Tinglysningsloven § 19

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, kan registreres som en selvstændig fast ejendom i forhold til den grund, som bygningen er beliggende på. I sådanne tilfælde får bygningen sit eget bygningsblad i tinglysningssystemet med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse situationer i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Efter tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder det samme for bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Den foreslåede ændring af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at den gældende bestemmelses henvisning til forstranden udgår. Det samme gælder et led i bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at de omhandlede bygninger skal være opført, uden at der er sket nogen opfyldning. Herudover indebærer den foreslåede ændring, at der tilføjes en henvisning til Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Med de led, der udgår, vil bestemmelsen blive mindre kompleks. Der er ikke herved tilsigtet ændringer af gældende ret. Forstranden er en del af søterritoriet, og som led i en modernisering af bestemmelsen vurderes det derfor, at der ikke er behov for en selvstændig henvisning hertil. Som led i en modernisering vurderes det heller ikke at være nødvendigt at bibeholde det rent forklarende led om, at opførelsen skal være sket uden opfyldning, da dette ikke har selvstændig betydning. Opfyldning indebærer således normalt dannelse af fast ejendom i tinglysningslovens forstand i form af landarealer.

Tilføjelsen af Danmarks eksklusive økonomiske zone vil sikre klarhed i tinglysningslovens samspil med anden lovgivning, der forudsætter eller skaber rammer for tinglysning af rettigheder over bygninger opført i zonen.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt ., oprettes og ændres bygningsblade efter anmodning fra Geodatastyrelsen. Dette vil indebære, at bygningsejere og andre rettighedshavere, der ønsker oprettelse eller ændring af bygningsblade, fremover vil skulle rette henvendelse til Geodatastyrelsen, som herefter vil anmode Tinglysningsretten om oprettelsen eller ændringen. Geodatastyrelsen underretter ligeledes retten, hvis et BFE-nummer udgår.

Ændringen skal ses som led i nye sagsgange, som følger med den foreslåede opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen, hvorefter Geodatastyrelsen står for identifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, mens Tinglysningsretten forestår prøvelsen af de tinglysningsmæssige forhold, herunder hvorvidt der er tale om en bygning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder over den.

En »ændring« af bygningsblade kan bl.a. blive relevant, hvor en ejer ønsker at udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade, jf. den forslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres, forinden der første gang tinglyses en rettighed på et ejendomsblad (bygningsblad), og at Tinglysningsretten som grundlag herfor kan forlange en erklæring af en landinspektør med beskikkelse.

Justitsministeren kan i medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres i tingbogen senest samtidig med tinglysning af den første rettighed over en bygning på fremmed grund.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, skal der, hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, gøres henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, kan bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad. Endvidere vil bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, kunne udskilles fra dette.

Den foreslåede ordning vil for det første indebære, at flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne noteres samlet i matriklen med ét ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer) og registreres på ét bygningsblad i tingbogen, der omfatter flere bygninger. Registreringen på samme bygningsblad vil kunne ske i forbindelse med oprettelse af bygningsblade, førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade.

Den fælles registrering af flere bygninger på ét bygningsblad vil kunne ske allerede i forbindelse med »oprettelsen« af et nyt bygningsblad for bygninger, der ikke i forvejen er registreret på noget bygningsblad.

En fælles registrering vil også kunne opnås ved en »førstegangsregistrering« af en bygning på et eksisterende bygningsblad. En førstegangsregistrering vil udgøre et alternativ til en sammenlægning, jf. nedenfor, og omfatte den situation, hvor en bygning uden bygningsblad, f.eks. en nyopført tilbygning, ønskes registreret på et eksisterende bygningsblad (hvorpå der allerede er registreret en eller flere bygninger) uden at der forinden oprettes et særskilt bygningsblad for den.

Endvidere vil den fælles registrering kunne ske ved en »sammenlægning« af bygningsblade, hvorpå der i forvejen er registreret en eller flere bygninger. Ved en sammenlægning udvælges et eller flere bygningsblade, hvor samtlige bygninger, der er registreret herpå, i stedet registreres på et eller flere andre bygningsblade.

