Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Tjekkiet, Spanien, EU-medlemsstater, Frankrig, Belgien, Polen, Europa-Kommissionen, Østrig, Nederlandene, EU’s institutioner og organer, Italien
Generaladvokat
Wahl
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende en italiensk skatteordning fra 2017 (Skatteordningen af 2017), der regulerer korttidsudlejning af fast ejendom (under 30 dage). Ordningen pålægger tredjeparter, der formidler sådanne lejeaftaler – herunder telematiske portaler som Airbnb – en række forpligtelser.
Disse forpligtelser, der pålægges enhver formidler (etableret eller ej), der deltager i betalingerne, omfatter:
Airbnb Ireland og Airbnb Payments UK anfægtede lovligheden af ordningen og gjorde gældende, at den var i strid med direktiverne om elektronisk handel (2000/31/EF) og tjenesteydelser (2006/123/EF), direktiv 2015/1535 om informationsproceduren for tekniske forskrifter, samt artikel 56 TEUF om tjenesteydelsens frie bevægelighed. Hovedspørgsmålet var, om skatteordningen udgjorde en restriktion på den frie udveksling af tjenesteydelser, og om forpligtelsen til at udpege en fiskal repræsentant var proportional.
Domstolen fastslår, at de italienske foranstaltninger udelukkende henhører under »beskatningsområdet« og dermed er undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 2000/31/EF, 2006/123/EF og 2015/1535 (som henviser til fiskale bestemmelser, der er udelukket fra artikel 114 TEUF).
Undersøgelsen fokuserer derfor udelukkende på foreneligheden med artikel 56 TEUF.
Domstolen analyserede de tre hovedforpligtelser særskilt:
| Forpligtelse | Klassificering under Art. 56 TEUF | Begrundelse |
|---|---|---|
| Oplysningspligt til skattemyndighederne |
| Ikke en restriktion |
| Forpligtelsen gælder neutralt for alle formidlere, uanset etableringssted, og dens restriktive virkninger er for usikre og indirekte. |
| Kildeskatteindeholdelse og indbetaling | Ikke en restriktion | Pålægger ensartede byrder på etablerede og ikke-etablerede tjenesteydere, der vælger at håndtere betalinger, og udgør derfor ikke en forskelsbehandling. |
| Udpegelse af fiskal repræsentant i Italien (for ikke-etablerede) | Er en restriktion | Pålægger en betydelig administrativ og finansiel byrde, som kan afholde udenlandske aktører fra at levere ydelser i Italien. |
Domstolen anerkender, at kravet om fiskal repræsentant tjener det legitime formål at bekæmpe skatteunddragelse og sikre effektiv skatteopkrævning. Dog findes foranstaltningen at være uforholdsmæssig i forhold til målet. De italienske myndigheder har allerede mindre indgribende midler til rådighed, navnlig oplysningspligten og kildeindeholdelsen samt det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes skattemyndigheder (P. 75-76).
Domstolen præciserer desuden, at det alene tilkommer den nationale ret, hvis afgørelser ikke kan appelleres (som Consiglio di Stato), at udvælge og formulere de præjudicielle spørgsmål, og parterne kan ikke tvinge retten til at forelægge spørgsmål i en bestemt formulering.
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenFolketinget har vedtaget en ny lov, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nye beføjelser til at føre tilsyn med, at danske platforme overholder EU's nye regler i Digital Services Act (DSA).
Civilstyrelsen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Belgiens forfatningsdomstol vedrørende en regional forpligtelse i Bruxelles, som pålægger formidlere af turistindkvartering (såsom Airbnb Ireland UC) at videregive specifikke oplysninger om deres udlejere til de regionale skattemyndigheder.
Airbnb anfægtede artikel 12 i Bruxelles' ordonnance af 23. december 2016, der indførte en fast regional skat på turistindkvarteringsvirksomheder. Denne artikel pålagde formidlerne, under administrativt bødeansvar, en pligt til efter skriftlig anmodning at meddele oplysninger om driftsbestyreren, kontaktoplysninger, antal overnatninger og anvendte indkvarteringsenheder.
Airbnb hævdede, at denne nationale regel stred mod EU-retten, navnlig da den udgjorde en begrænsning af deres informationssamfundstjeneste, som var omfattet af direktiv 2000/31/EF (E-handelsdirektivet), og stred mod artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser. Det centrale spørgsmål for Domstolen var, om oplysningspligten faldt ind under »beskatningsområdet« og dermed var udelukket fra E-handelsdirektivet, og i så fald, om det udgjorde en ulovlig restriktion i henhold til traktaten.
Regeringen har afgivet svar på 15 anbefalinger fra Erhvervslivets EU- og Regelforum.
Retsinformation introducerer ELI channels, en ny service baseret på fælleseuropæiske standarder, der skal gøre det lettere at synkronisere og anvende retsdata på tværs af EU.
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Kongeriget Spanien for overtrædelse af artikel 56 TEUF og artikel 36 i EØS-aftalen. ...
Læs mereSagen omhandler to tjekkiske virksomheder, Strojírny Prostějov og ACO Industries Tábor, der havde benyttet sig af et slo...
Læs mereLovforslag om regulering af cigaretpakker, afgift på nikotinprodukter og diverse ændringer af forbrugsafgifter og moms
