Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse af 6. oktober 2022, hvor der blev meddelt dispensation til at opføre to 142,5 meter høje vindmøller inden for skovbyggelinjen ved Markskelmose. Vindmøllerne er en del af et større projekt, der også omfatter en tredje vindmølle og solceller, som er reguleret af en lokalplan.
Projektet er placeret på en landbrugsejendom i Kjellerup. Den østligste af de to vindmøller er placeret ca. 230 meter fra skovbrynet, mens den midterste er placeret ca. 346 meter fra skovbrynet, men dens vinger vil bevæge sig ind over skovbyggelinjen til en afstand af ca. 278 meter. Skovbyggelinjen er en beskyttelseszone på 300 meter fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1.
En forening påklagede afgørelsen med følgende hovedargumenter:
Silkeborg Kommune begrundede dispensationen med, at vindmøllerne tjener et anerkendelsesværdigt samfundsmæssigt formål ved at bidrage til den offentlige energiforsyning. Kommunen vurderede, at vindmøllernes slanke konstruktion og begrænsede fodaftryk betød, at de ikke i væsentlig grad ville forringe skovens værdi som landskabselement eller levested. For så vidt angår flagermus, henviste kommunen til en undersøgelse fra 2019 og vurderede, at et vilkår i VVM-tilladelsen om driftsstop for vindmøllerne under bestemte forhold ("flagermusstop") var tilstrækkeligt til at beskytte arterne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Silkeborg Kommunes afgørelse om dispensation. Nævnet baserer sin afgørelse på en afvejning af de hensyn, der ligger bag skovbyggelinjen, over for projektets karakter og formål.
Nævnet lægger vægt på, at den samlede påvirkning af skovbrynet er begrænset. Den ene vindmølle er placeret i udkanten af beskyttelseszonen, mens den anden kun overskrider linjen med vingeslaget. Da den tredje vindmølle i projektet er placeret helt uden for skovbyggelinjen, vurderer nævnet, at der ikke sker en væsentlig merpåvirkning af skovbrynet som landskabselement. Desuden tillægges det betydning, at vindmøllerne tjener et samfundsmæssigt formål ved at blive tilkoblet det offentlige energiforsyningsnet.
I henhold til Habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, må der ikke gives dispensation, hvis det kan skade yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte sin tidligere vurdering i en relateret sag, hvor det blev konkluderet, at projektet ikke vil påvirke flagermusenes yngle- og rasteområder. Nævnet konkluderer, at de øvrige anbringender i klagen ikke kan føre til et andet resultat.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Silkeborg Kommunes dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for skovbyggelinjen på matr. nr. F1. Ejendommen er et ubebygget areal på ca. 1.399 m², der ligger i udkanten af byzone og er fuldt omfattet af den 300 m skovbyggelinje, som stammer fra en skov nordøst for arealet. Området udgør en del af et større grønt område, der er i forbindelse med skovens sydvestlige bryn og har varierende bevoksning af buskads og løvtræer. Vest for skoven ligger det uberørte landskabsstrøg Funder Krat, som er kendt for sin biodiversitet, og det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1 km sydøst for arealet.
Arealet er i lokalplan 12-019 udlagt til opførelse af et enfamiliehus med tilhørende udhusbebyggelser og havearealer. Lokalplanens formål er at muliggøre en helårsbolig med minimal påvirkning af områdets naturværdi. En miljørapport fra 2010, udarbejdet af Silkeborg Kommune i forbindelse med lokalplanforslaget, angiver, at den ansøgte bolig kan forventes at have en negativ indflydelse på dyr og planter i området, og at den vil mindske spredningsmuligheden for dyr og planter langs skovbrynene. Rapporten anbefaler desuden bevarelse af et større egetræ af hensyn til flagermus.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Ansøgningen fra november 2017 omhandlede et enfamiliehus på ca. 300 m² i to etager med en garage på ca. 56 m², designet til at blive bygget ind i terrænet med mørkfarvede facader, store vinduespartier og et fladt græstørvtag. Silkeborg Kommune meddelte den 4. januar 2018 dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et enfamiliehus på ca. 20 m x 10 m med en tilhørende garage på ca. 10 m x 5 m, med en maksimal højde på 8,5 m over terræn. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke ville forringe skovbrynets værdi som landskabselement, levested eller spredningskorridor, idet der blev lagt vægt på en afstand på mindst 30 m fra skovbrynet i henhold til lokalplanen.
Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Silkeborg, påklagede afgørelsen den 20. februar 2018. Klager anførte, at dispensationen var i strid med skovbyggelinjens formål, da byggeriet påtænkes opført på en biologisk vigtig bræmme mellem skov og åbent land, som er i direkte økologisk forbindelse med Funder Krat. Klager henviste til en undersøgelse fra 2016 om biodiversiteten i kommunale skovområder. Desuden blev det anført, at byggeriet ville medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturen og den landskabelige oplevelse af området som helhed, og at det ville skabe en uønsket præcedensvirkning. Klager fremhævede også, at kommunens egen miljørapport fra 2010 vurderede, at etablering af en bolig på arealet kunne forstyrre området og påvirke dyrelivet negativt.
Silkeborg Kommune bemærkede, at dispensationen var meddelt på baggrund af afvejninger foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 12-019, som inkluderede hensynet til skovbrynet og opførelse af et enfamiliehus. Kommunen fremhævede den 30 m bræmme langs skovbrynet, der skulle sikre den landskabelige oplevelse og fungere som levested og spredningskorridor. Ansøger bemærkede, at der allerede findes eksisterende bebyggelse i området, og at skovbyggelinjen allerede er ophævet eller indskrænket omkring det meste af skoven. Ansøger påpegede desuden, at arealet er privat byzone og ikke planlagt til rekreativt brug.
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantill...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs merePlanklagenævnets afgørelse om vindmøller ved A 1 i Brønderslev Kommune
