Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Ærø Kommune afviste den 1. november 2022 en anmodning om aktindsigt i en sag vedrørende påbud om ibrugtagning af boliger til helårsbeboelse på tre ejendomme i Ærøskøbing. Afslaget blev begrundet med, at sagen faldt ind under strafferetsplejen, og at dokumenterne derfor kunne undtages fra aktindsigt. Kommunen fandt heller ikke grundlag for meroffentlighed.
Sagen omhandlede påbud, som Ærø Kommune udstedte den 11. oktober 1985 til ejerne af ejendommene på [adresse1], [adresse2] og [adresse3]. Påbuddene krævede, at boligerne skulle tages i brug som helårsboliger, da de blev anvendt ulovligt som sommerhuse. Dette var i strid med § 3 i lokalplan nr. 9-9 for den gamle del af Ærøskøbing By. Kommunen politianmeldte efterfølgende ejerne for manglende efterlevelse af påbuddene i henhold til den daværende Kommuneplanlovens § 54. Planstyrelsen blev involveret i sagen i 1988, da politiet anmodede om en udtalelse, som Planstyrelsen besvarede den 2. september 1988.
Klageren anmodede den 26. oktober 2022 om aktindsigt i den sag, hvor den daværende Ærøskøbing Kommune havde krævet folkeregistertilmelding af husejere i slutningen af 1980'erne. Klageren henviste specifikt til en skrivelse fra Miljøministeriet, Planstyrelsen, dateret med indgangsstempel den 5. september 1988, med journalnummer P 4334/7/22-14.
Ærø Kommune afslog aktindsigten med henvisning til Offentlighedslovens § 19, stk. 1, da oplysningerne indgik i en sag inden for strafferetsplejen. Kommunen fandt heller ikke grundlag for at udlevere oplysningerne efter princippet om meroffentlighed, jf. Offentlighedslovens § 14, stk. 2. Klagen blev indbragt for Planklagenævnet, hvor klageren præciserede, at anmodningen alene vedrørte Planstyrelsens skrivelse af 2. september 1988.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da den vedrørte en sag om påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold i henhold til en lokalplan, hvilket falder under nævnets kompetence i henhold til Planlovens § 58. Nævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen, og at anmodningen derfor skulle behandles efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. Planklagenævnet fandt, at de anmodede oplysninger udgjorde miljøoplysninger i henhold til Miljøoplysningslovens § 3, nr. 1, jf. nr. 3, da et påbud om anvendelsesændring af en bolig fra fritidsbolig til helårsbeboelse kan påvirke miljøelementer som jord, landskaber og naturområder. Kommunens afgørelse efter (2013-udgaven) i stedet for (1985-udgaven) blev anset for en retlig mangel, men ikke en væsentlig mangel, da det ikke ville ændre vurderingen af aktindsigt.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Ærø Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt. Kommunens afgørelse blev dermed opretholdt.
Planklagenævnet vurderede, at Planstyrelsens skrivelse af 2. september 1988 indgik i en sag om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser. Dokumentet kunne derfor undtages fra aktindsigt i henhold til Offentlighedslovens § 2, stk. 1, 1. pkt. (1985-udgaven), som svarer til Offentlighedslovens § 19, stk. 1 (2013-udgaven). Nævnet lagde vægt på, at skrivelsen var adresseret til politimesteren og indhentet efter kommunens politianmeldelse af ejerne for overtrædelse af den daværende Kommuneplanlovens § 54, som er videreført i Planlovens § 51.
Selvom Ærø Kommune behandlede anmodningen efter Offentlighedsloven (2013-udgaven) og ikke Miljøoplysningsloven (1985-udgaven), fandt Planklagenævnet, at dette ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel. Dette skyldes, at undtagelsesbestemmelserne i de to love er ensartede for sager inden for strafferetsplejen, og resultatet af aktindsigtsvurderingen ville have været det samme.
Planklagenævnet bemærkede, at meroffentlighedsprincippet i Offentlighedslovens § 14, stk. 2 (2013-udgaven) finder anvendelse på sager inden for strafferetsplejen, i modsætning til Offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. (1985-udgaven). Nævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke kunne meddeles aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet. Dette blev begrundet med hensynet til beskyttelsen af enkeltpersoners forhold og deres tungtvejende interesse i, at oplysningerne ikke udleveres.
Udlændinge- og IntegrationsministerietMål- og resultatplanen beskriver Hjemrejsestyrelsens faglige og finansielle forventninger til 2023, herunder væsentlige forhold der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter og fremtidige indsats.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojektet Blåhøj Øst. Klageren, der er nabo til det planlagte vindmølleprojekt, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige sagsdokumenter, idet klageren mente ikke at have modtaget alt relevant materiale i 2021, på trods af en tidligere fuld aktindsigt i 2020. Kommunen identificerede sagen som vedrørende kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan nr. 314 for vindmølleprojektet og gav delvis aktindsigt, idet visse dokumenter blev undtaget eller ekstraheret på grund af følsomme personoplysninger. Kommunen vurderede desuden, at klageren ikke havde partsstatus i sagen.
Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg. Nævnet fastslog, at det var kompetent til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter, da sagen vedrørte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg.
Mål- og resultatplanen giver en kortfattet beskrivelse af Hjemrejsestyrelsens faglige og finansielle forventninger til år 2022, herunder væsentlige forhold, der forventes at påvirke Hjemrejsestyrelsens aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år.
Syv kommuner har modtaget påbud fra Forsyningstilsynet efter manglende indsendelse af lovpligtige revisorerklæringer vedrørende deres energivirksomheder.
Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.
Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.
Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.
Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:
Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.
Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gladsaxe Kommunes afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse a...
Læs mere