Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Slagelse Kommune meddelte den 11. november 2022 en lovliggørende landzonetilladelse til et travbanespor på ejendommen [matr.nr.1], beliggende på adressen [adresse1]. Tilladelsen omhandlede den nordlige del af sporet, der strækker sig mellem [vejnavn2] og [vejnavn3]. En beboer i området indgav klage over denne afgørelse til Planklagenævnet. Kommunen havde tidligere vurderet, at en strækning mellem [vejnavn3] og [vejnavn1] ikke krævede landzonetilladelse, da den udgjorde kørsel på en eksisterende markvej. En anden lovliggørende landzonetilladelse for en strækning vest for [vejnavn1] var ikke påklaget.
Ejendommen er beliggende i landzone og er registreret som en landbrugsejendom på cirka 50,5 hektar. I kommuneplan 2021 for Slagelse Kommune er området udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde og ligger uden for kommuneplanens rammer. Travbanesporet er anlagt på privat landbrugsjord og anvendes til kørsel med hest og sulky. Sporet er konstrueret med en bund af sand i midten og stabilgrus i siderne. Kommunen blev opmærksom på sporet i forbindelse med en ansøgning om opsætning af skilte.
Slagelse Kommune begrundede sin afgørelse med, at travbanesporet ikke påvirker landskabsoplevelsen, forhindrer spredning af dyr og planter, og at arealet let kan geninddrages til dyrkning.
Der er desuden indgivet klage over kommunens afgørelse om forbud mod færdsel efter Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 3 vedrørende strækningen mellem [vejnavn3] og [vejnavn1]. Denne sag behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Slagelse Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til et travbanespor. Nævnet har vurderet, om forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, herunder spørgsmålet om, hvorvidt et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet har vurderet, om det etablerede travbanespor falder under den såkaldte bagatelgrænse for krav om landzonetilladelse. En bagatelgrænse gælder for bebyggelse eller aktiviteter af så begrænset omfang, at de ikke udløser krav om landzonetilladelse. Vurderingen afhænger af, om forholdet har betydning i forhold til landzonebestemmelsernes formål. Særligt for ændret anvendelse skal ændringen have en vis blivende karakter og være relevant i forhold til landzonereglerne. Tidligere praksis har vist, at stiforløb, etablering af indkørsel med stabilgrus eller interne driftsveje på landbrugsejendomme typisk ikke kræver landzonetilladelse.
Planklagenævnet finder, at det etablerede travbanespor, inklusive kørslen med hest og sulky, ikke kan anses for en anvendelsesændring, der er planlægningsmæssigt relevant i relation til landzonereglernes formål. Nævnet lægger vægt på, at der ikke er opført bebyggelse, og at der kun er udlagt sand og stabilgrus i et mindre omfang. På denne baggrund vurderer nævnet, at det anlagte travbanespor falder under bagatelgrænsen for, hvad der kræves landzonetilladelse til efter Planlovens § 35, stk. 1.
Planklagenævnet ophæver derfor Slagelse Kommunes afgørelse af 11. november 2022 om lovliggørende landzonetilladelse til travbanesporet på ejendommen [matr.nr.1]. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Køge Kommune meddelte den 2. september 2020 en lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane uden belysning på ejendommen A 1, Bjæverskov. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet af ansøgeren, som navnlig anførte, at der var tale om forskelsbehandling mellem naboejendomme.
Den aktuelle klagesag omhandlede en tidligere afgørelse fra Køge Kommune af 30. august 2018. Her gav kommunen lovliggørende landzonetilladelse til at anvende et maskinhus til privat hestestald og hestepension, men afslog lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane med lys efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede afslaget med, at belysningen ville påvirke landskabet i en grad, der ikke var afstemt med planlovens bestemmelser for det åbne land, og at kommunens administrationspraksis normalt ikke tillod belysning af ridebaner inden for skovbyggelinjen. Kommunen vurderede dog, at en ridebane uden lys ville kunne imødekommes.
En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Planklagenævnet stadfæstede den 18. marts 2020 kommunens afgørelse vedrørende hestestalden, men ophævede og hjemviste afgørelsen om ridebanen, da den ikke var tilstrækkeligt begrundet.
Klageren søgte herefter om lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane på 20 x 56 meter, placeret nord for ejendommens hal og ca. 50-60 cm under vejniveau. Ridebanen var udstyret med 10 lysstoflamper på 48 watt, opsat på hegn i ca. 1 meters højde over toplaget og afskærmet, så lyset kun lyste nedad. Ridebanen anvendes både privat og som led i ejendommens hestepension.
Køge Kommune gav den 2. september 2020 lovliggørende landzonetilladelse til ridebanen, men på vilkår om, at der ikke måtte anvendes lys omkring den. Kommunen begrundede dette med, at ejendommen har en synlig og markant placering i et velbevaret kulturmiljø og et område med landskabsinteresser. Belysning ville påvirke oplevelsen af landskabet, sløre karaktertrækkene og forringe udsynet til skoven, især i skumringen. Desuden vurderede kommunen, at belysning ville være uhensigtsmæssig i forhold til udpegningen som potentiel økologisk forbindelse, da det kunne forstyrre dyrelivet. Kommunen fandt det vanskeligt at håndhæve vilkår om tidsbegrænsning for belysning og vurderede, at belysningen ville udgøre en væsentlig nabogene og gene for forbipasserende.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse var udtryk for forskelsbehandling. Klageren henviste til naboejendommen A 2, hvor der den 22. april 2015 var givet lovliggørende landzonetilladelse til en kommerciel ridebane med en 8 meter høj lysmast med to lamper. Denne tilladelse var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 7. juni 2016. Klageren påpegede, at naboens lysmast lyste ind i skoven og over naboejendommens have, og at der var fastsat vilkår for tidsrummet for belysning. Klageren fremlagde beregninger, der viste lavere lyseffekt pr. m² på egen ridebane sammenlignet med naboens. Klageren havde forsøgt dialog med kommunen om afskærmende beplantning, men uden respons, og undrede sig over, at vejen var en afgørende faktor, når kommunen selv havde ryddet eksisterende beplantning mod vejen for ca. tre år siden.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om en lovliggørende landzonetilla...
Læs mereSagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbygg...
Læs mere