Endelig vil en fælles registrering kunne opnås ved »overførsel« af en af flere bygninger fra et bygningsblad til et andet eksisterende bygningsblad.

Herudover vil det være muligt at anmode om, at bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, »udskilles« fra dette og i stedet registreres på et nyoprettet bygningsblad. Der vil kunne vælges mellem udskillelse af en eller flere bygninger, og det nyoprettede bygningsblad vil således fra oprettelsen kunne omfatte enten en enkelt bygning eller flere bygninger.

Det vil f.eks. kunne være relevant at samle flere bygninger på ét bygningsblad i tingbogen, når en samlet aktivitet udøves via flere bygninger på samme grund, og bygningerne ønskes belånt samlet og dermed ens behæftet.

Der vil således ved udnyttelse af de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade være mulighed for at begrænse antallet af oprettede nye bygningsblade i tingbogen, når en ejer har flere bygninger på samme fremmed grund, herunder om- eller tilbygger disse.

Den foreslåede ordning vil for det andet indebære, at en ejer fortsat vil kunne vælge at lade bygninger notere enkeltvis hos Geodatastyrelsen, hvor hver bygning får sit eget ejendomsidentifikationsnummer og registreres på eget bygningsblad i tingbogen.

En ejer vil f.eks. kunne have et ønske om at lade bygninger registrere enkeltvis, hvis der skal kunne tinglyses rettigheder over hver bygning særskilt, herunder ved særskilt belåning af hver bygning.

Ordningen vil for det tredje indebære, som det også fremgår af ovenstående, at en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne vælge at registrere nogle bygninger samlet på ét bygningsblad og nogle på særskilte bygningsblade.

Efter forslaget vil en ejer have fleksibilitet i forhold til muligheden for at registrere bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situationen må anses for mest hensigtsmæssigt, bl.a. i finansieringsøjemed.

Henvendelser om oprettelse eller ændring af bygningsblade, herunder bl.a. registrering af bygninger på samme eller særskilte bygningsblade, vil skulle rettes til Geodatastyrelsen, der med en registreringsmeddelelse anmoder Tinglysningsretten herom, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis ejeren af flere bygninger på en fremmed grund efter den foreslåede bestemmelse anmoder om, at bygningerne registreres på samme bygningsblad, eller at der sker udskillelse af bygninger fra bygningsblade, vil registreringen ske efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22. Registreringen vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, hvorefter der bl.a. ved ændring af bygningsblade, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, også skal ske stedfæstelse af bygningers placering på grunden ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt. , vil bygningsblade blive nedlagt, og eventuelle tinglyste rettigheder overført til grundens ejendomsblad, hvis en bygning og en grund får samme ejer.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der opstår sammenfald mellem bygningens og grundens ejer. Den gældende praksis lovfæstes således med den foreslåede bestemmelse for så vidt angår nedlæggelsen.

Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil Tinglysningsretten skulle godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22.

Efter 2. pkt. underretter Tinglysningsretten Geodatastyrelsen om nedlæggelsen af bygningsbladet.

Ved underretningen sikres, at styrelsen, der med lovforslaget får ansvaret for identifikation og stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, vil kunne lade nedlæggelsen indgå i sine systemer.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, om henvisning mellem ejendomsblade, ikke foreslås videreført, idet dette følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog og således i dag sker automatisk i tinglysningssystemet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, skal bygninger på fremmed grund være noteret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad. Er det første gang, der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller ønskes bygningsbladet ændret, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, er tinglysning endvidere betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere oplysninger om BFE-nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at bygningen er noteret hos Geodatastyrelsen. Notering vil ske i matriklen. Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være noteret hos Geodatastyrelsen, indebærer, at der fremover som udgangspunkt kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund, hvis denne ligger på et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen. Det gælder dog ikke bygninger på udskilte offentlige vejarealer m.v.

Første gang der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller når der ønskes ændring af bygningsbladet, vil tinglysning endvidere være betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse. At kravet vil gælde, forinden der »første gang« kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad, indebærer, at bygninger på eksisterende bygningsblade, hvorpå der allerede er tinglyst en eller flere rettigheder, ikke vil blive omfattet af kravet om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse som betingelse for tinglysning af nye rettigheder. Kravet vil derimod gælde, også for bygninger på eksisterende bygningsblade, hvis bygningsblade ønskes »ændret« efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2. Det vil sige, hvis en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund ønsker at udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade (førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade).

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger på fremmed grund.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten skulle påse, at bygningen er noteret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne notering og stedfæstelse af bygningen i regi af Geodatastyrelsen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 10 og 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der sker en notering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen. Et andet eksempel kunne være, at Tinglysningsretten konstaterer et ejersammenfald i forhold til grunden.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 5, skal en bygning, der er opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, forinden tinglysning af en rettighed på et bygningsblad, være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer (BFE-nummer), og bygningens placering skal være stedfæstet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, om indsættelsen af en ny bestemmelse i udstykningslovens § 45 a, hvorefter Geodatastyrelsen også får til opgave at registrere bygninger opført på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Sådanne bygninger kan ikke noteres i matriklen, da de ikke ligger på land, men skal indføres i nyt register herfor, som Geodatastyrelsen vil oprette og administrere. Udtrykket »registrering« anvendes på dette sted alene for at tilpasse sprogbrugen i forhold til den nævnte bestemmelse i udstykningslovens § 45 a.

Forslaget er således et element i, at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles hos Geodatastyrelsen. Ejendomsidentifikation og -registrering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere om BFE-nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Det er – ligesom for den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4 om bygninger på fremmed grund – ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Når et dokument vedrørende en bygning opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten – i lighed med, hvad der gælder for bygninger på fremmed grund, jf. ovenfor – skulle påse, at bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne registrering og stedfæstelse af bygningen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og § 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der sker en registrering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, kan registreres som en selvstændig fast ejendom i forhold til den grund, som bygningen er beliggende på. I sådanne tilfælde får bygningen sit eget bygningsblad i tinglysningssystemet med fornøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse situationer i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom. Efter tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder det samme for bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Den foreslåede ændring af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at den gældende bestemmelses henvisning til forstranden udgår. Det samme gælder et led i bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at de omhandlede bygninger skal være opført, uden at der er sket nogen opfyldning. Herudover indebærer den foreslåede ændring, at der tilføjes en henvisning til Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Med de led, der udgår, vil bestemmelsen blive mindre kompleks. Der er ikke herved tilsigtet ændringer af gældende ret. Forstranden er en del af søterritoriet, og som led i en modernisering af bestemmelsen vurderes det derfor, at der ikke er behov for en selvstændig henvisning hertil. Som led i en modernisering vurderes det heller ikke at være nødvendigt at bibeholde det rent forklarende led om, at opførelsen skal være sket uden opfyldning, da dette ikke har selvstændig betydning. Opfyldning indebærer således normalt dannelse af fast ejendom i tinglysningslovens forstand i form af landarealer.

Tilføjelsen af Danmarks eksklusive økonomiske zone vil sikre klarhed i tinglysningslovens samspil med anden lovgivning, der forudsætter eller skaber rammer for tinglysning af rettigheder over bygninger opført i zonen.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt ., oprettes og ændres bygningsblade efter anmodning fra Geodatastyrelsen. Dette vil indebære, at bygningsejere og andre rettighedshavere, der ønsker oprettelse eller ændring af bygningsblade, fremover vil skulle rette henvendelse til Geodatastyrelsen, som herefter vil anmode Tinglysningsretten om oprettelsen eller ændringen. Geodatastyrelsen underretter ligeledes retten, hvis et BFE-nummer udgår.

Ændringen skal ses som led i nye sagsgange, som følger med den foreslåede opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen, hvorefter Geodatastyrelsen står for identifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, mens Tinglysningsretten forestår prøvelsen af de tinglysningsmæssige forhold, herunder hvorvidt der er tale om en bygning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder over den.

