Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afvisning af klage fra Grundejerforeningen Lemgaarden vedrørende lovliggørende dispensation til træterrasser og overdækning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Stevns Kommune meddelte den 7. november 2022 en lovliggørende dispensation til opførelse af tre træterrasser og en overdækning på en ejendom beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ejendommen, der har matrikelnummer [matr.nr.1] og adresse [adresse1], ligger i et fuldt udbygget sommerhusområde omfattet af lokalplan nr. 5-03.

Kommunens vurdering af anlæggene

Kommunen vurderede, at anlæggene ikke forringede udsynet til eller fra fortidsmindet, en rundhøj fra oldtiden (fredningsnr.: 3528:19). De bemærkede, at anlæggene ikke var etableret højere end niveau med omgivelserne mod syd og fremstod diskrete. Området er i forvejen bebygget inden for beskyttelseslinjen, bortset fra mod nordvest, hvor fortidsmindet delvist kan anes fra offentligt tilgængeligt areal. Dispensationen blev meddelt i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Grundejerforeningen Lemgaarden påklagede kommunens afgørelse den 28. november 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at afgørelsen ikke var sagligt begrundet i fortidsmindets historik eller særlige forhold, men alene var udtryk for et subjektivt skøn. Det blev fremhævet, at terrassebyggerierne udgjorde et markant brud på fortidsmindebeskyttelseslinjen, og at der var alternative placeringsmuligheder på ejendommen.

Klager gjorde desuden gældende, at landsretten havde fastslået foreningens påtaleberettigelse i medfør af en deklaration af 1. maj 1960, som indeholder bestemmelser, der ikke er reguleret af lokalplanen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Stevns Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til tre træterrasser og en overdækning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Klageberettigelse for lokale foreninger

Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. Det fremgår heraf, at lokale foreninger kan være klageberettigede, hvis de har en væsentlig interesse i afgørelsen, og denne interesse er værnet efter naturbeskyttelsesloven. En ”væsentlig interesse” forudsætter, at foreningen er berørt i en kvalificeret grad, og at dens vedtægter udtrykkeligt varetager hensyn beskyttet af loven. Generelt formulerede formål er normalt ikke tilstrækkelige.

Nævnets vurdering af Grundejerforeningen Lemgaardens klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Grundejerforeningen Lemgaarden ikke var omfattet af . Nævnet lagde vægt på, at foreningens vedtægtsmæssige formål ikke udtrykkeligt var relateret til forhold beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Foreningen blev anset for at have karakter af en sædvanlig grundejerforening, hvis primære formål er at varetage medlemmernes interesser i relation til foreningens ejendomme, herunder strandarealer. Nabohensyn og -interesser er ikke beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Klagerens anbringende om påtaleberettigelse i forhold til en deklaration kunne ikke føre til en anden vurdering af klageberettigelsen.