Afvisning af klage over etableringstilladelse til Aflandshage Vindmøllepark på grund af manglende klageberettigelse

Sagen omhandler en klage fra Foreningen Bøgeskov Havn over Energistyrelsens tilladelse til HOFOR Vind A/S til at etablere Aflandshage Vindmøllepark. Tilladelsen blev meddelt i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og er baseret på en omfattende miljøkonsekvensrapport og flere høringer.

Klagers argumenter for klageberettigelse

Foreningen Bøgeskov Havn anførte, at den var klageberettiget, da den varetager væsentlige rekreative interesser for et bredt publikum, herunder sejlere, fiskere og turister. Foreningen argumenterede for, at vindmølleparken ville have en betydelig negativ indflydelse på disse interesser gennem:

• Visuel og støjmæssig gene: De 220 meter høje møller, placeret 8 km fra havnen, ville ødelægge havnens naturskønne og fredelige karakter.
• Forringede sejlforhold: Møllerne ville komplicere sejladsen til og fra havnen, hvilket kunne føre til færre gæstesejlere.
• Økonomiske konsekvenser: En nedgang i gæsteanløb ville true havnens økonomi og i værste fald føre til lukning. Dette ville have store konsekvenser for foreningens 50 medlemmer, som ejer en bådplads og potentielt ville miste den.

Foreningen hævdede, at disse forhold udgjorde en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald for både foreningen og dens medlemmer.

Energiklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da Foreningen Bøgeskov Havn ikke blev anset for at være klageberettiget. Nævnet vurderede klageberettigelsen ud fra to bestemmelser i lov om fremme af vedvarende energi.

Vurdering efter § 67, stk. 2

Energiklagenævnet fandt, at foreningen ikke opfyldte betingelserne i Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse kan foreninger klage, hvis deres hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller hvis de varetager væsentlige rekreative interesser. Nævnet konkluderede, at foreningens primære formål ifølge vedtægterne er at eje og drive Bøgeskov Havn. Varetagelsen af rekreative interesser blev anset for at være en afledt effekt af driften og ikke et hovedformål.

Vurdering efter § 67, stk. 1

Nævnet vurderede herefter, om foreningen var klageberettiget efter Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1, som giver klageret til enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. For en forening kræver dette, at hvert enkelt medlem har en sådan interesse.

Energiklagenævnet fandt, at dette krav ikke var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at etableringen af vindmølleparken berører en stor og ubestemt kreds af personer, herunder andre foreninger og erhvervsdrivende i området. Denne brede påvirkning betyder, at interessen for de enkelte medlemmer af foreningen ikke er tilstrækkelig individuel og intens til at overstige væsentlighedstærsklen. Medlemmerne blev ikke anset for at være mere berørt end andre brugere af området.

På denne baggrund afviste Energiklagenævnet sagen.