En »ændring« af bygningsblade kan bl.a. blive relevant, hvor en ejer ønsker at udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade, jf. den forslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres, forinden der første gang tinglyses en rettighed på et ejendomsblad (bygningsblad), og at Tinglysningsretten som grundlag herfor kan forlange en erklæring af en landinspektør med beskikkelse.

Justitsministeren kan i medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygninger. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres i tingbogen senest samtidig med tinglysning af den første rettighed over en bygning på fremmed grund.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, skal der, hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, gøres henvisning fra det ene ejendomsblad til det andet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, kan bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, registreres på samme bygningsblad. Endvidere vil bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, kunne udskilles fra dette.

Den foreslåede ordning vil for det første indebære, at flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne noteres samlet i matriklen med ét ejendomsidentifikationsnummer (BFE-nummer) og registreres på ét bygningsblad i tingbogen, der omfatter flere bygninger. Registreringen på samme bygningsblad vil kunne ske i forbindelse med oprettelse af bygningsblade, førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade.

Den fælles registrering af flere bygninger på ét bygningsblad vil kunne ske allerede i forbindelse med »oprettelsen« af et nyt bygningsblad for bygninger, der ikke i forvejen er registreret på noget bygningsblad.

En fælles registrering vil også kunne opnås ved en »førstegangsregistrering« af en bygning på et eksisterende bygningsblad. En førstegangsregistrering vil udgøre et alternativ til en sammenlægning, jf. nedenfor, og omfatte den situation, hvor en bygning uden bygningsblad, f.eks. en nyopført tilbygning, ønskes registreret på et eksisterende bygningsblad (hvorpå der allerede er registreret en eller flere bygninger) uden at der forinden oprettes et særskilt bygningsblad for den.

Endvidere vil den fælles registrering kunne ske ved en »sammenlægning« af bygningsblade, hvorpå der i forvejen er registreret en eller flere bygninger. Ved en sammenlægning udvælges et eller flere bygningsblade, hvor samtlige bygninger, der er registreret herpå, i stedet registreres på et eller flere andre bygningsblade.

Endelig vil en fælles registrering kunne opnås ved »overførsel« af en af flere bygninger fra et bygningsblad til et andet eksisterende bygningsblad.

Herudover vil det være muligt at anmode om, at bygninger, der er registreret på samme bygningsblad, »udskilles« fra dette og i stedet registreres på et nyoprettet bygningsblad. Der vil kunne vælges mellem udskillelse af en eller flere bygninger, og det nyoprettede bygningsblad vil således fra oprettelsen kunne omfatte enten en enkelt bygning eller flere bygninger.

Det vil f.eks. kunne være relevant at samle flere bygninger på ét bygningsblad i tingbogen, når en samlet aktivitet udøves via flere bygninger på samme grund, og bygningerne ønskes belånt samlet og dermed ens behæftet.

Der vil således ved udnyttelse af de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade være mulighed for at begrænse antallet af oprettede nye bygningsblade i tingbogen, når en ejer har flere bygninger på samme fremmed grund, herunder om- eller tilbygger disse.

Den foreslåede ordning vil for det andet indebære, at en ejer fortsat vil kunne vælge at lade bygninger notere enkeltvis hos Geodatastyrelsen, hvor hver bygning får sit eget ejendomsidentifikationsnummer og registreres på eget bygningsblad i tingbogen.

En ejer vil f.eks. kunne have et ønske om at lade bygninger registrere enkeltvis, hvis der skal kunne tinglyses rettigheder over hver bygning særskilt, herunder ved særskilt belåning af hver bygning.

Ordningen vil for det tredje indebære, som det også fremgår af ovenstående, at en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne vælge at registrere nogle bygninger samlet på ét bygningsblad og nogle på særskilte bygningsblade.

Efter forslaget vil en ejer have fleksibilitet i forhold til muligheden for at registrere bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situationen må anses for mest hensigtsmæssigt, bl.a. i finansieringsøjemed.

