Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 127, Grøn struktur og boliger i Rønne Syd

Bornholms Regionskommune vedtog den 28. april 2022 endeligt lokalplan nr. 127, "Grøn struktur og boliger i Rønne Syd", med tilhørende miljørapport. En omboende klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen.

Klagepunkter

Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål:

• Om reglerne i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 om bilag IV-arter (flagermus) var overholdt.
• Om Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 minimumskrav til en miljøvurdering var opfyldt i forhold til § 3-beskyttet natur og 0-alternativet.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen havde overholdt Planlovens § 27, stk. 2.

Området og Plangrundlaget

Planområdet ligger i landzone i den sydlige udkant af Rønne, ca. 125 m fra kysten, og består primært af eksisterende landbrugsarealer. Lokalplanen muliggør etablering af et nyt boligområde med 18 matrikler til åben-lav bebyggelse. Formålet er at skabe et boligområde i balance med naturværdier og forbedre biodiversiteten. Planområdet er opdelt i tre delområder, hvoraf delområde 2 er udlagt til ubebygget naturareal, regnvandshåndtering samt veje og stier. Området på ca. 8,3 ha overføres fra landzone til byzone. En miljørapport blev udarbejdet i forbindelse med planvedtagelsen.

Klagerens Anførsler

Klageren anførte, at grundlaget for vurderingen af den økologiske funktionalitet for flagermus var ændret i den endeligt vedtagne lokalplan, da kravet om en minimumshøjde på 10 meter for poppelrækken var fjernet. Dette burde ifølge klageren have nødvendiggjort en ny høringsperiode, da det udgjorde en væsentlig ændring for en bilag IV-art. Klageren mente også, at lokalplanen burde indeholde et krav om handlepligt for at sikre bevarelse af rastepladser for flagermus.

Vedrørende miljøvurderingen mente klageren, at kommunen burde have foretaget en grundigere vurdering af områdets potentielle § 3-beskyttelse, da området var vokset ind i § 3-beskyttelsen som fersk eng og/eller overdrev. Klageren anførte desuden, at kommunen burde have foretaget en grundigere og objektiv vurdering af 0-alternativet, da mange havde foreslået, at planområdet burde beskyttes/fredes.

Endelig klagede klageren over, at kommunen efter høringsperioden havde foretaget en ændring i lokalplanens bestemmelser om højden på levende hegn, hvilket undgik offentlig høring og potentielt betød, at poppelrækken fjernes helt.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over hverken miljøvurderingen eller den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 127. Lokalplanen forbliver gældende.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan dog ikke tage stilling til, om en plans indhold er hensigtsmæssigt, eller om et naturområde opfylder betingelserne for § 3-beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens § 3. Afgørelser efter Miljøvurderingslovens § 48, stk. 1 kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til.

Påvirkning af Bilag IV-arter (Flagermus)

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at realisering af lokalplanen ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for flagermus, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at kommunens vurdering var baseret på konkrete flagermusundersøgelser, der viste, at poppelrækken sandsynligvis primært blev brugt til jagt- og fourageringsaktivitet, ikke som yngle- eller rasteområde.

Nævnet bemærkede, at fjernelsen af kravet om minimumshøjde for poppelrækken ikke ændrede vurderingen af den økologiske funktionalitet for flagermus. Lokalplanen fastsætter ikke handlepligt, jf. Planlovens § 18, og der er ikke hjemmel i Planlovens § 15, stk. 2 til at kræve yderligere flagermusundersøgelser i en lokalplan. Nævnet henviste desuden til, at Naturbeskyttelseslovens § 29 a skal iagttages ved eventuel fældning af træer for at beskytte yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

Kommunens Miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 minimumskrav til en miljørapport i forhold til § 3-beskyttet natur. Miljørapporten beskrev de naturmæssige forhold og den forventede indvirkning, herunder at arealet indeholder overdrevslignende naturtyper. Nævnet understregede, at miljøvurderingsloven ikke kræver, at en kommune udpeger eller registrerer nye § 3-områder i forbindelse med en miljøvurdering af en plan.

Vedrørende alternativer fandt nævnet, at beskrivelsen og vurderingen af 0-alternativet var i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen under de konkrete omstændigheder var forpligtet til at undersøge andre alternativer end 0-alternativet, da der kun er krav om at beskrive rimelige/realistiske alternativer.

Ændringer af Lokalplanen ved Endelig Vedtagelse

Planklagenævnet vurderede, at ændringen i lokalplanens bestemmelse om minimumshøjde for levende hegn ikke var så omfattende, at der reelt var tale om et helt nyt planforslag, jf. Planlovens § 27, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens hovedindhold var uændret, og at poppelrækken fortsat skulle bevares som en del af den grønne struktur. Ændringen skyldtes hensynet til sikkerhed og menneskers sundhed.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold.