Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse, der meddelte en lovliggørende dispensation til at bibeholde en terrænregulering og indrette nye pladser til en campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen. Dispensationen blev givet på vilkår om, at terrænreguleringen blev sænket med 50 cm i en del af området for at opnå et mere naturligt udseende.
Kystdirektoratet havde tidligere, den 28. februar 2019, givet dispensation til en udvidelse af campingpladsen. Efterfølgende modtog direktoratet en anmeldelse om, at der var foretaget en ulovlig terrænregulering på området. Dette førte til, at ejeren den 8. juli 2022 ansøgte om en lovliggørende dispensation. Kystdirektoratet vurderede, at den tidligere dispensation skabte en forventning hos ansøgeren om, at yderligere tilstandsændringer kunne godkendes.
En lokal forening, der repræsenterer omboende, klagede over afgørelsen med følgende hovedpunkter:
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da foreningen ikke blev anset for at være klageberettiget.
Nævnet vurderede foreningens klageberettigelse i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1. For at en lokal forening kan være klageberettiget, skal den have en væsentlig og værnet interesse i afgørelsen. Dette vurderes konkret ud fra foreningens vedtægter og klagepunkter.
Nævnet fandt, at den klagende forening havde karakter af en almindelig grundejerforening, hvis primære formål er at varetage medlemmernes interesser i relation til deres ejendomme. Foreningens vedtægtsmæssige formål var ikke specifikt rettet mod beskyttelse af natur og miljø, som er de hensyn, naturbeskyttelsesloven varetager. Da nabointeresser ikke er beskyttet af loven, og foreningens formål ikke var tilstrækkeligt relateret til lovens beskyttelsesformål, konkluderede nævnet, at foreningen ikke var klageberettiget.
Som følge heraf blev klagen afvist uden en materiel behandling af de fremsatte klagepunkter.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
KystdirektoratetKystdirektoratet
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Odsherred, over Kystdirektoratets afgørelse af 29. november 2019. Afgørelsen gav dispensation til etablering af yderligere 16 campingenheder på en eksisterende campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen i Odsherred Kommune. Campingpladsen, der ligger ca. 310 meter fra kysten ved Nyrup Bugt, ønskede at udvide med 16 enheder på et løvskovsareal på 1.680-1.800 m², hvoraf ca. 650 m² ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen var begrundet i et større pladsbehov som følge af større telte og autocampere. Ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, som strækker sig ca. 400 meter ind i kystlandskabet, og delvist af skovbyggelinjen. Det ansøgte løvskovsareal er dog ikke omfattet af skovbyggelinjen.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Administrationsgrundlaget for søterritoriet danner grundlag for forvaltningen af havet i forhold til anlæg og aktiviteter, som er omfattet af kystbeskyttelsesloven.
I 2012 ansøgte den tidligere lejrchef om dispensation til en lignende udvidelse, men fik afslag fra Naturstyrelsen Roskilde i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Naturstyrelsen vurderede, at udvidelsen var ønsket i retning mod kysten, men tilkendegav, at en placering vest for den nordlige del af pladsen kunne forventes at opnå dispensation.
Kystdirektoratet meddelte i 2019 dispensationen med henvisning til lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994, som åbner for en lempeligere adgang til dispensation for eksisterende erhvervsvirksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen ikke skete mod kysten, og at den var i overensstemmelse med Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, som burde udnyttes. De fremhævede også, at løvskovsarealet, hvor udvidelsen var planlagt, naturmæssigt hang sammen med en urørt, kommunalt ejet skov, og at en dispensation ville medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Desuden blev det anført, at de tilladte enheder i stort omfang ville blive brugt til fast opbevaring af campingvogne og telte, hvilket ville gøre dem til stationære anlæg.
Ejendommens ejer oplyste under sagens behandling, at udvidelsen ikke var etablering af nye enheder, men en genskabelse/omfordeling af eksisterende enheder for at tilpasse sig større campingvogne. Ejeren fastholdt, at Naturstyrelsen i 2012 havde tilkendegivet, at den nu ansøgte placering kunne forventes at opnå dispensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Kystdirektoratets afgørelse af 28. april 2020. Kystdir...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af afslag på dispensation til bibeholdelse af juletræskultur inden for beskyttelseslinje
