Afvisning af klage over Miljøstyrelsens afgørelse om revurdering af miljøgodkendelse og tilladelse til udledning af vand

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 18. august 2022. Afgørelsen omhandlede en revurdering af miljøgodkendelser og en tilladelse til direkte udledning af osmosedrænvand og industrielt belastet overfladevand til en virksomhed, der producerer katalysatorer til den kemiske industri. Virksomheden er beliggende på matr.nr. [Matrikelnummer1], [Matrikelnummer2], [Matrikelnummer3] og [Matrikelnummer4] i Frederikssund. Miljøstyrelsens afgørelse blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 41.

Klagen og klagers anbringender

Afgørelsen blev påklaget den 15. september 2022 af en beboer, hvis ejendom ligger cirka 260 meter øst for virksomheden og 420 meter fra virksomhedens afkast A-Nord. Klager anførte primært, at støjen fra afkast A-Nord var unødig i forhold til det nærliggende naturområde.

Klager fremhævede følgende punkter:

• Nord for et nyopført dige løber en meget benyttet natursti.
• Området er et udpeget fuglebeskyttelsesområde.
• Frederikssund Kommune har genopsat et borde-bænke-sæt i det støjbelastede område, hvorfra man kan observere fugle, og hvor børnefamilier ofte bader om sommeren.
• Klager har gentagne gange målt støjniveauet i naturområdet og mener, at diget ikke er højt nok til at dæmpe støjen, og at der burde opsættes støjskærme.

Områdebeskrivelse

Virksomheden er placeret i Frederikssund Kommunes udpegede erhvervsområde E.1.1 i Kommuneplan 2021-2033. Området er reguleret af Lokalplan nr. 23 fra 1993, hvoraf dele er ophævet af Lokalplan nr. 054.

Øst, vest og syd for erhvervsområdet ligger kommuneplanrammerne B 1.4, B 1.5 og B 1.6, som er udlagt til boligområder med parcelhuse. Klagers ejendom er beliggende i den nordlige del af parcelhuskvarteret, specifikt mellem [Vej3] og [Vej4], som er to nord-sydgående veje, der løber parallelt med virksomhedens arealer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen, da klager ikke blev anset for at være klageberettiget. Nævnets afgørelse er truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.

Vurdering af klageberettigelse

For at være klageberettiget skal en person have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Dette indebærer, at påvirkningen fra afgørelsen skal være speciel og mere udtalt for den pågældende end for en bredere personkreds. En ren ideel interesse eller en almindelig, principiel interesse i et områdes natur- og miljøforhold er ikke tilstrækkelig til at begrunde klageberettigelse.