Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i sag om helårsbeboelse i Skovshoved Havn

Planklagenævnet forstod klagen som værende rettet mod manglende aktindsigt i pensionssagen samt manglende aktindsigt i sager om dispensation fra lokalplanen til helårsbeboelse i havnen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse af 10. maj 2022 om aktindsigt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klager over aktindsigt i sager, der vedrører afgørelser efter planloven eller anden lovgivning under nævnets kompetence. Dette følger af Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1, og Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Da anmodningen om aktindsigt omfattede dispensationer fra lokalplanen til helårsbeboelse i husbåde, fandt nævnet sig kompetent til at behandle denne del af klagen.

Planklagenævnet fandt derimod ikke grundlag for at antage, at kommunen havde truffet en afgørelse efter planloven i klagerens ”pensionssag” og havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen over aktindsigt i denne sag. Nævnet henviste klageren til at søge vejledning hos kommunen om eventuel klageadgang til anden myndighed.

Aktindsigt i eksisterende dokumenter

Retten til aktindsigt omfatter kun eksisterende dokumenter, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1, Forvaltningsloven § 9, stk. 1, og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1. Kommunen er således ikke forpligtet til at udarbejde dokumenter, der ikke allerede findes.

Kommunen havde oplyst, at den ikke var bekendt med registreringer af helårsbeboelse i havnen, og at der ikke var truffet afgørelser vedrørende beboelse i både i det pågældende lokalplanområde i perioden 2010-2022. Da de anmodede oplysninger ikke eksisterede, kunne kommunen ikke give aktindsigt i dem. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at dette var ukorrekt.

Nævnet konkluderede derfor, at kommunen ikke havde overtrådt reglerne om aktindsigt ved ikke at udlevere oplysninger om sager om helårsbeboelse i både i havnen, da disse sager ikke eksisterede. Nævnet fandt desuden, at kommunens afgørelse om aktindsigt ikke var i strid med artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da denne artikel ikke beskytter retten til aktindsigt.

Planklagenævnet fandt det unødvendigt at tage stilling til, hvilket regelsæt (offentlighedsloven, forvaltningsloven eller miljøoplysningsloven) der i givet fald måtte finde anvendelse, da dette ikke ville ændre sagens resultat.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse af 10. maj 2022 om aktindsigt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Klagen til Planklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.

Kommunens bemærkninger til klagen

Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.

Planklagenævnets kompetence og anvendte regelsæt

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.