne til at samarbejde med faderen og genetablere kontakten. Moderens handlinger blev vurderet til at have karakter af samværschikane, om end ikke tilsigtet. Det blev understreget, at det er essentielt for børnenes identitetsdannelse og udvikling, at kontakten til faderen genetableres, og at moderen har en vigtig opgave i at støtte dette. Faderen blev vurderet til at have gode evner for empati og mentalisering og fuldt ud i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde.
Faderen nedlagde påstand om at få den fulde forældremyndighed og bopæl over børnene alene, med en optrappende samværsordning mod en 7/7-ordning. Subsidiært ønskede han fælles forældremyndighed og bopæl hos moderen, men med den foreslåede samværsordning. Moderen nedlagde påstand om frifindelse og selvstændig påstand om, at bopælen skulle forblive hos hende, og at der for nærværende ikke skulle fastsættes samvær.

Denne sag omhandlede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær for tre fællesbørn mellem en Mor (sagsøger) og en F...
Læs mereDette lovforslag har til formål at styrke barnets ret til begge forældre og beskytte børn i familieretlige sager. Forsla...
Læs mere