Henvendelser om oprettelse eller ændring af bygningsblade, herunder bl.a. registrering af bygninger på samme eller særskilte bygningsblade, vil skulle rettes til Geodatastyrelsen, der med en registreringsmeddelelse anmoder Tinglysningsretten herom, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis ejeren af flere bygninger på en fremmed grund efter den foreslåede bestemmelse anmoder om, at bygningerne registreres på samme bygningsblad, eller at der sker udskillelse af bygninger fra bygningsblade, vil registreringen ske efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22. Registreringen vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, hvorefter der bl.a. ved ændring af bygningsblade, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, også skal ske stedfæstelse af bygningers placering på grunden ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, 1. pkt. , vil bygningsblade blive nedlagt, og eventuelle tinglyste rettigheder overført til grundens ejendomsblad, hvis en bygning og en grund får samme ejer.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der opstår sammenfald mellem bygningens og grundens ejer. Den gældende praksis lovfæstes således med den foreslåede bestemmelse for så vidt angår nedlæggelsen.

Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil Tinglysningsretten skulle godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22.

Efter 2. pkt. underretter Tinglysningsretten Geodatastyrelsen om nedlæggelsen af bygningsbladet.

Ved underretningen sikres, at styrelsen, der med lovforslaget får ansvaret for identifikation og stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, vil kunne lade nedlæggelsen indgå i sine systemer.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, om henvisning mellem ejendomsblade, ikke foreslås videreført, idet dette følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog og således i dag sker automatisk i tinglysningssystemet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4, skal bygninger på fremmed grund være noteret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer, forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad. Er det første gang, der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller ønskes bygningsbladet ændret, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, er tinglysning endvidere betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere oplysninger om BFE-nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at bygningen er noteret hos Geodatastyrelsen. Notering vil ske i matriklen. Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være noteret hos Geodatastyrelsen, indebærer, at der fremover som udgangspunkt kun kan tinglyses rettigheder over en bygning på fremmed grund, hvis denne ligger på et matrikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens regler herom, førend der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen. Det gælder dog ikke bygninger på udskilte offentlige vejarealer m.v.

Første gang der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller når der ønskes ændring af bygningsbladet, vil tinglysning endvidere være betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse. At kravet vil gælde, forinden der »første gang« kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad, indebærer, at bygninger på eksisterende bygningsblade, hvorpå der allerede er tinglyst en eller flere rettigheder, ikke vil blive omfattet af kravet om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse som betingelse for tinglysning af nye rettigheder. Kravet vil derimod gælde, også for bygninger på eksisterende bygningsblade, hvis bygningsblade ønskes »ændret« efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2. Det vil sige, hvis en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund ønsker at udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på bygningsblade (førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade).

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger på fremmed grund.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten skulle påse, at bygningen er noteret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne notering og stedfæstelse af bygningen i regi af Geodatastyrelsen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 10 og 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der sker en notering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen. Et andet eksempel kunne være, at Tinglysningsretten konstaterer et ejersammenfald i forhold til grunden.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 5, skal en bygning, der er opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone, forinden tinglysning af en rettighed på et bygningsblad, være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer (BFE-nummer), og bygningens placering skal være stedfæstet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, om indsættelsen af en ny bestemmelse i udstykningslovens § 45 a, hvorefter Geodatastyrelsen også får til opgave at registrere bygninger opført på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Sådanne bygninger kan ikke noteres i matriklen, da de ikke ligger på land, men skal indføres i nyt register herfor, som Geodatastyrelsen vil oprette og administrere. Udtrykket »registrering« anvendes på dette sted alene for at tilpasse sprogbrugen i forhold til den nævnte bestemmelse i udstykningslovens § 45 a.

Forslaget er således et element i, at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles hos Geodatastyrelsen. Ejendomsidentifikation og -registrering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere om BFE-nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Det er – ligesom for den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4 om bygninger på fremmed grund – ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning, eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Når et dokument vedrørende en bygning opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone anmeldes til tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysningsretten – i lighed med, hvad der gælder for bygninger på fremmed grund, jf. ovenfor – skulle påse, at bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Tinglysningsretten skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige, at der sker den fornødne registrering og stedfæstelse af bygningen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og § 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der sker en registrering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i personbogen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.