Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Vesthimmerlands Kommune traf den 6. april 2022 afgørelse om, at udbygning af en eksisterende støjvold omkring en skydebane på ejendommen [adresse1] ikke krævede en ny landzonetilladelse. Denne afgørelse blev truffet i forbindelse med en miljøgodkendelse, hvor kommunen vurderede, at udvidelsen af støjvolden var omfattet af en eksisterende landzonetilladelse fra 1991.
Ejendommen, der er 3,9 ha, ligger i landzone og har siden 1990 været anvendt som skydecenter med en omkransende støjvold. Området er udpeget som støjbelastet areal og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Vesthimmerlands Kommune og er omfattet af kommuneplanramme 210.R.1, der udlægger området til rekreativt område og støjende fritidsanlæg.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 2.13-F2.01, Område for nyt skydecenter i Engelstrup, vedtaget i 1990. Lokalplanens § 8.3 fastsætter, at der i nødvendigt omfang må etableres støj- og sikkerhedsvolde omkring skydebanerne, og at planer for placering og udformning af voldene skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Lokalplanen indeholder ikke bonusvirkning for etablering af støjvolden.
I 1991 blev der givet en landzonetilladelse til skydebanen og den oprindelige støjvold. I forbindelse med den ansøgte udvidelse af støjvolden, som delvist skulle ske med forurenet jord, vurderede kommunen i april 2022, at udvidelsen kunne indeholdes i den gældende landzonetilladelse fra 1991.
Sekretariatet for Planklagenævnet forsøgte at indhente den oprindelige landzonetilladelse fra 1991 fra Vesthimmerlands Kommune, men kommunen oplyste, at tilladelsen ikke forelå og ikke kunne fremskaffes. En nabo klagede over kommunens afgørelse, og Planklagenævnet har i sin behandling af sagen fokuseret på, om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse i henhold til officialprincippet.
Planklagenævnet har behandlet sagen og vurderet, om Vesthimmerlands Kommune havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse i henhold til officialprincippet.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et bestemt forhold kræver landzonetilladelse.
Planklagenævnet understreger, at kommunen ved behandlingen af sager om landzonetilladelse skal overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder officialprincippet. Dette princip indebærer, at kommunen selv skal fremskaffe de nødvendige oplysninger for at sikre et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen.
I den konkrete sag har kommunen vurderet, at udbygningen af støjvolden var omfattet af den gældende landzonetilladelse fra 1991. Imidlertid har kommunen oplyst, at denne oprindelige landzonetilladelse ikke forelå og ikke kunne fremskaffes. På denne baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen handlede i strid med officialprincippet, da den ikke havde det fornødne grundlag til at vurdere, om det ansøgte krævede en ny landzonetilladelse.
Planklagenævnet fandt, at den manglende dokumentation udgjorde en væsentlig retlig mangel, som medførte, at afgørelsen var ugyldig. Nævnet ophævede derfor Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 6. april 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Da sagen blev ophævet og hjemvist, har nævnet ikke taget stilling til de øvrige klagepunkter.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
MiljoestyrelsenNy vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
Kystdirektoratet
Holbæk Kommune afslog den 23. marts 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af en støjvold på ejendommen [A1], 4390 Vipperød. Ansøgeren klagede efterfølgende over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Ejendommen er beliggende i landzone og er i kommuneplan 2021 for Holbæk Kommune udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og kirkeomgivelse for Arnakke Kirke. Området ligger desuden inden for kystnærhedszonen, cirka 920 meter fra kysten. Kommuneplanens retningslinje 6.1.1 angiver, at særligt værdifulde landbrugsområder i videst muligt omfang skal friholdes for aktiviteter, der ikke understøtter jordbrugserhvervet, og at arealforbruget skal begrænses mest muligt ved inddragelse til ikke-jordbrugsmæssige formål.
Den ansøgte støjvold var planlagt til at være cirka 380 meter lang og mellem 11-14 meter høj. Formålet med volden var at mindske støjgener fra Holbækmotorvejen, hvor det eksisterende støjniveau ligger mellem 63-68 dB, hvilket overstiger den vejledende grænse på 58 dB. Volden var tænkt udformet med varierende højde, hældning og voldkrone for at opnå et mere organisk udtryk, der skulle indpasses i det omkringliggende terræn.
By-, Land- og Kirkeministeriet har besluttet at igangsætte en revision af Roskilde Lufthavns støjzoner. Med revisionen vil der blive åbnet for nye byudviklingsmuligheder hos de omkringliggende kommuner til Roskilde Lufthavn.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
Holbæk Kommune begrundede sit afslag med, at den ansøgte støjvold ville fremstå markant og dominerende i det omkringliggende landskab og udgøre et unaturligt og kunstigt landskabselement. Kommunen vurderede, at støjvolden ikke var i overensstemmelse med de landskabelige hensyn, der varetages med landzonebestemmelserne. Det blev desuden fremhævet, at støjvolden alene ville mindske støjgener for én enkelt ejendom, hvilket ikke blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde en landzonetilladelse, henset til den negative effekt på landskabet. Kommunen lagde også vægt på, at en tilladelse kunne skabe uønsket præcedens for lignende sager ved ejendomme i det åbne land, der ligger ud til større trafikanlæg.
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes landzonetilladelse til en tidsbegrænset etablering ...
Læs mere